Spiseforstyrrelser hos unge med diabetes kræver ekspertise

Under studiet erfarede vi på Klinik for Spiseforstyrrelser, Gentofte Hospital, at unge med en dårlig håndtering af deres diabetes og livet som diabetiker kan ende med en dobbeltdiagnose som diabetiker med en spiseforstyrrelse. Erfaringen her er også, at diabetikere med en spiseforstyrrelse er meget svære at hjælpe til en god diabetesregulering samt håndtering af livet som diabetiker.

Vores bachelorprojekt har derfor undersøgt, på hvilken måde sygeplejersken kan hjælpe den unge diabetiker i håndteringen af sin sygdom og derved medvirke til, at den unge undgår udviklingen af en spiseforstyrrelse.

Stigende antal unge

Tal viser, at 70.000 børn på verdensplan årligt udvikler diabetes type 1, og at 40.000 børn under 14 år lever med sygdommen (1). Også antallet af de unge diabetikere er stigende, og meget tyder på, at flere unge piger med diabetes 1 udvikler en spiseforstyrrelse.

Litteraturen om ungdom, diabetes og spiseforstyrrelser er sparsom, og der findes ingen danske tal for diabetikere med en spiseforstyrrelse. Men canadiske tal indikerer, at 25 pct. af unge piger i alderen 15-20 år med diabetes 1 udvikler en spiseforstyrrelse (1).

Underdosering af insulin

Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser, men ens er, at patienten er intenst optaget af mad, vægt, og udseende samt nærer en ekstrem frygt for at tage på i vægt.

Ofte starter sygdommen med en slankekur, som efterhånden udvikler sig til en besættelse. Hos diabetikeren kan spiseforstyrrelsen skyldes en dårlig håndtering af de krav, der stilles til den unge diabetiker. Dette kan f.eks. være en sløset omgang med insulin og blodsukkermåling, i andre tilfælde kan det være vægtreguleringen, der tager magten fra den unge. Den unge kan bl.a. bruge underdosering af insulin, hvilket er et effektivt, men meget risikofyldt middel til at skabe vægttab.

Behandlingen af diabetes er ikke den samme som behandlingen af spiseforstyrrelse. Hvor "mange valg" og selvstændighed er en del af diabetesplejen, er "ingen valg" og restriktioner en del af plejen til patienter med spiseforstyrrelse. På den måde kan en ung diabetespatient, der udvikler spiseforstyrrelse, risikere at blive behandlet på to modsatrettede måder på samme tid. Behandling og sygepleje må formå at agere i dette felt.

En eksistentialistisk sygepleje

Bachelorprojektet konkluderer, at sygeplejersken må se den unge som et helt menneske i en kontekst bestående af familie, skole, arbejde, venner etc. Sygeplejen må have fokus på den unges livskvalitet, der er lige så relevant som måling af blodsukkerværdier og insulinbehov. Sygeplejersken må opbygge en respekt- og tillidsfyldt relation til den unge og have fokus på de problemer, der er forbundet med det at være ung diabetiker. Det kan dreje sig om kropsbillede, kropsidealer, accept af begrænsninger og forholdet til omgivelserne, især forældre. Sygeplejersken skal også gennemarbejde problemer omkring vægt, kost, motion og insulin sammen med den unge og bør have kendskab til symptomerne på begyndende spiseforstyrrelse.

Det teoretiske grundlag for sygeplejen kan med fordel hentes inden for empowerment, ligesom et konstruktivt samarbejde kan udvikles ved at anvende guidet egen-beslutning (GEB) og de refleksionsark, der er knyttet til denne metode (2).

Specifikke centre

Projektet konkluderer også, at behandlingen af unge diabetespatienter og diabetespatienter med spiseforstyrrelse med fordel kunne ske på centre målrettet disse to grupper. Viden om diabetes og spiseforstyrrelse ville derved ikke ende som indkapslet viden på de enkelte afdelinger, afhængigt af interesse og økonomi.

På målrettede centre og med udgangspunkt i en eksistentialistisk sygepleje, hvor fokus er på ungdom, kunne de unge diabetikere opnå bedre livsdygtighed og derved nedsætte risikoen for et liv med en dobbeltdiagnose og de forbundne komplikationer og risici.

Cathrine Thal-Jantzen er ansat som sygeplejerske på Klinik for spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Gentofte.

Charlotte Nøhr-Rasmussen er ansat som sygeplejerske på obstetrisk afd., Region H, Herlev hospital.

Bachelorprojektet "Empowerment, udvikling af livsdygtighed hos unge diabetespatienter" kan rekvireres hos forfatterne.

Litteratur

1. Colton P, Olmsted M, Daneman D, Rydall A, Rodin G. 2004 ?Disturbed Eating Behavior and Eating Disorders in Preteen and Early Teenage Girls With Type 1 Diabetes" in Diabetes Care Volume 27 nr. 7 July 2004 [online] 30. November 2009.
2. Zoffmann V. Guided Self- Determination - a life skills approach developed in difficult Type 1 diabetes. Ph.d.-afhandling Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus 2004.