Nyt patientklagesystem: Sygeplejersker og fejlbehandlede mødes til mægling

Illustration: Bob Katzenelson 

En ældre mand fik på grund af en fejl i sygeplejerskens medicindosering dobbelt så meget paracetamol, som lægen havde ordineret. Resultatet var, at han fik kvalme, opkastninger og gulsot, fordi hans lever var blevet påvirket.  Til alt held blev fejlen opdaget, og patienten slap uden varige mén.

Denne virkelige historie er en af den slags sager, der typisk vil havne hos Patientklagenævnet. Men efter nytår træder en ændring af patientklagesystemet i kraft, som indebærer, at fejlbehandlede patienter som f.eks. den gamle mand kan få tilbudt en dialog med de læger og sygeplejersker, der har ansvar for fejlbehandlingen.

Loven betyder markante ændringer af hele patientklagesystemet. Patientklagenævnet nedlægges, og fremover samles alle klager i Patientombuddet. Hidtil har patienterne skullet identificere en enkeltperson, som har begået en konkret fejl. Men efter nytår skal direkte klager over enkelte sundhedspersoner behandles af Disciplinærnævnet. Patientombuddet skal behandle sager, hvor patienters rettigheder ikke er blevet efterlevet, eller hvor der er tale om fejl på grund af kommunikationssvigt eller arbejdets organisering.

Lær af fejlen

Direktør for Dansk Sygeplejeråd, Kirsten Kenneth Larsen, ser det som en stor fordel, at den nye lov fokuserer mere på systemets ansvar.

”Idéen er, at fokus i langt højere grad end i dag flyttes fra straf af enkeltpersoner til, at både systemet og personalet kan lære af fejlene og forbedre arbejdsgangene. Vi ved f.eks., at mange fejl i sundhedsvæsenet sker i overgangene mellem afdelinger eller i overgangene mellem sygehuset og kommunen, og at kommunikationssvigt og uklare arbejdsgange er årsag til mange utilsigtede hændelser,” siger Kirsten Kenneth Larsen, der som repræsentant for Dansk Sygeplejeråd har deltaget i den referencegruppe, som har lavet forarbejdet til loven.

Gabestok består

Kirsten Kenneth Larsen fremhæver, at det kan være nyttigt for både den fejlbehandlede patient og sundhedspersonalet, at de får mulighed for at mødes ansigt til ansigt.

”For både patienter og personale kan en dialog være med til at afmystificere klagesagen, og blandt personalet kan det skærpe læringen, at man får talt forløbet igennem med patienten,” siger hun.

Selvom intentionen i loven er at fokusere på systemfejl frem for personer, så fastholder det nye system den særlige ”gabestok”, der betyder, at sundhedspersoner offentliggøres med navns nævnelse, hvis de får kritik for en alvorlig forsømmelse.

”Det er meget tyngende for sygeplejersker at blive nævnt på Patientklagenævnets hjemmeside, og Dansk Sygeplejeråd mener ligesom Lægeforeningen, ikke, at der er nogen læring i den form for gabestok. Men for patientorganisationerne har det været vigtigt at fastholde ordningen,” siger Kirsten Kenneth Larsen.

 Lettere at klage

Også paraplyorganisationen Danske Patienter er tilfredse med den nye lov.

”Det bliver en forenkling af det samlede patientklagesystem, og vi tror, det bliver nemmere for patienterne at få afleveret en klage. I dag er sagsbehandlingstiden ofte over et år. Vi håber, at det bliver muligt at nedbringe sagsbehandlingstiden til mellem tre og fire måneder,” siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg. Dog finder Danske Patienter det ærgerligt, at der ikke er patienter med ved bordet, når sagerne behandles af Patientombuddet:

”Vi så også gerne, at den patient, der er kommet i klemme, får støtte til at udarbejde en klage. Men den opgave placerer man hos de private patientforeninger, og det har de små organisationer slet ikke ressourcer til. Det vil betyde, at nogle patienter kommer i klemme.”