Lavt sygefravær hos daginstitutionsbørn ved en hygiejnepolitik

Foto: iStock

Fredensborg Kommune har siden 2006 haft en hygiejnepolitik for daginstitutionsområdet 0-6 år og dagplejen 0-3 år (1,2). I forbindelse med hygiejnepolitikken skal daginstitutionerne (ikke dagplejen) bl.a. føre elektronisk fraværsregistrering over børnenes sygedage, sygeperioder og fridage. Brandvæsenet kræver, at man ved, hvilke børn der er til stede på stuen den enkelte dag, og disse data har vi sat i system, så de bliver gemt. Sygefraværsregistreringen begyndte samtidig med implementeringen af hygiejnepolitikken.

Ingen officielle tal tidligere

I folkemunde taler man om, at små børn har ca. 30 sygedage om året, men der findes ingen officielle tal på området. Hasle og Viskum (3) fandt et fravær blandt vuggestuebørn på 5,8 pct. over en fem-måneders periode. Wohlert et al. (4) fandt en fraværsprocent på 9,3 over et helt år og 24 sygedage pr. vuggestuebarn pr. år. Søe og Hammershøj (5) fandt en fraværsprocent på 4,9 over en tre-måneders periode. Uldall (6) fandt, at småbørn har 25 dage om året med påvirket almentilstand grundet infektioner. De fleste artikler er dog adskillige år gamle. En oversigtsartikel fra 2002 (7) oplyser, at børn i daginstitutioner er syge i 3-8 pct. af åbningsdagene.

Statens Institut for Folkesundhed har gennemført sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY) i 1987, 1994, 2000 og 2005. I sidstnævnte fra 2005 bliver der bl.a. opgjort, hvor mange børn der har været syge inden for de sidste 14 dage (8) (se tabel 1). Det ses, at børn i alderen 1-2 år har det største sygefravær. Tabellen er et her og nu-billede, og der foreligger ingen totale tal over et helt år.

På Statens Serum Instituts hjemmeside står der, at "Danske børn har i gennemsnit symptomer på infektioner i øvre luftveje i omkring 20 pct. af året".

Første danske data

I Fredensborg Kommune har vi nu data over sygefravær blandt de 0-6-årige over fire hele år (se tabel 2). De første to år fra Fredensborg-Humlebæk Kommune og de to sidste år fra Fredensborg Kommune (sammenlagt med Karlebo Kommune). Når vi tager forbehold for begyndervanskeligheder ved at indføre noget nyt og mangel på data fra nogle institutioner, så ligger tallene ret stabilt over årene, hvilket tyder på en rimelig valid dataindsamling. Endvidere bekræfter dataindsamlingen, at de 0-3-årige har større sygefravær end de 3-6-årige, hvilket er velkendt.

Data er indsamlet for både sygedage og sygeperioder. Sygeperioder er et mere præcist mål for børns sygefravær end sygedage, da antallet af sygedage kan være mere afhængigt af familiens netværk og mulighed for at være hjemme hos et sygt barn, end hvor sygt barnet har været. En sygeperiode defineres som et antal sygedage med samme sygdomsårsag og med maksimum to fridage (f.eks. en weekend) imellem.

Faldende sygefravær

Som det fremgår af tabel 2, havde de 0-3-årige 13 sygedage i snit om året, og de 3-6-årige havde syv sygedage i snit om året. Sygefraværet faldt lidt fra 1. til 2. års registrering for så atter at stige lidt efter sammenlægningen. Herefter faldt sygefraværet igen året efter, da alle Karlebos institutioner havde haft besøg med henblik på at implementere hygiejnepolitikken og den elektroniske fraværsregistrering (to individuelle besøg). Udviklingen kan skyldes, at Karlebo Kommune ikke tidligere havde haft speciel fokus på hygiejne i daginstitutioner. Al fravær af sygedage og sygeperioder fortsætter med at falde i perioden fra 2007-08 til 2008-09.

Det forbliver uvist, om hygiejnepolitikken præcis er årsag til Fredensborg Kommunes forholdsvis lave sygefraværstal, da vi ikke har tal før og efter, men noget tyder i den retning. Små børn har et umodent immunsystem, og der er en nedre grænse for, hvor lavt sygefraværet kan blive.

Sammenlignelige tal efterlyses

Det kunne være rigtig interessant, hvis der var mulighed for at sammenligne med andre kommuner. Dels kunne man reagere, hvis ens egne tal lå meget højt, dels kunne vi blive nysgerrige og lære af hinanden. Med sygedagsfravær for de 0-3-årige på 13 dage og et sygedagsfravær for de 3-6-årige på syv dage om året i gennemsnit tør vi umiddelbart godt udfordre andre kommuner.

Håndvask en win-win-situation

Sundhedsstyrelsen skriver i 2007 (9), at der er brug for metodeudvikling for at forbedre håndhygiejnen i dagtilbud, og en velimplementeret hygiejnepolitik kan være en af metoderne.

I Fredensborg Kommune valgte sundhedsplejen et år også at undervise hver institution efter materialet "Lær at vaske dine hænder rigtigt" (10) for at inspirere institutionerne til selv at fortsætte med at undervise børnene regelmæssigt. Det er der også institutioner, som har gjort. I undervisningen af børnene anvender vi ikke specielle håndcremer, der ved UV-belysning kan vise, hvor håndvasken ikke har været effektiv. Dels kan Sundhedsstyrelsen ikke anbefale, at det benyttes til børn, dels kan vi ikke være sikre på, at børnene får vasket cremen ordentligt af hænderne efter brug. Personer med eksem må endvidere ikke benytte de eksisterende cremer, og ca. 20 pct. af alle børn lider af børneeksem.

Cremerne kan være et fint pædagogisk redskab, hvis man f.eks. skal lære voksne at bruge medicinske engangshandsker, men i forhold til børn må det pædagogisk være bedre at vise børnene, hvordan de skal vaske hænder, og give dem et certifikat på det end at vise dem, at de ikke kan gøre det. Små børns finmotorik er ikke færdigudviklet til at kunne udføre helt korrekt håndvask endnu.

Børns sygefravær er en belastning for det enkelte barn, familien og for samfundet og bør nedsættes så meget som muligt. Tidligere cost-benefit-overslag viser, at håndvask er en win-win-situation, og at der er milliarder at spare for samfundet.

Inge Nandrup-Bus arbejder med hygiejne i den Kommunale Sundhedstjeneste i Fredensborg Kommune.

Litteratur

1. Fredensborg Kommune. Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år. 2009.
2. Nandrup-Bus I. Fokus på hygiejne i daginstitutioner. Sygeplejersken 2007;5:50-2.
3. Hasle H, Viskum B. Sygelighed blandt vuggestuebørn. Ugeskr Læger 1989;151:2148-50.
4. Wohlert EF, Sherson DL, Zoffmann H. Sygefravær blandt daginstitutionsbørn. Ugeskr Læger 1986;148:2239-41.
5. Søe A-L, Hammershøy EM. Sygefravær på grund af smitsom sygdom blandt daginstitutionsbørn i et amt. Ugeskr Læger 1991;153:104-6.
6. Uldall P. Pasningsformer og børns infektioner. Forekomst og årsagsfaktorer. Ugeskr Læger 1990;152:2345-8.
7. Kofoed GB, Nielsen AM, Keiding LM. Udvalgte miljøfaktorers betydning for børns sygelighed i daginstitutioner. Ugeskr Læger 2002;164:5759-64.
8. Statens Institut for Folkesundhed. 2005. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY-2005).
9. Madsen MH. Metoder til forbedring af håndhygiejne i dagtilbud, Sundhedsstyrelsen, 2007.
10. Abena A/S. Lær at vaske dine hænder rigtigt.