Akut sygepleje kræver fælles standard

Ens kvalitet. Borgerne skal møde den samme kvalificerede sygeplejestandard overalt i landet, når de indlægges akut, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. Hun efterlyser national uddannelse for akutsygeplejersker.

410-22-01-2x
”I en tid, hvor der investeres milliarder af kroner i nye supersygehuse, kan det undre, at man tilsyneladende ikke fra centralt hold vil investere i de medarbejdere, der skal få det hele til at fungere,” siger Grete Christensen, som på et møde den 23. august netop vil adressere behovet for efteruddannelse af akutsygeplejerskerne med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). Foto: Simon Klein-Knudsen

Uanset hvor i landet en borger indlægges til akut behandling, skal borgeren kunne være sikker på, at den akutsygeplejerske, der modtager ham/hende, har de samme sygeplejefaglige kvalifikationer.-I dag er der stor forskel fra region til region på, hvordan de stedlige akutsygeplejersker uddannes og opkvalificeres.

Og det er aldeles uacceptabelt både fra et patientsynspunkt og fra et sygeplejefagligt synspunkt, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

"I en tid, hvor der på landsplan investeres milliardbeløb i nye supersygehuse og nye akutmodtagelser, kan man undre sig over, at man tilsyneladende ikke - fra centralt hold - ønsker at investere i de medarbejdere, der skal få de nye strukturer til at fungere. Spørgsmålet er, om borgerne i Danmark kan være tjent med, at ingen vil tage ansvar for, hvordan de akutsygeplejersker, der skal tage imod dem, når de har fået et hjertestop, egentlig er uddannet."

Idéen med de fælles akutmodtagelser er, at rutinerede og højt kvalificerede læger og sygeplejersker skal stå klar til at behandle patienterne. Det er akutsygeplejersken, der står for det første møde med patienten. Det er hende, der er i front, og som på baggrund af patientens symptomer vurderer, hvilken specialist der skal tilse patienten i første omgang.

"Det virker helt ulogisk, at man ikke vil følge specialiseringen til dørs og sikre sig, at akutsygeplejerskerne på den forpost får nok uddannelse," siger Grete Christensen.-I regeringens akutpulje (pulje på i alt 600 mio. kr., som regioner og kommuner kan søge) er afsat 50 mio. kr. til kompetenceløft af sundhedsprofessionelle i sundheds- og akuthuse. De kommende fælles akutmodtagelser, FAM'er, som skal udgøre en hjørnesten i fremtidens sygehusvæsen, er derimod ikke nævnt.

Dansk Sygeplejeråd har adskillige gange opfordret Danske Regioner til at etablere en national uddannelse for akutsygeplejersker, men hidtil uden resultat. Grete Christensen sætter sin lid til, at sundhedsminister Bertel Haarder (V) er manden, der kan få skred i tingene.

"Ministeren er meget optaget af akutområdet. I Dansk Sygeplejeråd har vi en klar forventning om, at han vil være den, der vil skubbe på for at få en ensartet standard for sygeplejersker i akutmodtagelserne."

Har akutsygeplejerskerne brug for en fælles fagidentitet?
"Ja. Det skal på landsplan være nagelfast, at når man taler om en akutsygeplejerske, så taler man altså om en sygeplejerske med nogle helt bestemte arbejdsområder, som hun er kvalificeret til at udføre. Akutsygepleje er sygepleje på et vist kompetenceniveau, akkurat på samme måde som jobbet som f.eks. anæstesisygeplejerske og intensivsygeplejerske, der jo er toårige overbygninger på den almindelige sygeplejerskeuddannelse," fortæller Grete Christensen.-Hun foreslår, at en national uddannelse i akutsygepleje bygges op efter samme model.

Klar kompetencefordeling

En national uddannelse i akutsygepleje er ikke mindst vigtig af hensyn til samspillet med de øvrige medarbejdergrupper i sundhedsvæsenet, mener formanden:

"De er nødt til at vide, hvem de har med at gøre. Lægerne kan ikke stå og føle sig frem til, hvilke kompetencer en given akutsygeplejerske har. Det handler ofte om livstruende situationer, og man er nødt til at være helt sikker på, hvem der kan hvad, og hvem der gør hvad. Rollefordelingen skal være klar fra start."-Grete Christensen advarer om, at det manglende fælles fodslag inden for uddannelsen af akutsygeplejersker kan være hæmmende for mobiliteten og fleksibiliteten.

I nogle regioner har man etableret sin egen uddannelse i akutsygepleje. Andre steder afhænger sygeplejerskens mulighed for at tilegne sig og udnytte nye kvalifikationer af den enkelte overlæges forgodtbefindende, fordi han har mulighed for at uddelegere kompetencer.

"Det system er alt for tilfældigt og stiller den her gruppe sygeplejersker i en urimelig situation. De er godt nok godkendt til at løfte akutopgaven over for borgerne i X region, men de kan ikke umiddelbart tage disse akutkompetencer med sig til en anden region," siger formanden.

Uddannelse koster

Sygeplejersker med specialuddannelse er i sagens natur placeret på et højere løntrin. Mange steder i landet har sygeplejersker med ekstra kompetencer også forhandlet sig til ekstra tillæg, men Grete Christensen tror ikke, modviljen mod en national akutuddannelse handler om løn alene.

Det handler mere om, at man ikke har villet træffe en central beslutning.-Ifølge hende er det også et spørgsmål om arbejdskraft. I det øjeblik en uddannelse bliver formaliseret, kan de sygeplejersker, der er under uddannelse til akutsygeplejersker, nemlig ikke forventes at udføre de samme opgaver som de færdiguddannede akutsygeplejersker. Grete Christensen understreger samtidig, at hendes medlemmer ikke skal påtage sig opgaver, de ikke er uddannet til at løse.

"Man kan ikke stille større krav til sygeplejerskerne, end deres uddannelse berettiger til. Skal danske sygeplejersker påtage sig nye arbejdsopgaver, skal de have den rigtige efter- eller videreuddannelse.

På samme måde som en behandlersygeplejerske på en præhospital akutklinik er uddannet til at behandle mindre sår og skrammer på egen hånd, skal sygeplejersken i akutmodtagelsen være i stand til at modtage alvorligt syge mennesker, der skal have behandling her og nu. Opgaven skal defineres, og sygeplejersken skal have kvalifikationer til at levere varen," siger Grete Christensen.

"Det kan f.eks. ske i form af rammedelegation, som vi kender det fra anæstesisygeplejerskernes arbejdsbetingelser. Her ligger det helt klart, at anæstesisygeplejerskerne har lov at give de og de typer medicin i de og de doser. De samme betingelser bør gælde de sygeplejersker, som qua deres jobfunktion i akutmodtagelsen dagligt står med patienter, hvis overlevelse afhænger af, at de på få minutter kan træffe en beslutning. Det er måden at arbejde på i et moderne hospitalsvæsen, hvor tingene skal gå hurtigt, og sygeplejerskerne ikke har tid til at vente på lægerne."

Anæstesisygeplejersker i akutbiler

Grete Christensen understreger, at akutmodtagelserne først bliver en succes, hvis den præhospitale indsats fungerer.

"Når patienterne får længere til akutmodtagelsen, er det livsvigtigt, at det præhospitale beredskab fungerer optimalt, og det vil være en forkert prioritering at gå på kompromis med kvaliteten ved at benytte sundhedsmedarbejdere med en kortere uddannelse end sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd er af den opfattelse, at de akutbiler, der skal transportere patienter over lange afstande, bør bemandes med anæstesisygeplejersker, som er specialister i at holde luftvejene frie og sikre patienternes kredsløb. Anæstesisygeplejersker i akutbiler har allerede bevist, at de kan foretage en helhedsvurdering, hvis patienter er så dårlige, at det kræver indlæggelse. Der er masser af erfaring fra udlandet og evidensbaseret forskning, som vi kan trække på. Vi behøver ikke starte forfra fra Adam og Eva hver gang."

Emneord: 
Akutsygepleje