Boganmeldelser

Elendighedsfascination og oplevelseshunger

Merete Engell

Sygeplejerske i verdens brændpunkter

Informations Forlag 2009
297 sider - 299 kr.

Merete Engell er sygeplejerske og har i en femårig periode alterneret mellem udsendelser til krigsplagede lande af Médicins sans Frontiéres (MSF) og en tjans som akutsygeplejerske i vores allesammens Tivoli. Hun har undervejs berettet om sine dertil knyttede oplevelser til tv og har nu også udgivet en bog, hvor hun skriver løst og fast om sine oplevelser.

Merete Engells bog er én af de mange selvbiografier i utide, som markedet for tiden bliver oversvømmet af. Engell tilhører kategorien af revolutionsromantikere, som ikke føler sig tilstrækkeligt prøvet af de udfordringer, en tilværelse i Danmark kan byde på, og derfor tiltrækkes af verdens brændpunkter, hvor livets ulidelige lethed flænges af nedfaldende granater, krydres med dramatiske og blodige sammenstød, og hvor omgivelserne er præget af fattigdom, afmagt og elendighed.

Bogen er overvejende beskrivende med enkelte tilløb til analyser af, hvorfor verden er, som den er, og forfatterens liv derfor former sig, som det gør. Det kunne ellers have været interessant, hvis Engell havde funderet lidt mere over, hvorfor "virkeligheden" og muligheden for at gøre en forskel befinder sig så langt fra Danmark.

Vi kommer vidt omkring både geografisk og tematisk, fra krig og flugt i Etiopien og Darfur til de fattige hytter og uhygiejniske fødsler i det nordlige Afghanistan, en tur i karrusellen i Tivoli, og videre til den uendelige og ubarmhjertige borgerkrig i Liberia. Af og til savner man kildehenvisninger, der er jo mange historier i omløb. Engell er maksimalt udsendt i seks måneder ad gangen, men som hun beskriver det, føles det meget længere.

Det virker som om, Engell har et ideal om oprigtighed, og det indebærer, at alt må med. Det mest malplacerede i det mylder af emner, læseren indvies i, er Engells kærlighedsaffærer. At inddrage personlige relationer midt i vanskelige fødsler og skudsår giver bogen en Nynneagtig udstråling, uden at den dertil hørende selvironi, som er nødvendig for at få en selvcentreret historie til at glide ned, mobiliseres. Det samme gælder de karaktermord, Engell begår på udvalgte kollegaer i Médicins sans Frontiéres. Ganske vist angives, at der bruges dæknavne, men kendskab til tid og sted og MSF vil hurtigt kunne afsløre, hvem der dækker sig bag de opdigtede navne.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf. 

De digitale indfødte er sluppet løs

Morten Bay

Homo Conexus - netværksmennesket

Gyldendal Business 2009- 242 sider - 300 kr.

Morten Bays udgangspunkt er, at de teknologiske landvindinger på it-fronten har givet anledning til, at der er kommet en ny type mennesker, netværksmennesker eller digitale indfødte, som med et kvantespring har fjernet sig fra sine forgængere, industrimenneskene. Ganske som renæssancen og de dertil knyttede teknologiske landvindinger i sin tid gav anledning til en ny mennesketype befriet fra religionens normative tvang, har adgangen til sociale medier som e-mail, twitter, Facebook og sms sluppet en personlighedstype løs, som uafhængigt af det etablerede vidensystem og politiske interesser involverer sit netværk i løsningen af sine problemer.

Man underforstår, at så snart denne type, homo conexus, bliver dominerende, vil en ny oplysningstid få den menneskelige fremtid til at se meget lysere ud. Hvis altså virksomhederne kan give denne type af nye medarbejdere plads og ikke klamrer sig til de vaner og privilegier, som klæber til industrimennesket.

Herligt. Og Bay nøjes ikke med at tale om netværksmennesket, han demonstrerer også, at han selv er et sådant. Han skriver til dig, der læser, så du ikke skal føle dig udenfor eller klumpet sammen med de lettere uddaterede industrimennesker. Man vil gerne gribe hans udstrakte hånd, men har armene fulde af en klode fyldt med mennesker, hvis fingre aldrig har berørt et tastatur. Hvor skal man gøre af den virkelighed, mens man svæver ud på eventyr med de andre netværkere"

Selvfølgelig kan man blive imponeret af den type, som klarer alle problemer ved at sms'e til netværket. Vi kender dem alle sammen, de har gang i flere sager på en gang, har altid mobilen tændt og lader ingen vente på svar. Men, hævder Bay, de kan noget og får løst en masse opgaver, simpelthen fordi de er med i netværket. Man kunne dog godt tænke sig at se dem bygge en Storebæltsbro eller en lille viadukt, lave en hjertetransplantation eller bare klare et par hæmorroider. Noget som kræver andet og mere end en finger på tasterne og en fornemmelse for nybrud.

Bay henviser næsten udelukkende til sites på nettet, og hans dokumentation af de fænomener, han beskriver, virker derfor noget tynd. Hans forklaring på netværksmenneskets adfærd bygger ikke på undersøgelser, men forlader sig på, at de fænomener, som beskrives, er nogle, mange vil kunne genkende. Der er således ikke noget seriøst bud på, hvor udbredt homo conexus er, hverken nationalt eller globalt, og på hvornår det sidste industrimenneske bukker under. Der er en dyb uoverensstemmelse mellem, at Bay i bogens begyndelse indgående beskriver, hvordan homo conexus bliver til i og med brug af teknologi, og andre steder hævder, at det naturligvis er menneskets udviklingsstadie, der betinger teknologien.

Men for den, der gerne vil læse en causerende, netværksbaseret bog om de digitale fædre og følger, er der en vis underholdningseffekt i de genkendelige tendenser fra generationskløften, som Bay beskriver. Dertil må lægges, at hvis man har nogle indvendinger, er argumentationen bygget op, så enhver indvending let kan kategoriseres som en udtalelse, der er typisk for industrimennesket. Hvis du vil være med på trenden, så læs bogen før dit netværk.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.

Uensartet farvel til forfaldsdiskursen

Stinne Glasdam og Bente Appel Esbensen (red.)

Gerontologi - Livet som ældre i det moderne samfund

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009
418 sider - 399 kr.

Der er i de senere år udkommet flere lærebøger om gerontologi og geriatri. Denne bog ligner dem, men adskiller sig ved også at inddrage forfattere med perspektiver, der ikke tidligere har været præsenteret i en lignende sammenhæng. Fristrup og Eilsø Munksgaard skriver, at alderdommen ikke er, hvad den har været, idet de fremstiller tendenser i det moderne samfund.

Aldring og alderdom som afvikling i den biologisk deterministisk orienterede forståelse reflekteres ind i nutidens mennesker på den anden side af et arbejdsliv.

Nutidens aldrende personer kan ikke genkende sig selv som sygelige og svagelige, og de protesterer på forskellige måder for at imødegå den eksklusion, fordommene kan medføre. Forfatterne fremhæver, at tendensen er, at der langsomt sker en redefinering af livsaldre.

Det giver anledning til gentænkning af alderdommens selvfølgelige forankring i den biomedicinske forfaldsdiskurs, der i 1980'erne blev udfordret af en humanistisk omsorgsdiskurs og i dag udfordres af en pædagogisk udviklingsdiskurs, hvor den enkeltes forhold til egen aldring og alderdom involveres. Der er en lille afstikker til forståelsen af alderisme, hvor alder forstås som en social kategori på linje med køn og etnicitet, og hvor omtalen af mennesker, som ældes, er præget af fordomsfuldt sprogbrug.

Et andet interessant kapitel er skrevet af Liveng. Det handler om pleje af ældre som lavprestigearbejde for sundhedsprofessionelle. Det beskriver, hvordan det lønnede omsorgs- og plejearbejde for ældre mennesker kan ses som indlejret i tre forskellige og alligevel sammenhængende hierarkier: et professionelt hierarki, et kropsligt hierarki og et kønnet hierarki. Inspiration til analysen er hentet i nordisk omsorgsforskning og feministisk kritisk teori.

Bogens anden del giver indblik i at være og blive ældre, det afsluttes med antropologisk indsigt, hvor Kofod præsenterer dele af sin forskning om mad og måltider. Her er synspunkter, der udfordrer og nuancerer gængse opfattelser af beboere og patienter.

Kofod vender tilbage med et kapitel, der rummer en skræmmende analyse af personalets magt til at forme den gode beboer, og beboerens store anstrengelser for at blive anerkendt som god beboer. Carsten og Goffmann anvendes for at forstå disse skrøbelige relationer. Kapitlet er smukt og indsigtsgivende illustreret.

Bogen indledes med Kirks historiske betragtninger om aldring ud fra en læges perspektiv; det er måske et af de kapitler, der kunne være sprunget over. Redaktørernes hensigt med kapitelsamlingen har været at afspejle et syn på "den ældre, hvor der tages afsæt i den enkelte og den enkeltes perspektiv på eget liv", en intention, der ikke helt er til at følge i flere af bogens kapitler.

Desuden er den viden og de kundskabsniveauer, der inddrages i kapitlerne, uens, hvilket både kan være en svaghed og en styrke. Den manglende sammenhæng i valg af temaer, indfaldsvinkler, positioner, videnskabsteoretisk afsæt og analytisk tilgang er dog så iøjnefaldende, at selv de nævnte perler har vanskeligt ved at overskygge det.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, MPH og sygeplejefaglig konsulent i Lokalområde Indre By, Østerbro i København.

Audit? Find svaret her

Jan Rytter Nørgaard

Medicinske Fagudtryk - En klinisk ordbog med kommentarer

Nyt Nordisk Forlag 2009-862 sider - 299 kr.

Det er let temmelig ukritisk at begejstres ved et lækkert opslagsværk med tilhørende småartikler, hvorfor bogen blev sendt til arbejdsprøvning hos to mere kontante sygeplejersker, som arbejder henholdsvis i hjemmeplejen og i en lægepraksis.

Den kunne ikke helt være i lommen, som de kommenterede, det var ikke den kendsgerning, der afholdt dem fra at benytte den dagligt i testperioden. Det gjorde H1N1-influenzaen til gengæld, en dia--gnose, som ikke er nået at komme med i bogen. Men influenza er med, ligesom mange andre diagnoser og forklaringer, som ikke overrasker læseren.

Konsultationssygeplejersken bemærker: "Det glædelige ved bogen er, at man ofte får mere at vide end forventet af et opslagsværk." Hun var blevet bedt om at deltage i en audit, hvilket var et ukendt begreb for hende. Næppe et medicinsk fagudtryk, mumlede hun, mens hun alligevel forsøgte sig med et opslag. Og stor var hendes tilfredshed, da bogen gav et klart og brugbart svar på, hvad en audit er.

Hun glædede sig også over, at bogen kunne hjælpe med at huske kriterierne for at diagnosticere type 2-diabetes, som er en hyppig, kronisk tilstand hos hendes patienter.

Hjemmesygeplejersken skulle tilse en patient med nyopererede exostoser, hendes mand var bandagist, så han forklarede hende, at det er små udvækster på knoglen. For at blive lidt bedre orienteret slog hun op, men her var der ikke mere at hente, heller ikke da hun ville vide, hvad et Mortons neuron var. Hun trøstede sig lidt med at læse om neuroner og en velskrevet beskrivelse af ulcus cruris og blev trods alt klogere.

Måling af blodtryk, et af de nemmeste, billigste og væsentligste parametre, vi som sundhedspersonale giver os af med, og som, for at gøre det korrekt, skal udføres med minutiøs omhu, står under henholdsvis blodtryk og hypertension udførligt beskrevet i forhold til, hvad man forstår ved blodtryk og diverse blodtryksapparater. Men jeg mangler en henvisning til f.eks. Dansk Hypertensionsselskabs hjemmeside, ligesom jeg savner, at bogen anbefaler, at man følger med i, om kriterierne for diagnosticering af type 2-diabetes en dag ændres, ved at holde sig opdateret på de seneste nyheder f.eks. fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Disse henvisninger kunne snildt have plads under de pågældende meget udførligt beskrevne afsnit.

Vil jeg anbefale bogen? Ja, som supplement til Medicinsk Kompendium og til den øvrige faglitteratur relevant for ens daglige arbejde, men den kan ikke stå alene på hylden - det er den vist heller ikke beregnet på.

Af konsultationssygeplejerske Michala Eich, ansat i almen praksis og i Lægeforeningen.

Missionen lykkedes

Claus Østergaard

Grundlæggende mikrobiologi og infektionsmedicin

Munksgaard Danmark 2009
400 sider – 398 kr. 

Vigtigheden af dette stofområde er indiskutabel, men sigtet med denne nye lærebog har ifølge forfatteren ydermere været at formidle denne viden med de sygeplejestuderende i fokus. Det vil sige at møde de studerende, der hvor de netop er niveaumæssigt ved studiestart, ligesom målet har været at tage afsæt i, hvilken indsigt de sygeplejestuderende har brug for i deres faglige virke.

Meningen har med andre ord været at formidle et kendskab, der sigter mod, at den studerende erhverver sig forståelse og fortrolighed med det fundamentale indhold i faget. Nogle af værktøjerne på vejen mod målet har været at gå lidt på kompromis med fagets terminologi og dermed kun anvende fagtermer, hvor det er anset for behørigt og interessant. Med dette in mente kan man konkludere, at indsigt og overblik har betydet mere end faglig præcision, og at det basale stof har været prioriteret til fordel for specielle stofområder. Undervejs i bogen gives eksempler på vigtigheden af den erhvervede viden set ud fra basissygeplejerskens arbejde.

Men er det overhovedet muligt at møde de studerende på deres niveau, når de trods alt støder på fagtermer og en vis form for lukket kommunikation i et for dem nyt univers, som mikrobiologi og infektionsmedicin trods alt er"

Den skitserede mission er lykkedes, idet bogen på eksemplarisk vis, samt med stigning i taksonomisk niveau undervejs, giver en grundig indføring i mikrobiologi og infektionsmedicin. Forfatteren følger op på den trend, der tegner sig inden for de sundhedsfaglige bogudgivelser med hensyn til at vægte den pædagogiske tilgang til stoffet meget højt, hvilket ikke mindst bekommer de studerende vel. Bogen består af 10 kapitler og mange gode tabeller og illustrationer, der støtter teksten på fornuftig vis, og stoffet er vinklet på en ny og ganske vellykket måde.

Bogen er primært skrevet til sygeplejestuderende, men flere grupper inden for de mellemlange, videregående sundhedsuddannelser kan få udbytte af dette værk, f.eks. studerende på bioanalytikeruddannelsen.

Af Sonni Thelmark, cand.scient. Underviser ved University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense