5 faglige minutter: Lad fornuften råde i sundhedssektoren

Den amerikanske komiker Jon Stewart arrangerede for nylig en demonstration i Washington med det erklærede formål at få fornuften geninstalleret i amerikansk politik. Jeg vil gerne lægge mig i slipvinden af denne forhåbentligt ikke enestående begivenhed og plædere for, at man i den danske sundhedssektor klart prioriterer behandlinger, som er veldokumenterede.

Det indebærer, som jeg ser det, at de alternative behandlinger, der ikke kan påvises nogen klinisk effekt af på den sygdom, patienten har, henvises til privat regi og ikke modtager støtte eller opmuntring fra det offentlige. Det indebærer naturligvis også, at man er kritisk over for de behandlinger, som systemet aldrig har fået undersøgt tilstrækkeligt, og får ryddet op i dem.

Selv fik jeg først rigtigt øje på alternativ medicin, da jeg for godt 20 år siden fik diagnosticeret metastaseret brystkræft. Men det var ikke på den positive måde. Tværtimod blev jeg dengang rystet over de påstande, som blev brugt til at overtale kræftpatienter til at droppe den behandling, sundhedssektoren kunne tilbyde, og i stedet kaste sig ud i alskens sære kure.

Det hed sig, at de, der fik cancer, ikke havde elsket og levet intenst nok. Det var deres undertrykte følelser, der slog ud i vildtvoksende knuder. Og det forlød, at hvis man ville livet tilstrækkeligt, så ville man også kunne overvinde kræften ved egen kraft. Når man står med fire teenagebørn og har særdeles gode grunde til at frygte døden, har man ikke behov for at få at vide, at man selv er skyld i hele redeligheden. Det er nemt at gøre mennesker usikre på, om deres følelser er lige så ægte og dybe som alle andres! Det er jo svært at måle på.

Så jeg blev vred og kom dengang i diskussion med flere, som mente, at den behandling, som jeg taknemmeligt tog imod (operation, kemoterapi og bestråling), var den sikre vej til graven. Men det blev dem og ikke mig, der måtte bukke under. Sagt uden nogen form for triumf. De var så sikre, urokkelige og endda hadefulde over for deres modstandere. Totalt afvisende over for indsigelser og det, jeg stadig vil betegne som sund fornuft. Det er muligt, at alternativ behandling ikke slår ihjel, men fravalg af relevant behandling kan være – og har været – skæbnesvangert.

Da jeg fik brystkræft, døde omkring halvdelen af de ramte, i dag er det højst 20 pct. Det skyldes med sikkerhed ikke det stadigt voksende markedsudbud af alternative behandlinger, men minutiøse og systematiske undersøgelser, der til tider har måttet konkurrere med alternative behandlere, som gjorde, hvad de kunne for at lægge kliniske undersøgelser for had.

Så rabiat er det vel ikke mere, men den stigende velstand har betydet, at der hvert år bruges adskillige milliarder kroner på udokumenteret behandling. Hvad disse penge kunne gøre for sundhedssektoren, kan man godt dagdrømme lidt om.

Jeg mener, at mit bedste argument mod at lukke udokumenterede alternative behandlinger ind i det offentlige sundhedssystem er, at de trods deres talrighed og store udbredelse på ingen måde har medvirket til en forbedring af befolkningens selvrapporterede helbred, der bliver stadigt ringere.

Hvad den enkelte vælger at bruge sine penge på, er naturligvis helt hans/hendes egen afgørelse, men efter min mening må de, der vil have behandlinger, som udelukkende øger velbehaget, men ingen kurativ effekt har, selv betale. 

Blå bog

Karen Ellen Spannow er 66 år og pensionist. Hun blev uddannet sygeplejerske i 1969, mag.art. i etnografi i 1987 og ph.d. i 1999. Hun har arbejdet inden for mange områder og i mange lande, men næsten altid tæt på sundhedsproblematikker af forskellig art.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.