Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: Er sygeplejeforskningen diskriminerende?

Hersker der en udbredt diskrimination blandt danske sygeplejeforskere og projektmagere? Taler man kun om mangfoldighed på overfladen og praktiserer noget andet, bevidst eller ubevidst?”

Sygeplejersken 2010 nr. 15, s. 70

Af:

Evy Ravn, fagredaktør, faglig sygeplejeleder

Forleden læste jeg en indsendt artikel til redaktionen, der beskrev et sygeplejefagligt forskningsprojekt på et sygehus, hvor kun etniske danskere kunne inkluderes. Der var ikke noget i hverken forskningsdesign eller emne, der godtgjorde denne selektion, tværtimod, og eksemplet er på ingen måde enestående.

Faktisk husker jeg ikke, hvornår jeg sidst har stødt på et forskningsdesign i min bunke af såvel videnskabelige som faglige artikler, hvor personer, der læser eller taler (måske bare lidt) dårligt dansk eller "skønnes til det" af projektsygeplejersken, er inkluderede.

Hvad er der på færde her? Hersker der en udbredt diskrimination blandt danske sygeplejeforskere og projektmagere? Taler man kun om mangfoldighed på overfladen og praktiserer no-get andet, bevidst eller ubevidst? Er det et udtryk for dovenskab, at man ikke gør sig den ulejlighed at oversætte patientinformationerne og hidkalde/ringe til en tolk, eller er det et spørgsmål om økonomi? Hvorfor kan oversættelse og tolkning lade sig gøre, når der informeres om pligter i forhold til kontanthjælp og dagpenge, men ikke inden for forskning?

Svaret svæver i luften, men uanset årsagen er det et demokratisk problem, at en stor del af vores 9,5 pct. indvandrere og deres efterkommere ekskluderes i forskningen på grund af sprogproblemer. Sagen bliver ikke bedre af, at de etniske minoriteter heller ikke har været inddraget i de landsdækkende sundheds-sygeligheds-undersøgelser med det resultat, at det forebyggende arbejde i såvel kommuner som regioner helt overvejende er baseret på viden om den etnisk danske befolkning.

Dermed være ikke sagt, at der ikke udføres forskning, hvor etniske minoriteter indgår, men denne er rettet mod etnicitet specifikt. F.eks. har Center for Selvmordsforskning undersøgt selvmordsadfærd og copingstrategier blandt etniske minoriteter. AKF har et særskilt og vigtigt forskningsområde vedr. integration, og en smule forskning om etniske minoriteters sundhed er det også blevet til de senere år - men den er stadig sparsom.

Etnicitet isoleret kan være relevant, men vil ofte ikke være det forskningsmæssigt. Hvad er formålet med at ekskludere dårligt dansktalende patienter i en undersøgelse af, hvorvidt patienter generelt har mod på selv at rede deres seng og hente deres mad under en indlæggelse? Ligesom man også må formode, at det er relevant for sygeplejen at vide, hvorledes dårligt dansktalende patienter oplever forløbet i tilfælde af tarmkræft. Men nej, ud med alle, der har problemer med rødgrødsudtalen.

Definitionen af begrebet racediskrimination i FN's racediskriminationskonvention omfatter faktisk enhver handling, der har til formål eller som virkning at udelukke eller begrænse menneskers samfundsdeltagelse ud fra deres etniske tilhørsforhold mv. Det betyder, at konventionen også tager højde for handlinger, der i udgangspunktet kan være neutrale, men som har en uforholdsmæssigt negativ effekt over for etniske minoriteter. Enten som virkning eller som indirekte diskrimination. Fænomenet kaldes strukturel diskrimination, og personer, der deltager i denne form for diskrimination, behøver ikke selv at handle racistisk motiveret.

Jeg skal ikke kunne sige, om eksklusion af forskning pga. sprogproblemer formelt ville kunne indgå under strukturel diskrimination, men hvis jeg selv var af anden etnisk herkomst end dansk og blev ekskluderet af al almen forskning pga. en parlør som tro følgesvend i tasken, ville jeg føle mine muligheder for samfundsdeltagelse formindskede. Hvilket nok ikke ville fremme min lyst til integration.

Mon ikke Integrationsministeriet skulle tage et grundigt kik på problematikken og udsende nogle retningslinjer for området. I mellemtiden kan jeg høre Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC), om de har tænkt over problemet.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.