Terapi til de glemte familier

 
"Dorte er god til at lytte, og man kan snakke med hende om alt, også selvom hun ikke altid er enig i det, man siger," lyder det fra Monique Rantanen på 11 år. Foto: Søren Svendsen   

Det lille lokale er badet i blødt lys. På væggen hænger oliemalerier i stærke farver, og en plante med dekorative runde blade pynter på det hvidmalede bord, hvor familien Rantanen har slået sig ned sammen med Dorte Bærentzen. Men det er ikke bare en hyggevisit, det er en terapisession i et mødelokale på Frederiksberg.

Dorte Bærentzen er uddannet sygeplejerske og familieterapeut, og i sin fritid arbejder hun frivilligt for foreningen SAVN, der hjælper pårørende til indsatte i landets fængsler. Faderen i familien Rantanen sidder i fængsel, og det har fået stor betydning for moderen Mitce, sønnen Mickey, datteren Monique og yngstemand Mikkel på tre. Mikkel er endnu for lille til at være med.

"Jeg var på kontoret tre gange i dag," svarer Mickey Rantanen på 14 år med et undertrykt smil, da Dorte Bærentzen starter ud med at spørge, hvordan det går i skolen. Og så har de taget hul på dagens første emne: Mickeys kampe med lærerne henne i skolen. Lillesøster Monique Rantanen på 11 år lægger hovedet i armene på bordet. Dorte Bærentzen lader hende ligge. Hun ved, at Monique stadig lytter efter.

Familien Rantanen er kommet her et par gange om måneden i over et halvt år. Men de er ikke Dorte Bærentzens eneste frivillige tjans, for hun giver gratis terapi til to-tre familier ad gangen. De er alle henvist til hende via SAVN og har det til fælles, at den ene forælder afsoner en længere fængselsdom.

Dorte Bærentzen har været frivillig hos SAVN i godt et år. Men det er ikke nyt for hende at hjælpe familier på denne måde. Til daglig er hun leder af en børne- og familieinstitution under Københavns Kommune, og erfaringen herfra giver hende god ballast i forhold til det frivillige arbejde. Desuden har hun en privat praksis, hvor hun ligeledes arbejder med terapi og rådgivning til familier.

Forebyggende indsats

Terapisamtalerne har som formål at præge familiernes hverdag og syn på omverdenen i en positiv retning.

"Statistikkerne viser, at op mod halvdelen af de børn, hvis forældre har siddet i fængsel, selv ryger ind senere i livet. De vender sig mod systemet og ender ofte med at komme ud på et forkert spor. Derfor ser jeg det som et stykke forebyggende arbejde, jeg laver," siger Dorte Bærentzen.

Det er ikke så væsentligt for Dorte Bærentzen, hvorfor Mickeys og Moniques far er i fængsel. Hun fokuserer mest på, at han er væk hjemmefra, og hvad det betyder for familien.

"Jeg ved godt, hvad han sidder inde for, men i øjeblikket er han ikke en del af terapien," siger hun. "Men f.eks. rådgiver jeg børnene, hvis de gerne vil have hjælp til at finde ud af, hvad de skal sige, når kammeraterne spørger til faderen."

Dorte Bærentzen arbejder ikke med fløjlshandsker på, selvom der er mange grunde til at have ondt af børnene i familien. En del af terapien er at stille kritiske spørgsmål til forkerte mønstre: "Mickey, jeg vil da gerne høre om, hvad du har gjort for at blive sendt på kontoret tre gange?"

Og da svaret kommer: "Hvorfor ville du ikke tage fødderne ned fra bordet, da din lærer bad dig om det? Synes du selv, at din adfærd er i orden?"

Hun inddrager også de andre familiemedlemmer i diskussionen: "Hvad synes du om det, Mitce?" Og Mickeys mor synes selvfølgelig ikke, det er i orden. Hun ved bare ikke altid, hvad hun skal gøre.

Ifølge Dorte Bærentzen er det et typisk problem i disse familier, og hun arbejder derfor meget med at styrke moderens autoritet. Terapien baserer Dorte Bærentzen både på sin uddannelse som familieterapeut og som sygeplejerske, hvor hun har erfaring fra psykiatrien.

"Det ser ikke sådan ud, når jeg sidder her i mit eget tøj langt fra et sygehus, men jeg tænker ofte som en sygeplejerske, når jeg snakker med familierne," siger Dorte Bærentzen.

"F.eks. kom Mickey tidligere alt for sent i seng i forhold til, at han stadig vokser. Så kunne jeg bruge min viden om hjernens udvikling og søvnbehov til at forklare, hvor vigtigt det er, at han kommer i seng i ordentlig tid. Og siden har han selv taget ansvar for at komme i seng og stå op i god tid om morgenen."

Dorte Bærentzen bruger også sin viden til psykoedukation og hjælper dermed familien med at forstå deres reaktioner i forskellige situationer. Det kan også bruges til at afhjælpe børnenes frygt for at være anderledes:

"Mickey havde hørt sin far omtalt som en psykopat, og han blev enormt bange for, at han også selv var psykopat. Dér kunne jeg lære ham om, hvad en psykopat er, og hvorfor jeg mener, at han ikke er det," siger hun.

De øver sig

Det bedste for Dorte Bærentzen er, når hun kan se, at familierne udvikler sig og øver sig på at bruge de redskaber, hun giver dem. F.eks. er Mickey blevet mere opmærksom på, når han siger noget, der sårer hans søster. Så da Monique i dag fortæller, at ordet "luder" for nylig fløj ud af storebrorens mund og ramte hende hårdt, kan Mickey tilføje, at han altså sagde undskyld bagefter.

"Selvfølgelig er det uacceptabelt, at han kalder sin søster for sådanne ting. Men samtidig er det en vigtig udvikling, at Mickey undskyldte bagefter. Han har lært at reflektere over sit ordvalg og anerkender, når han gør noget forkert," siger Dorte Bærentzen.

Det er alvorlige emner, der bliver taget op i det lille lokale, men alligevel er her plads til humor. Samtalen drejer sig nu om, at Mickey blev smidt hjem fra skole, fordi han nægtede at vende sin kasket rigtigt. Igen spørger Dorte Bærentzen ind til, hvad han synes om sin opførsel.

"Men det var jo for lærerens skyld, at jeg havde vendt den forkert - så jeg bedre kunne se hende i øjnene," prøver han. "Ved du hvad, Mickey, jeg køber ikke dine historier," griner Dorte Bærentzen. Mickey gengælder med et skævt smil og nikker en smule.

Noget af det, Dorte Bærentzen har været mest forundret over i mødet med disse splittede familier, er, hvor meget samfundets moral præger familien.

"Børnene er ofte præget af skyld og skam, og de kæmper med at skulle forsvare, hvad den indsatte forælder har gjort. De oplever, at omverdenen forventer, at de opfører sig som børn af kriminelle," påpeger hun og fortsætter: "På en måde kan man sige, at retten dømmer de kriminelle, mens samfundet dømmer familien."

Dorte Bærentzen er i øjeblikket den eneste familieterapeut på Sjælland, som hjælper familier med gratis terapi gennem SAVN.

Læs mere om foreningen SAVN på www.savn.dk