Livstilsintervention virker

Livsstilssygdomme er fremtidens store udfordring for sundhedsvæsenet på alle niveauer.

Siden 1996 har der på Livsstilscentret i Brædstrup under Regionshospitalet Horsens og Brædstrup i Region Midt været tilbudt behandling og forebyggelse af livsstilssygdomme, når anden indsats ikke har haft effekt.

På Livsstilscentret gennemføres ca. 400 patientforløb om året med henholdsvis overvægt, diabetes, lungesygdomme, hjerte-kar-sygdomme, osteoporose og uønsket barnløshed i kombination med svær overvægt.

Patienter fra hele Danmark benytter Livsstilscentret.

Formålet med indlæggelsen på Livsstilscentret er, at patienternes sundhedsadfærd forbedres. Gennem teori og praksislæring gives patienterne mulighed for at tilegne sig viden, erfaring og færdigheder, der sætter dem i stand til at gennemføre en beslutning om at ændre usunde vaner og vælge en sundere livsstil.

Behandlingen omfatter 3 x 4 dages indlæggelse med tre måneders mellemrum. Patienterne undervises på hold, og disse er sammensat, så man er sammen med andre med lignende problemstillinger.

Personalet på Livsstilscentret er tværfagligt sammensat og består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykolog, diætister og ernæringsassistenter.

Den sundhedspædagogiske ramme

De bærende pædagogiske principper bygger på gruppeundervisning, på den motiverende tilgang (1,2) og empowerment-tankegangen (3).

Undervisningen er situeret, erfarings- og dialogbaseret og tilrettet den enkelte patientgruppe. Temaerne i undervisningen er tilrettelagt af de sundhedsprofessionelle og gennemføres i samspil med patienterne, så deres erfaringer og forståelser kommer i spil.

Den tværfaglige, sundhedspædagogiske praksis er værdifuld for læring af livsstilsforandringer hos patienter med kroniske livsstilsrelaterede sygdomme, hvor øget handlekompetence skal opnås.

Evaluering af Livsstilscentret

Over en femårs periode er der foretaget evaluering af patientforløbene. Der er tale om en stor datamængde med 1.055 udfyldte spørgeskemaer, hvor kun 185 er ekskluderet, fordi patienterne ikke gennemførte alle tre moduler (nogle mødte ikke op, nogle meldte afbud pga. sygdom, pga. arbejde o.l.).

De parakliniske data viser et fald i vægten hos de overvægtige patienter, et fald i blodtrykket hos hypertonikerne, og et fald i langtidsblodsukkeret hos diabetikerne.

Selvvurderet helbred fysisk som psykisk er en væsentlig faktor som prædiktor for fremtidig sygdom og død. Derfor betyder det meget, at patienttilfredsheden scorer højt i rapporten. Patienterne giver udtryk for at have fået bedre livskvalitet, mere motivation og større selvværd. Indlæggelsen tillægges stor betydning af patienterne.

Grethe Simonsen er leder af Livsstilscentret i Brædstrup, Anna Marie Miklos er udviklingssygeplejerske samme sted.

Litteratur  

1. Miller WR, Rollnick S. Motivationssamtalen i Sundhedssektoren, København: Hans Reitzels Forlag; 2009.
2. Mabeck CE.:  Den motiverende samtale. København: Munksgaards Forlag; 2005.
3. Lundemark Andersen M, Nørlund Brok P, Mathiasen H. Empowerment på dansk: København: Dafolo; 2000.