Hun har procedurerne på rygmarven

Hanne Juhl Holm har alle procedurer på rygmarven. Hun arbejder som akutsygeplejerske, føler sig som akutsygeplejerske og kalder sig akutsygeplejerske, selvom titlen endnu ikke er officiel.

1310-34-01-1
Telefonen ringer. Klokken er 12.45. Ambulancen er kommet, og akutsygeplejerske Hanne Juhl Holm bliver bedt om at stå klar til at modtage en patient - en midaldrende herre med mistanke om blødende mavesår. Klokken 14.10 overgiver Hanne Juhl Holm patienten til operation. Foto: Nils Lund Pedersen

Hanne Juhl Holm er optimist. Det har været en rolig formiddag her på AMA, Akut Modtage Afdeling, på Kolding Sygehus.

Afdelingens forløbsleder har ganske vist meldt en patient med mavesmerter, men det varer efter det oplyste en halv times tid, før patienten ankommer. Altså går Hanne Juhl Holm i selskab med Sygeplejerskens journalist og fotograf en tur i kantinen for at hente frokost. Vi har dog kun lige fået placeret madbakkerne på bordet i afdelingens frokoststue, før Hanne Juhl Holms telefon ringer. Ambulancen er kommet, og Hanne Juhl Holm bedes stå klar til at modtage patienten. Klokken er 12.45. Det er nu, hele køreplanen rulles ud, og alle systemer skal stå deres prøve.

Hanne Juhl Holm har alle procedurer på rygmarven. Hun arbejder som akutsygeplejerske, føler sig som akutsygeplejerske og kalder sig akutsygeplejerske, selvom titlen endnu ikke er officiel. Hun er efteruddannet i akutmedicin og traumatologi.

Akutsygeplejersken er den første, en akut patient møder på AMA. I det øjeblik ambulanceførerne ruller båren ind på afdelingen, står akutsygeplejersken klar i døråbningen til at tage imod.

"Uanset hvad du fejler, er der jo ingen, der ved, hvor syg du er i det øjeblik, du lander på afdelingen. AMA's personalegruppe må have en ydmyg tilgang til patienten og lade symptomerne tale deres eget sprog. Vi skal hverken mene eller tro noget, men alene holde os til fakta," fortæller Hanne Juhl Holm.

Triage med farvekoder

Akutsygeplejerskens primære opgave er at modtage og triagere (visitere på baggrund af symptomer) patienten, mens en af afdelingens yngre læger, AMA-lægen, skal skrive en indlæggelsesjournal. Ved triagering får alle patienter tildelt en farvekode alt efter tilstand: RØD = Livstruende, ORANGE = Haster, GUL = Haster mindre, GRØN = Haster ikke og BLÅ = Mindre skader.

Patienten - en midaldrende herre - beder som det første om lov til at komme på toilettet. Han går selv derud. Han hører ikke umiddelbart til i det røde felt.

Hanne Juhl Holm benytter tiden til at udfylde sengekort og identitetsarmbånd. Samtidig bestiller hun en række blodprøver og et ekg.

Patienten er meldt til det organkirurgiske speciale med mistanke om blødende mavesår, så da der er gået fem minutter, går Hanne Juhl Holm ud og ser efter ham. Hun er ikke rolig, før patienten er på plads i sin seng i akutstue nr. 1. Men her melder første problem sig: Hovedgærdet virker ikke, og hun må lynhurtigt rekvirere en ny seng.

Hanne Juhl Holm har ikke tid til at vente på lægen, men går straks i gang med at indhente oplysninger til brug for triagering og indlæggelsespapirer.

Fra gul til orange

Allerførst skal patientens vitalparametre - puls, blodtryk, respirationsfrekvens, saturation og temperatur tjekkes. Herefter tjekkes de fem hv-ord: hvem, hvad, hvor, hvordan, hvor længe?

"Hvordan har du det?" spørger Hanne Juhl Holm patienten og fortæller om det videre program: "Du skal først snakke med en AMA-læge, som skal skrive en indlæggelsesjournal. Bagefter kommer en organkirurg og snakker med dig. Midt i det hele kommer der en bioanalytiker og tager nogle blodprøver og et ekg." Patienten medgiver, at han ikke har det særlig godt. Det har han ikke haft i et par dage, men han har nægtet at lade sig indlægge før nu.

"Du skal nok lytte til din kone en anden gang."

"Ja, det må jeg nok hellere."

Patientens blodtryk er noget lavt, og Hanne Juhl Holm lægger lynhurtigt en venflon til brug for et drop med saltvand.Hans almentilstand placerer ham umiddelbart i triageringskode GUL, men trykket bliver ved at falde, så han rykkes hurtigt op i ORANGE. Triageringskoden skal både fremgå af patientens papirer og på en oversigtstavle i kommandocentralen, så alle på afdelingen kan have et overblik over prioriteringsrækkefølgen.

Alt tastes ind på computeren, samtidig med at Hanne Juhl Holm har et øje på patienten, der sidder på sengekanten og bliver mere og mere bleg. Det står hurtigt klart, at han ikke orker at sidde op og vente på en ny seng. Han må ned og ligge. Det vil være bedst for det lave blodtryk at få ham til at ligge fladt. Men da han også har KOL, skal han ligge højt med hovedet for at kunne trække vejret.

Læger respekterer akutsygepleje

Den 65-årige mand har tidligere været indlagt på sygehuset med blødende mavesår. Denne gang har egen læge indlagt ham pga. kaffegrumsagtige opkastninger og sort afføring over flere dage. Symptombilledet er imidlertid sløret af, at patienten også tager jerntilskud, som er kendt for at farve afføringen sort. Objektivt er patienten bleg, udmattet, svimmel og stakåndet.

Patienten får også blodfortyndende medicin, og hvis der virkelig tale om et blødende mavesår, kan det betyde, at han hurtigt mister en masse blod.

"De fleste læger har stor respekt for det indledende arbejde, akutsygeplejersken gør," siger Hanne Juhl Holm og tilføjer: "Lægerne skal lære, at de ikke behøver starte forfra, når de kommer ind til en nyindlagt akutpatient. De behøver ikke spørge om de samme ting, som sygeplejersken allerede har spurgt patienten om, men kan med fordel læse de indlæggelsespapirer, akutsygeplejersken allerede har lavet, så de er forberedt til den obligatoriske indlæggelsesjournal."

En arbejdsgangsanalyse på AMA i Kolding har vist, at man kan spare 50 pct. af tiden ved indlæggelsesproceduren, hvis akutsygeplejersken og AMA-lægen modtager patienten i fællesskab.

"Patienten føler sig også mere tryg, hvis lægen indleder med at sige: "Jeg kan se, din egen læge har indlagt dig pga. mavesmerter." End hvis lægen siger: "Hvorfor er du blevet indlagt her i dag?""

Hurtig briefing

Samarbejdet fungerer fint, da AMA-lægen kort efter indfinder sig på akutstue nr. 1. Han får en hurtig briefing og præsenterer sig for patienten. Mens lægen føler patienten på maven og lytter på hjerte og lunger, forsøger Hanne Juhl Holm med stort besvær at tage en arteriel blodgasanalyse. Hun kan ikke ramme arterien ved håndleddet, fordi patientens blodtryk er så lavt. Det lykkes heller ikke AMA-lægen. Hjælpen kommer i form af bioanalytikeren, som nu er dukket op for at tage de blodprøver, der blev rekvireret for et kvarter siden. Efter flere forsøg fås de nødvendige milliliter blod fra en vene i albuebøjningen.

"Godt, så har vi en V-gas i stedet for en A-gas," siger Hanne Juhl Holm og styrter ud til den maskine, der på sekunder kan analysere blodprøven. Den viser bl.a., at patientens hæmoglobin er helt nede på 3,7.

Hanne Juhl Holm iler tilbage til stuen, hvor organkirurgen i mellemtiden er kommet til. Organkirurgen ordinerer akut gastroskopi, og Hanne Juhl Holm går i gang med at bestille blod og plasma. Lægen fortæller patienten, at alt tyder på, at han igen har fået sig et blødende mavesår. "Men vi skal nok hjælpe dig og få dig rask," siger han beroligende. Imens melder Hanne Juhl Holm patienten til akut gastroskopi og gør papirerne klar. Patienten skal registreres i fem forskellige systemer, så det gælder om at have is i maven.

Anæstesiafdelingen skal orienteres om, at patienten kommer. Og en anæstesisygeplejerske skal komme til for at lægge et ekstra venflon til brug for blodtransfusion, da patienten er svær at stikke.

Kl.14.10 overgiver Hanne Juhl Holm sin patient til en sygeplejerskekollega fra en af AMA's stationære stuer, hvor patienten skal vente på at komme til gastroskopien. Men forinden har hun afleveret den obligatoriske ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse, Råd), sikker kommunikation, der skal forebygge, at nogen tager fejl af, hvem patienten er, og hvad der skal ske med ham.

Akutsygeplejerske Hanne Juhl Holm er klar til at modtage næste patient.

Emneord: 
Akutsygepleje