Sygeplejersker får flere funktioner i fremtiden

Foto: Simon Klein-Knudsen

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) kalder sygeplejersker "sundhedsvæsenets kernetropper", og det bygger han bl.a. på personlige oplevelser.

"Sygeplejersker har en række selvstændige og helt vitale funktioner, hvad jeg kan tale med om, da min kone lige har været ret længe i sundhedsvæsenet på grund af stafylokokker."

Bertel Haarder er Danmarks mest erfarne politiker og minister. Han har været minister gennem i alt 18 år - første gang i 1982 som undervisningsminister og nu i ministerkontoret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. En post, han overtog i februar efter Jakob Axel Nielsen (K).

Her et halvt år senere - midt i besparelser, nedlæggelse af stillinger og fyringsrunder og gentagne debatter om prioritering, økonomi, opgaveflytning og akutområder - har han kastet sig over et af de politiske områder, som optager danskerne mest, og som indeholder allermest politisk sprængstof: fremtidens sundhedsvæsen.

Flere funktioner til sygeplejersker

Især sygeplejerskerne vil fremover få en større og mere fremtrædende rolle i sundhedsvæsenet, mener Bertel Haarder.

"Sygeplejerskerne skal glæde sig over fremtidsperspektiverne. Man kan sagtens forestille sig, at sygeplejerskerne fremover skal tage sig af endnu flere funktioner, end de gør i dag," siger Bertel Haarder.

Men direkte adspurgt om muligheden for at indføre kliniske ekspertsygeplejersker, er han dog mere forbeholden.

Forbeholdet harmonerer ikke med, at Venstres sundhedspolitiske ordfører Birgitte Josefsen, De Konservatives Vivi Kier samt Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen gennem længere tid har arbejdet for at få indført kliniske ekspertsygeplejersker som en del af løsningen på opgavefordelingen i fremtidens sundhedsvæsen.

Bertel Haarder tror ikke, betegnelsen vil være populær. Han ser helst en løsning, hvor alle involverede kan blive enige.

"Der er mange parter, vi skal have til at enes i denne sag, og jeg er kompromisets og dialogens mand. Hvis vi kan finde en model, som alle kan acceptere, er det bedst," siger han.

Forstår protester mod zigzagstyring

I et hjørne af ministerkontoret står en stor, rød kuvert. Den har Bertel Haarder gemt siden den 2. marts 2010, da han fik den overrakt ved en demonstration foran Christiansborg, hvor bl.a. Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden krævede bedre styring af hospitalernes økonomi.

"Aktionen dengang byggede på en forkert påstand om, at der var nedskæringer i sundhedsvæsenet," siger Bertel Haarder og vifter med et af de 13.000 protestbreve, han modtog ved demonstrationen.

"Ikke et eneste sted står der, at det handler om budgetoverskridelser, og det var det, der var det reelle problem. Man havde ansat flere, end der var brug for, og hvis man gør dét det ene år, er man altså nødt til at fyre det næste," siger han.

"Jeg forstår fuldstændig protesterne mod zigzagstyring. Det forstår jeg godt, at man protesterer imod, for det er dårlig ledelse. Men generelt er det ikke nedskæringer, der er på dagsordenen. Det er vækst."

Er der efter din mening lavet en fornuftig økonomiaftale her i maj for regionerne og kommunerne, så sygeplejerskerne fremover kan regne med, at der ikke kommer flere besparelser og fyringer i det offentlige"

"Der er ikke penge i ubegrænsede mængder, men der er flere penge, og vi er også enige om, at produktivitetsforbedringerne skal fortsætte, men så længe vi har regionerne, kan vi jo ikke garantere, at nogen af dem ikke træffer dårlige beslutninger," svarer Bertel Haarder.

Der har også været forslag fremme om at differentiere behandlingsgarantien, hvorfor gjorde I ikke det i denne omgang"

"Jeg har ikke kunnet finde holdepunkter for, at den udvidede behandlingsgaranti skulle være problemet og årsagen til budgetoverskridelserne. Folk, der skal behandles, skal jo behandles, så jeg har svært ved at se, hvad man sparer ved at udsætte behandlingen. Så har jeg hørt det argument, at nogle bliver raske, mens de venter. Til det vil jeg sige, at så må der i det tilfælde være en læge, der har kvajet sig og indstillet den patient til operation for tidligt."

Flere penge til efteruddannelse

Bertel Haarder nævner flere penge. De er en del af den nyligt vedtagne aftale, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, om at tilføre 600 mio. kr. til akutområdet. Heraf er de 50 mio. afsat til at efteruddanne og kompetenceudvikle bl.a. sygeplejerskerne.

"De ekstra penge er sat af for, at f.eks. sygeplejerskerne kan løse flere opgaver endnu mere sikkert i lægehusene og i akutberedskabet," forklarer Bertel Haarder, som ikke er afvisende over for, at der på længere sigt kan tilføres flere midler.

"Nu starter vi med de 600 mio. Så må vi se på, hvordan det går, og tage stilling til, hvad behovene er i fremtiden," siger han og fortæller, at pengene bl.a. skal bruges til bedre og så vidt muligt mere ambulant behandling.

"Jeg har læst, at man i Århus er ked af, at der bliver færre senge. Jeg synes tværtimod, det er en god idé med færre senge. Fremtidens sundhedsvæsen skal have kortere og bedre koordinerede patientforløb, for vi ved, at kortere liggetid giver kortere genoptræningsforløb.