Boganmeldelser

En fortælling om sygeplejen i Grønland

Ruth Lange

Når en tanke bliver født

Sygeplejens og sundhedsuddannelsernes udvikling i Grønland 1970-2004

Milik Publishing 2010

214 sider – 249 kr.

At skrive samtidshistorie anses ofte af historikere som en vanskelig opgave. Kilderne er mange, og det kan være vanskeligt at distancere sig nok fra stoffet til at kunne skrive og vurdere væsentligt og mindre væsentligt. Ikke desto mindre kan der være fortællinger, som fortjener at komme frem, og det er netop en fortælling, Ruth Lange har begået i denne bog.

Mange danske sygeplejersker har i kortere eller længere perioder virket i Grønland, men den grønlandske sygepleje er i sig selv en ung historie, og det er den historie, der fortælles, og forfatteren er selv en del af historien.

Derfor er bogen også rig på oplysninger og mange enkeltheder, som det indimellem kan være svært at holde linjen i, men som fængsler gennem den fortælleglæde og stolthed over resultaterne, som skinner igennem.

Bogen er krydret med små patienthistorier og med skildringer af en række af de personer, som har været aktive i processen frem mod en internationalt anerkendt sygeplejerskeuddannelse i Grønland.

Fortællingen fremstår som en meget personlig, men også autentisk beskrivelse af, hvordan situationen var omkring 1970 og frem til 2004, bl.a. takket være forfatterens store forståelse for såvel den danske sygeplejekultur som for den grønlandske kultur og de sammenstød, der nødvendigvis af og til opstod mellem de to kulturer.

Forfatterens indgående kendskab til både det grønlandske samfund og dets befolkning og det politiske system afspejler sig i beskrivelsen af den modningsproces, som virkeliggørelsen af tanken om en grønlandsk sygeplejerskeuddannelse har forudsat, og den faste tro på, at en uddannelse, der også kunne anerkendes uden for Grønland, var vejen frem, bliver ikke fraveget.

Det er ikke hele historien om sygeplejen i Grønland og de mange danskere, der har lagt kræfter og en stor indsats gennem en meget lang årrække i sundhedsvæsenet på den store ø, men det giver bogen sig heller ikke ud for. Det er imidlertid en fortælling, som giver øget viden om sygeplejen i Grønland, og om den identitet sygeplejerskerne skal skabe. Ligeledes vil den kunne give en god indsigt i virkeligheden deroppe for de stadig mange danske og norske sygeplejersker, der tilbringer kortere eller længere tid i aktiv tjeneste i Grønland.

Bogen rummer en god litteraturliste og en række bilag, der underbygger fortællingen.  Det ville have været en styrke, om der også var et stikordsregister, men med sine 213 sider er den overkommelig, og det er at håbe, at bogen vil komme bredere ud. Det har den fortjent.

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd.

Fra foreningen af kolesterolskeptikere

Uffe Ravnskov

Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt

Hovedland 2010

192 sider – 229 kr.

Styrer grådighed forebyggelsen af hjertekarsygdomme? Det er det spørgsmål, som Uffe Ravnskov på en særdeles grundig og kvalificeret måde rejser og bekræfter i sin bog. Ravnskov har i mange år kæmpet mod WHO’s og Sundhedsstyrelsens forklaring: At hjerte-kar-sygdomme skyldes for højt kolesterol og deres råd om at forebygge hjerte-kar-sygdomme med statiner. 

Han står i spidsen for en international forening af kolesterolskeptikere, som mener, at bivirkningerne ved at indtage statiner er stærkt undervurderede.

Tværtimod mener de, at kolesterol beskytter mod infektionssygdomme, og de viser, at den generelle dødelighed er større hos folk med lavt kolesterol. Ravnskovs hovedpointe er, at medicinalindustrien ikke er tilbøjelig til at opgive den indtægtskilde, som advarslerne mod forhøjet kolesterol giver. Slet ikke, da den også producerer medicin mod nogle af statinernes bivirkninger, f.eks. Viagra mod impotens.

Ravnskovs tekniske argumentation kan være svær at følge for folk uden den store biokemiske indsigt, men der er solide henvisninger på alt. Ravnskov viser således, at der ikke er sammenhæng mellem den kost, man indtager, og ens kolesterol. Han viser også, at åreforkalkning og hjertetilfælde ikke følges med høje kolesteroltal.

Ydermere sandsynliggør han, at kolesterolet snarere end at være skadeligt er gavnligt ved at påvise sammenhængen mellem et langt liv og et relativt højt kolesteroltal. Han hævder, at der byttes om på årsag og virkning, idet et højt kolesteroltal ikke er problemet, men kroppens naturlige og positive reaktion på andre problemer.

Ravnskovs beretning om sin kamp mod WHO og alverdens sundhedsstyrelser er medrivende, fordi der er mange andre tegn på, at medicinalindustrien og de internationale sundhedsorganisationer er lidt for gode venner. For nylig havde vi historien om den unødvendige vaccine mod svineinfluenza, hvor de ansatte i WHO, som stod bag den overdrevne vurdering af influenzaen, også var på medicinalindustriens lønningslister. Mine personlige erfaringer med at finde vestligt produceret medicin i tredjeverdenslande, som er forbudt i vestlige lande, skærper mistilliden.

Hvis Ravnskov har ret i sin teori, er han oppe mod meget stærke og meget sammenspiste kræfter. Millioner af mennesker får i skrivende stund statiner uden egentlig at fejle noget, blot fordi deres kolesteroltal er højt. Tusinder af forskere er afhængige af disse milliardindkomster. Så hvem vil save den – muligvis rådne – gren over?

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf. 

Brugernes stemmer skal høres

 
Trine Fossland og Kirsten Thorsen
Livshistorier i teori og praksis
Fagbokforlaget 2010
232 sider – 318 kr.

Individualiseringstendenser, socialpolitisk engagement og en orientering mod kulturelle aspekter har øget interessen for livshistorier og livsfortællinger i social- og sundhedssektoren. Personorienteret omsorg og pleje, borgerperspektiv og brugerinvolvering forudsætter, at brugernes stemmer høres, og individernes erfaringer respekteres. Brug af livshistorier er derfor uundgåelig.

Fossland og Thorsen hjælper læserne på vej i en velkomponeret bog, hvor livshistorier anskues som fortællinger, der giver indsigt i samfundsforhold og menneskelige erfaringer. Formålet med bogen er at stimulere til øget brug af livshistoriske tilgange.

I hverdagens travlhed kan livshistorier opfattes som trivielle og entydige. Det gør forfatterne op med via en grundig litteraturgennemgang med beskrivelse af forskellige forskningstraditioner og teoretiske tilgange til arbejdet med livshistorier.

Forfatterne lægger vægt på, at fortællingerne er klassebetingede, kønnede og kulturelle måder at udtrykke sig på. Set i et livsløbsperspektiv fortæller livshistorier om individernes, stedernes og samfundets historier, de kan derved løfte personerne ud af faste kategorier og vise deres mangfoldighed. Forfatterne er enige om, at livsfortællinger er konstruktioner, ikke rekonstruktioner, og at tilhøreren/forskeren er medproducent af fortællingen

Et livshistorisk interview bliver styret, beskåret og konstrueret af både fortæller og forsker og påvirkes af samspillet mellem dem. Forandringer ændrer fortællingen, der altid vil være præget af refleksivitet og fortalt i tilbageblik, hvilket har sine styrker og begrænsninger. Med dette udgangspunkt: at det faktiske liv er forskelligt fra fortællinger, går forfatterne over til at skrive sig ind i andre forskeres opfattelser af livshistorier om det lange liv, livshistorier i generationer, kroppen i livshistorier, tiden og rummet samt sygdom og selvet.

I et afsnit om livshistoriens historie problematiseres forskellen mellem begreberne reminiscens og life review. Forfatterne maner til reflekteret anvendelse af livshistorisk erindringsarbejde, hvor både erindring og tilbageblik på livet kan være måder at nærme sig fortiden på, som kan føre til revurdering af negative opfattelser af sig selv i fortiden og give støtte til mere positive fortolkninger. Erindringsarbejde er også identitetsarbejde, hvilket er udbredt i demensomsorgen, men forfatterne henviser også til erindringsarbejde individuelt og i grupper på andre felter.

For dem, der vil være klogere på forsknings- og skriveprocessen i livshistoriestudier, er der god hjælp at hente i det afsluttende kapitel, hvor systematikken gennemgås. Bogen som helhed udmærker sig ved at bidrage til det praktiske arbejde med gerontologiske refleksioner, og forfatterne gør deres til, at livsfortællinger kan blive forstået med stor indsigt.

Af Marianne Mahler, sygeplejefaglig konsulent i lokalområde Indre By Østerbro.