Sundhedshuset på Nørrebro

Sundhedshuset på Nørrebro tilbyder en bred vifte af gruppeaktiviteter inden for sundhedsplejen. De bygger på en bevidst forståelse af bl.a. begreberne integration, kultur og sundhed. Erfaringerne er gode, og artiklen giver inspiration til sundhedsfremmende gruppeaktiviteter.

SY-2010-21-57I Sundhedshuset på det multietniske Nørrebro er et af vores yndlingsudtryk: ”Vi lærer mennesker at svømme i stedet for at forsøge at holde sig væk fra floden” (1). Menneskene er børnefamilier på Nørrebro, og deres trivsel og sundhed er i centrum for alt vores arbejde. Gennem de 13 år, huset har eksisteret, er der opsamlet en enestående viden og erfaring i huset.

Vores indsatser virker og spreder sig som positive ringe i vandet. Vi ser det også som en vigtig opgave at medvirke til at skubbe på integrationen på Nørrebro, og vores arbejde i sundhedsplejens gruppeaktiviteter, der er i fokus i denne artikel, bygger på en bevidst forståelse af begreberne integration, kultur og sundhedsfremme. Centrale værdier for, hvordan mennesker møder hinanden.

Integration

I Danmark møder man ofte en snæver opfattelse af, hvad integration er, der får mange til at fremstå som ikke værende aktive i samfundet. Vi ser integrationsprocessen som en kompleks proces, hvor nogle skikke og traditioner vælges til, mens andre vælges fra, og flere parter må tilpasse og nærme sig hinanden (2). F.eks. fravælger mange kvinder med en anden etnisk baggrund at deltage i sundhedsplejens mødregrupper, der foregår i private hjem (3).

Omvendt ved vi også, at nogle af disse kvinder gerne vil deltage i en gruppe, der styres af sundhedsplejersker på neutral grund (3). Integration foregår i mødet mellem majoritets- og minoritetsfællesskaber, hvor der opstår muligheder for at krydse de etniske grænser og udvikle nye positioner og former for fællesskaber.

Et rum, hvor dominerende etniske kategorier og positioner destabiliseres eller midlertidigt ophæves (2). Vores gruppeaktiviteter skal gerne afspejle dette, og begrebsafklaringerne hjælper os med at holde fokus i en hverdag, hvor man ofte konfronteres med et snævert syn på integration fra medier, politikere m.m.

Erstatter ikke hjemmebesøg

Grupperne i Sundhedshuset har til formål, at den enkelte lærer noget, udvikler sig og får lyst til et sundere liv for sig selv og sin familie. Aktuelt har vi følgende grupper: ung mødregruppe, mors café (mødested for enlige mødre), efterfødselsgruppe, arabisk mødregruppe, international mødregruppe og forældregruppe. I denne artikel præsenterer vi de tre sidste.

Grupperne mødes to timer hver uge, i alt 10-12 gange. Forår og efterår starter nye grupper, men efter behov kan man deltage over flere omgange. Gruppeaktiviteterne opfylder et stort behov hos mange nybagte familier, men gruppeaktiviteter erstatter ikke sundhedsplejerskernes hjemmebesøg, der stadig er det grundlæggende for sundhedsplejens virke.
Sundhedsplejerskerne sammensætter også private mødregrupper, men flere kvinder ønsker ikke at deltage i disse, og det er på den baggrund, at vores gruppeaktiviteter i Sundhedshuset bliver vigtige. Her tilbydes et forum, hvor erfaringsudveksling kan foregå i professionelle rammer.

Gruppelederne

To sundhedsplejersker deltager i hver gruppe. De sætter scenen for et trygt samvær i grupperne og bidrager med det faglige indhold. De har til opgave at hjælpe historierne på vej i gruppen – hvilke historier falder udenfor, hvilke kræver mere udfoldelse – hvor kan fællesskabet mødes om historien (4).

Vi arbejder endvidere med, at vores møde med deltagerne bliver anerkendende og fokuserer på ressourcer uanset baggrund, evner og social status. Anerkendelse ser vi som en væremåde, en holdning og ikke en kommunikationsteknik. At forholde sig anerkendende indebærer også at tage sig selv i brug – både følelser og intellekt, og derved rummer mødet også meget omsorg (5).

Den arabiske mødregruppe

I den arabiske mødregruppe deltager 12 til 16 kvinder pr. gang, og her arbejdes med tolk. Gruppen er populær, og kvinderne hjælper selv med at rekruttere familie og naboer hertil. Med udgangspunkt i kvindernes fortid, nutid og fremtid forsøger vi at støtte kvinderne til at skabe forudsætninger for en velfungerende hverdag. Vi arbejder med emner som parforhold, kostvaner, børneopdragelse (et meget populært emne), tid til sig selv, omgangsformer, at være borger på Nørrebro, tilbud i lokalsamfundet og meget mere. En vigtig opgave er at fortælle og vise kvinderne, hvilke muligheder der netop er for dem i lokalområdet. Læs Rayas historie i boks 1.

Boks 1. Raya

Raya på 40 år kommer fra Mellemøsten. Hun har ikke arbejde, men har gennemført tre måneders praktik som kontorassistent og er blandt andet i gang med at arrangere en workshop på børnenes skole om sundhed og kost. Raya læser bøger om emnet, og hun kommer i Sundhedshuset, når der er kost på programmet, fordi hun gerne vil tabe sig og give børnene sund mad. Ud over kosten handler det for Raya også om, hvordan man kan ændre dårlige vaner. Det kan f.eks. være, hvornår børnene skal i seng. Raya lærer meget af de andre mødre. ”Jeg opdager ting om mig selv, som jeg ikke tidligere har lagt mærke til.

Jeg lærer at stille spørgsmål til mig selv. Men jeg lærer også om de andre deltagere i husets arabiske gruppe, og vi støtter hinanden meget,“ fortæller hun. I starten undrede hun sig over undervisningsmetoden, men kan godt se, at hun lærer mere ved selv at deltage aktivt i stedet for bare at lytte.

Raya er mor til fire, hvoraf den ældste er 14 år. Raya er bange for, at hendes børn ender som kriminelle unge på gaden, og derfor engagerer hun sig i børnenes liv. Hun er med i forældrerådet på skolen, læser danske aviser sammen med sine ældste børn, læser lektier med dem og taler med dem om problemerne på Nørrebro. Alligevel fjerner det ikke Rayas angst for, at det kan ende galt.

Da hun for 15 år siden kom hertil, var det anderledes. Hendes mand kom til Danmark som flygtning i 1980’erne, og inden Raya stødte til, havde han haft arbejde i lufthavnen. Siden har de drevet et pizzeria, men Rayas mand er nu to gange blevet opereret for en diskusprolaps og søger førtidspension. Raya har mere end nogensinde brug for Sundhedshusets tilbud.

Vi indbyder ofte eksperter eller rollemodeller til at være med i vores møder, og nogle gange deler vi gruppen op efter interesser. Vi afslutter altid gruppeforløbet med en tur til f.eks. en bondegård, Frilandsmuseet eller Tivoli. I efterårsferien havde vi 100 kvinder og børn med på Frilandsmuseet.

I denne gruppe handler det for mange af kvinderne om, at de skal redefinere sig selv. Mange skal finde sig en plads i det danske samfund. Nogle er isoleret socialt, nogle er gift med en mand, der har været udsat for tortur m.m. Kvindernes fortællinger om sig selv skal måske bygges op igen, og det kan gruppen hjælpe med.

Kvinderne præsenterer ofte deres erfaringer på en måde, som de andre kvinder i gruppen kan identificere sig med og måske lære af. Den, som fortæller, kan opleve, at meningsløsheden og smerten får værdi som erfaret viden. Fortællingerne får den funktion, at man hjælper sig selv ved at hjælpe andre (6).

At vi stadigvæk har en mødregruppe for arabisktalende kvinder, skyldes, at vi fortsat har en gruppe kvinder, der ikke taler ret meget dansk. På den måde bidrager vi til, at disse kvinder med tiden deltager i mere blandede fællesskaber.

International mødregruppe

Et tilbud til alle nybagte mødre uanset baggrund. I den sidste gruppe var der kvinder fra 10 forskellige etniske grupper repræsenteret. Ofte har tosprogede familier/forældre med forskellige kulturelle baggrunde særlige udfordringer, så selv om sproget i gruppen er dansk, dækker den internationale mødregruppe et stærkt behov for at bygge bro mellem kulturer. Det er her vigtigt at tage udgangspunkt i, at kultur hele tiden er i forandring og ikke stationært.

Antropolog Marianne Holm Pedersen argumenterer for, at kulturelle handlemåder ikke kun bunder i kultur, men i høj grad i de erfaringer, som vi gør os, de sociale relationer, vi indgår i, samt de materielle forhold, vi lever under (2). Vi vil i grupperne gerne bevæge os væk fra opfattelsen af, at kultur er bestemte fællesskabers religion, traditioner og normer, der kan skrælles af det bagvedliggende universelle menneske (f.eks. at alle irakiske kvinder spiser den samme mad siddende på gulvet). Kultur er for os de betydninger og praksisser, der tilegnes og konstrueres gennem erfaringer og dermed danner grundlag for al adfærd og forståelse (7).

I den internationale gruppe bidrager deltagerne selv til de emner, der skal drøftes, f.eks. barnets udvikling, kost, opdragelse og sprogudvikling. 6-8 deltagere er en god gruppestørrelse. Vi oplever, at flere etnisk danske kvinder gerne vil deltage i gruppen, fordi de f.eks. har giftet sig med en mand med en anden etnisk baggrund end dansk.

I opstarten bliver Dialogkortene (www.dialoogle.dk) brugt til, at deltagerne præsenterer sig. Alle vælger to kort, ét der fortæller noget om, hvad der er godt i ens liv, og et andet der beskriver en udfordring, man står over for. Dialogkortene er et fantastisk arbejdsredskab til at åbne en dialog.

I gruppeforløbet indgår også ”vandrekufferten”, en idé hentet fra et foredrag med Jørn Eskildsen, cand.pæd. Det er en kuffert, der går rundt fra kvinde til kvinde. Når de har den, tager de den med hjem og fylder ting i den. Den, som har kufferten, har ordet 5-10 min, hvor man viser/fortæller om det, man har lyst til på baggrund af, hvad de har stoppet i kufferten, f.eks. deres egen historie eller om D-vitaminmangel ud fra egne erfaringer og litteratursøgning på arabiske hjemmesider. Det har fungeret godt, at de kvinder, der havde lyst, kunne blive og hyggesnakke efter mødet. Kvinderne udveksler ofte telefonnumre og mødes på f.eks. legepladser efterfølgende. Nogle deltager i flere gruppeforløb, men som oftest er det kvinder på barselsorlov, der skal tilbage til job og uddannelser.

Da vi blander forældre med forskellige baggrunde, har vi her ladet os inspirere af Thomas Gitz-Johansens forskning omkring den multikulturelle skole. Her tages udgangspunkt i den enkeltes sproglige og kulturelle baggrund. Samtidig er der i den multikulturelle pædagogik en forståelse af, at uddannelse i multietniske samfund må tage forholdet mellem forskellige grupper med i betragtning, hvis den skal socialisere eleverne til respekt for forskellighed. Hans forskning går på skolebørn, men kan sagtens overføres til vores grupper med voksendeltagelse (8).

Forældregruppe

Hvad er en god forælder? Dette og mange andre spørgsmål drøftes i forældregruppen, der er for både kommende og nybagte forældre, far og mor og på tværs af etnicitet og social status. Både sundhedsplejersker, jordemødre og andre samarbejdsparter kan rekruttere til forældregruppen. Gruppen har altid en mandlig gæst, f.eks. fra ”Fars legestue”, når far-rollen er i fokus.

Her bliver der arbejdet med emner som: Hvilke værdier er vigtigst for dig i opdragelsen af dit barn? Hvordan bliver din partner som forældre? Hvordan var din egen opdragelse? Hvordan vil du gerne have, at din partner er mor/far? Barnets udvikling m.m. Det har været svært at løbe disse grupper i gang, men vi ved, at vi er på rette vej, og at det er vigtigt at få fædrene med på banen. Det fortæller flere af vores evalueringer klart. Læs historien om Sara og Ali i boks 2.

Boks 2. Sara og Ali bliver forældre

Sara og Ali har en dreng på seks måneder. De er begge født i Danmark og har familier med marokkansk baggrund. De er glade for deres andelslejlighed på Nørrebro, hvor Sara er født. Hun har lige haft barselsorlov og arbejder nu som privat dagplejemor for deres egen dreng samt et andet barn. Efter sommerferien skal Sara i gang med „drømmestudiet“ som jordemor.

Ali er datamatiker og arbejder i et stort, internationalt firma. Han var skeptisk, da sundhedsplejersken fortalte om Sundhedshusets forældregruppe, men Sara overtalte ham til at deltage, og de har været begejstrede for gruppen: ”Vi har lært meget af at lytte til andre forældres erfaringer, og vi har også kunnet bidrage med vores egne erfaringer,“ fortæller Sara.

Parret har nogle gange haft oplevelsen af at blive bombarderet med gode råd fra venner og familie, og de kan være svære at sortere i. Det har derfor betydet meget for dem at erfaringsudveksle i et forum, hvor der også er fagpersoner. ”Et ugentligt holdepunkt, og vi er ikke de eneste, der har det på den måde,” som de siger, og ”barnet er for en gangs skyld ikke i fokus, men derimod dét at blive og være forældre.“ Parret ser gerne en forældregruppe, der fokuserer på det at få flere børn i familien, som de selv har planer om.

Sundhed og sundhedsfremme

Vi har brugt meget tid i Sundhedshuset på at definere sundhedsfremme og især fordybe os i, hvordan man arbejder sundhedsfremmende. Vi har stor glæde af Torben Jensen og Tommy Johnsens ”Sundhedsfremme i teori og praksis”(9), og vi har løbende haft temadage med dem. 

Vi ser sundhed som et meget bredt begreb. Sundhed handler ikke kun om sund mad og fravær af sygdom. Det handler også om kærlighed, livsglæde, omsorg og trygge rammer.

Sundhed opstår ikke af sig selv, men bliver til i samspil mellem den enkelte, familien og de små og større fællesskaber, som man er del af. Også levevilkår og livsstil har stor indflydelse på ens sundhed.

Sundhed handler altså om livsmod og livsglæde baseret på følelsen af at kunne håndtere de situationer, man befinder sig i.

Sundhedsfremme bliver på den måde at styrke folks muligheder for at mestre deres hverdagsliv og forskellige livssituationer (9). Først og fremmest skal man have øje for folks følelse af sammenhæng i deres liv, dvs. følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Mulighedstænkning frem for risikotænkning og huske på, at kun det enkelte menneske kender sin egen følelse af sammenhæng.

I de gruppebaserede aktiviteter bliver det at arbejde sundhedsfremmende på den måde mere end det at sende viden. Det handler om at koble viden til færdigheder, holdninger, følelser og identitet. Man skal være forsigtig med at moralisere på andres vegne. Viden bliver efterspurgt, når der er behov for den. Det er følelsen af meningsfuldhed, der afgør, om personen er motiveret.

Antonovsky siger, at følelsen af meningsfuldhed vokser ud af, at man er inddraget og deltager (1). I praksis benytter vi metoderne ”Du bestemmer” og ”Aktive vurderinger”, da de netop bygger på deltagelse og arbejder med, at deltagerne udvikler nye handlekompetencer. Vi udvikler løbende selv nye skemaer i forhold til metoderne og samler alt i en mappe, så andre også kan finde inspiration der.

Boks 3. De gode historier bag facaden

For at gøre os mere synlige over for embedsfolk og politikere i Københavns Kommune har vi lige udgivet pjecen ”De gode historier bag facaden”. Her fortæller forskellige brugere af Sundhedshuset om, hvad de har fået ud af at deltage i vores gruppeaktiviteter (se www.sundhedshuset2200.kk.dk). Indtil videre er vi på budgettet også i 2011, men det er vigtigt hele tiden at synliggøre husets arbejde.

 

Inspiration fra den narrative samtale

I Sundhedshuset benytter vi ikke systematisk narrative metoder i vores arbejde, men når vi kigger teoretisk på narrativer (6,10), kan vi genkende mange elementer fra de metoder, vi bruger. Når man arbejder anerkendende og lyttende, får man helt naturligt menneskers historier, og den narrative samtale bygger på en idé om, at den enkelte forstår sit liv ud fra den fortælling, vedkommende skaber om sig selv og verden omkring én. Uanset om man vil det eller ej, bliver vi også en del af denne fortælling.

Når denne dimension bliver anerkendt, er det muligt for sundhedsprofessionelle at være med til også at fortælle den fremtidige historie (10). Professionelt kan dette bruges til at hjælpe et menneske videre i forhold til dets identitet, selvværdsfølelse og handlekompetencer.

Boks 4. Eksempler på udtalelser fra arabisk gruppe 2009

De tre vigtigste ting, du har fået ud af at deltage i gruppen?

  • Snak om opdragelse og mad til børn og aktiviteter. Særligt da vi snakkede om teenagere, da jeg selv har én, og denne her periode er meget svær i forhold til hende.
  • Bedre forhold til min søn, som er teenager, og råd om, hvordan jeg skal behandle min pige, der er forkælet.
  • Lært om forskellige sygdomme, og hvordan man forhindrer disse.
  • Viden om sundhed, opdragelse, psykolog på besøg og ikke mindst åbenhed om disse emner. Ikke kun mig, der har problemer.
  • Vi har lært, hvordan man løser problemer med børn.
  • Lært andre mennesker at kende udefra.

Den bedste oplevelse, du har haft i gruppen?

  • Besøg af Muna (rollemodel fra Integrationsministeriets projekt: Mødre/døtre) og besøg af  sykolog fra OASIS.
  • Festerne og udflugt med vores børn.
  • Den varme modtagelse, man får, når man kommer.
  • Det bedste er at være sammen med andre og lære nye at kende og få sig et netværk.
  • Vigtigt med erfaringsudveksling, ikke kun mig, der har problemer.
  • Når jeg er i gruppen, glemmer jeg mine problemer.

Nævn de tre vigtigste ting, som du har  Fået øje på, at du vil gøre mere eller mindre af:

  • Opdragelse af børn.
  • Kigge mere indad, hvordan har jeg det.
  • Mere på ture med familien.
  • Bruge flere kræfter til at gøre ting anderledes derhjemme. Snak med børnene.
  • Alt, hvad der vedrører psyken, og når man er psykisk dårlig, skal man henvende sig til lægen.
  • Mindre dårlig samvittighed, lave sundere mad.
  • Passe bedre på i forhold til sund mad for mig og mine børn. Røre mig mere.

Evalueringsredskaber

De forskellige teorier og begrebsafklaringer danner basis for vores arbejdsmetoder i gruppeaktiviteterne, ligesom vi har haft stor glæde af at have specialister udefra til at observere vores praksis.

Derudover bruger vi deltagernes evalueringer i vores udvikling af tilbuddene. Gruppelederne udfylder før og efter alle forløb et ”Stop op”-skema, et kvalitetssikringsskema udviklet i Sundhedshuset (se også boks 3).

Afhængigt af evalueringerne tager vi stilling til, om netop denne gruppeaktivitet skal have et nyt forløb – også i lyset af befolkningssammensætningen på Nørrebro. I boks 4 ses eksempler på evalueringer fra 11 kvinder fra den arabiske mødregruppe, og boks 5 beskriver vigtige fokuspunkter ved gruppestart.

Skal afspejle gadebilledet

I Sundhedshuset går vi jævnligt vores praksis efter i sømmene.

Vi kan altid blive dygtigere, og vi er sikkert et andet sted om nogle år, men vi har en solid basis. Vi tør i dag sammensætte grupper bredt i forhold til sociale, etniske og andre kulturelle forskelle ud fra devisen: sammensætningen skal afspejle det billede, som vi ser af familier på Nørrebro.

Vi tror på, at børnefamilierne på Nørrebro gerne vil i dialog på kryds og tværs, og vi hjælper processen i gang. Vi er stolte af at være en del af det multikulturelle Nørrebro, hvor kultur rummer meget mere end etnicitet.

Boks 5. Fokuspunkter ved gruppestart
  • Vigtigt, at gruppelederne udstråler et indtryk af mod og har lysten til at skabe glæde. Det forplanter sig hos deltagerne.
  • God idé at tage en præsentationsrunde, hvor kvinderne ud fra dialogkort skal præsentere sig selv (se evt. kortene på www.dialoogle.dk). Alle deltager. Gruppelederne spørger
    ind undervejs, hvis en af deltagerne har brug for støtte.
  • Ridse dagsordenen op.
  • Godt at få udbredt sundhedsbegrebet fra begyndelsen, det giver deltagerne en fornemmelse af, hvor bredt sundhedsplejersker spænder, når de skal vælge emner. Vi tegner et menneske på en flipover og tager en runde, hvor alle gør sætningen færdig: ”For mig er sundhed også ...”
  • Igangsætte processen med spørgsmålene: ”Skriv mindst tre gode ting ved dig selv, skriv mindst tre gode ting ved at være forældre, og skriv mindst tre ting, som du gerne vil arbejde med at blive bedre til.”
  • Vigtigt, at deltagerne løbende er med til at debattere, hvilke emner der kommer på, og hvilke der evt. bliver fravalgt.
  • Opstille spilleregler sammen med deltagerne til det første møde; f.eks. melde afbud, komme til tiden, sluk mobiltelefonen, børnene sidder ved bordet, når de spiser, løber ikke rundt med mad osv.
  • Begynd gruppen hver gang med, at så mange som muligt får sagt noget. Det kan være:
  • Noget, som du har tænkt på siden sidst, eller en god ting, der er sket siden sidst.
  • Der er flere af jer, der sidste gang fik nogle gode idéer til, hvordan I kunne gøre ting anderledes, har I afprøvet nogle af disse, og hvordan har det virket?
  • Brug ordet fortæl i stedet for forklar (man får deres fortællinger på en mere fri måde, end at man skal have et menneske til at stå skoleret).
  • Betydningsfortællinger er vigtige, dvs. at kvinderne får mulighed for at fortælle, hvad der har betydning for dem, noget, de har været glade for.
  • Man kan have en ”vandrekuffert”, som deltagerne skiftes til at have med hjem, og så tages en ting med hjemmefra, som man gerne vil fortælle om i gruppen. Kan bruges til at starte gruppen med hver gang.

Susanne Uggerly og Jonny Andersen er ansat som sundhedsplejersker i Sundhedshuset på Nørrebro.

Litteratur

  1. Antonovsky A. Helbredets Mysterium, Narayana Press, Gylling. 2007.
  2. Pedersen MH, Rytter M. Den stille integration. Red. Marianne Holm Pedersen og Mikkel Rytter. København: Hans Reitzels forlag. 2006.
  3. Uggerly S. Etniske kvinder og danske mødregrupper (fravalg og tilvalg blandt mødre med en anden etnisk baggrund end dansk). Masterprojekt i Sundhedsantropologi, Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 2008.
  4. Horsdal M. Narrativitet i vidensteoretisk belysning. I Vidensteori, professionsuddannelse og professionsforskning red. Niels Buur Hansen og Jørgen Gleerup. Odense: Syddansk Universitetsforlag. 2004.
  5. Martinsen K. Omsorgen i sykepleien – en moralsk utfordring, i K. Martinsen (red.), Samtalen, skjønnet og evidensen. Oslo: Akribe 2005.
  6. Steffens V. Narrativer mellem selvbiografi og myte i Erfaringer – et humanistisk og sundhedsvidenskabeligt perspektiv. Red. Tine Rask Eriksen, Birte Friis Gerstoft og Helle Ploug Hansen. 1996.
  7. Giliam L. Det er os, der laver balladen. I Lokale liv og fjerne forbindelser. Red Giliam, Olwig og Valentin. København: Hans Reitzels forlag. 2004.
  8. Gitz-Johansen T. Den multikulturelle skole – integration og sortering, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Forlaget Samfundslitteratur. 2007.
  9. Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis, Forlaget Philosophia, Århus. 1. Udgave 2000.
  10. Steffens V. Erfaringspolitik – om brug af fortællinger i medicinsk antropologi i Sygdom og Samfund 2. 2005.
English Abstract

Uggerly S, Andersen J. Health Centre Nørrebro contributes to promote integration. Sygeplejersken 2010;(21):56-60.

The article describes Sundhedshuset (“Health Centre”) in Nørrebro and the health nurses' group-activity work methods, including Arabic and international mother and parent groups. In its 13 years of existence, the centre has gathered unique knowledge and experience that actively contributes to promote integration in Nørrebro.

The activities are grounded in a demonstrated understanding of concepts such as integration, culture and health promotion. Health promotion comprises much more that relaying knowledge; it also encompasses compassion for the participants and helping them incorporate this knowledge with skills, attitudes and preferences, feelings and identities.

In that light, the health nurses’ role and health-promoting work methods are highlighted. Inspiration is also derived from narrative methods. The article concludes with a description of the Centre's own evaluation tools.

Keywords: Health nursing, group activities, health centres, health-promotion methods.

Emneord: 
Kultur
Sundhedshus
Sprog
Indvandrer