5 faglige minutter: Pårørende på en knivsæg

 ”Det er vigtigt at holde sig gode venner med dem”. Ordene kommer fra en ven, som i en længere periode var indlagt på hospitalet med sit barn. Bemærkningen refererer til de pårørendes forhold til sygeplejerskerne, men giver mig ubehagelige associationer til usunde relationer, hvor magtbalancen har fået slagside.

Når nogen ønsker at holde sig gode venner med nogen, kan det handle om et forhold, hvor den ene er bange for den anden.

Så er det mon det, de er, de pårørende? Lidt bange for sygeplejerskerne?

I en lærebog for sygeplejestuderende defineres en pårørende som ”en betydningsfuld anden”, som skal mødes med nænsomhed, indlevelse og ansvarlighed. Det sker heldigvis rigtig tit. Hver dag møder masser af sygeplejersker patienternes pårørende med empati, omsorg, ligeværdighed og høj faglighed, og hver dag oplever mange pårørende at være i øjenhøjde med det personale, der varetager plejen og behandlingen af deres kære.

At møde en betydningsfuld anden stiller imidlertid rigtig store krav til sygeplejersken, som i en stresset og presset hverdag kan komme til at sidestille den pårørende med det kort i kabalen, der gør, at den ikke går op. Måske oplever sygeplejersken, at det ville være lettere at passe sit arbejde uden de mange forespørgsler i telefonen, uden at blive stoppet af en pårørende på gangen og uden nysgerrige blikke, når hun kommer ind på patientens stue for at udføre sit arbejde.

Jeg har selv oplevet at være pårørende og ikke altid føle mig som en betydningsfuld anden.  Jeg har på egen krop mærket, hvordan jeg, i et forkrampet forsøg på at være en ressource, har balanceret på en knivsæg. Med masser af diplomatisk sans og lige så meget smalltalk og chokolade har jeg bevidst arbejdet på at udleve det gamle mundheld ”den, der smører godt, kører godt”.

I en i forvejen kaotisk situation har det kostet mig mange kræfter at belægge mine ord, time mine spørgsmål og holde fast for ikke at falde ud af kategorien ressourcer og med et hult drøn ramme bunden i kategorien belastninger.

Hvem ønsker at blive uvenner med sygeplejersken og se sig selv reduceret til den emsige datter til patienten på stue 14? Og hvem ønsker, at de mennesker, der skal tage sig af deres kære, når de ikke selv er der, pludselig ikke opleves som medspillere? Ikke mange, og pårørende kan derfor opleve, at de navigerer i konfliktfyldt farvand, når de er utrygge eller udfordrer sygeplejerskens faglige autoritet med spørgsmål eller direkte kritik.

At være patient er svært, og at være pårørende er ofte lige så svært. I et forsøg på at udfylde rollen som patientens advokat og sikre den bedst mulige pleje og behandling kan stemmen hos den pårørende blive mere skinger, end den plejer, og spørgsmålet blive skarpere end planlagt.

Det er i disse situationer, den hårdt prøvede pårørende har brug for sygeplejerskens forståelse, rummelighed og – kald det bare overbærenhed. Den pårørende kunne selvfølgelig lade være med at spørge eller komme med forslag og kritik.

Den pårørende kunne læne sig tilbage, slippe tøjlerne og overgive styringen til eksperterne, som så kunne blive fri for irriterende forespørgsler i telefonen, nysgerrige blikke ved sengekanten eller kritik, når sygeplejen ikke blev udført professionelt. Men det scenario virker ikke flatterende, vi har alle brug for hinanden.

Der er en grund til, at en pårørende defineres som en betydningsfuld anden for patienten – og i virkeligheden også for sygeplejersken.

Blå bog

Eva Hoffmann er 37 år og har været ansat på UC Syd, Sygeplejerskeuddannelsen, siden 2001. Hun blev lektor i 2008. Eva Hoffmann er uddannet som sygeplejerske fra den Sønderjyske Sygeplejeskole i 1996, herefter arbejdede hun i fem år på parenkymkirurgisk afdeling på Sønderborg Sygehus. Hun har diplomuddannelse i sygepleje fra 2001, blev master i klinisk sygepleje i 2006 og certificeret coach i 2008.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.