Skønt, at det også kan gå fremad

Sygeplejerske Grethe Garonfolo deltager ikke i den personlige pleje af beboerne. Men hun superviserer en eller to gange om året. Foto: Kiss en Møller Hansen
 

Gennem det sidste halve år har personalet kunnet se stadig fremgang hos Turid Møller, der bor i Århus Kommunes plejeboliger Hestehavehusene.

Hun er langsomt ved at blive trappet ud af en mangeårig medicinering med psykofarmaka, og resultaterne er tydelige: Hun bevæger sig mere og er vågen og medvirkende.

Så det er ikke akutte problemer, der er årsagen til, at den faste sygeplejerske i Hus 2, Grethe Garonfolo, har aftalt at supervisere social- og sundhedsassistent Lene Brinkkjær, mens hun hjælper Turid Møller.

Det er simpelthen et af de kvalitetsbesøg, som Grethe Garonfolo har indført. En til to gange om året er hun med ude hos hver borger for at supervisere den personlige pleje, gennemgå medicinhåndteringen og justere plejeplan og andre papirer.

Det er rigtig godt, synes Lene Brinkkjær: ”Det er en lejlighed til grundig refleksion. Til hverdag tager den ene dag jo bare den anden.”

Nedre toilette foregår som sengevask hos alle beboere, fordi risikoen for urinvejsinfektioner er så stor. Men Turid Møller kan selv gå ud på badeværelset med sin rollator, og efter øvre toilette griber hun kammen til den grå frisure og lægger læbestiften på med øvet hånd. Morgenmaden i den fælles opholdsstue spiser hun også selv, mens Lene Brinkkjær guider.

Et resultat af dagens besøg er, at Grethe Garonfolo og Lene Brinkkjær vil prøve at få seponeret de panodiler, Turid Møller plejer at få om morgenen, før hun skal til træning. Lene Brinkkjær vil vende det med fysioterapeuten, så kan Grethe Garonfolo tage det op med egen læge.

”Dejligt, at der også er tilfælde, hvor vi kan se fremgang,” siger hun, mens de sidder ved computeren. De aftaler, at Grethe Garonfolo retter journalens sammenfatning og helhedsbeskrivelse, mens Lene Brinkkjær skal tilrette plejeplanen, så den afspejler, hvor meget mere Turid Møller nu selv kan medvirke i den personlige pleje.

”De andre skal kunne læse, hvad vi har set, og hvad vi tænker om det, så de kan tage over, hvis vi ikke er her,” siger Grethe Garonfolo.

At være sygeplejerske i en gruppe plejeboliger handler meget om at være forudseende. Det konstaterer hun, da formiddagen er ved at være slut, uden at hendes telefon har ringet en eneste gang.

”Vi starter dagen med at gennemgå, hvad nattevagten har overleveret. Og da en af beboerne var faldet i nat, valgte jeg at besøge ham med det samme. Her kl. 11 mødes vi så igen over frokosten, og derfor ved alle, at de vil få lejlighed til at vende deres spørgsmål her, hvis de har nogen.”