Både gamle og nye læsere kan roligt tage fat
Tone Saugstad og Ruth Mach-Zagal
Sundhedspædagogik for praktikere
Tredje udgave. Munksgaard Danmark 2009
228 sider - 268 kr.
En god bog kan ikke læses for mange gange, vel" En god bog kan ikke revideres for mange gange, vel" Sundhedspædagogik for praktikere er nu kommet i tredje reviderede udgave; det er en anvendelsesorienteret bog i et let tilgængeligt sprog, der ifølge forfatterne fører læseren ind i senmodernitetens sundhedspædagogik. Sigtet med revideringen har været at skærpe de enkelte kapitlers budskaber og følge udviklingen på det pædagogiske område. Forfatterne skelner mellem fem forskellige sundhedsopfattelser:
- Sundhed som fravær af sygdom
- Rigtig sundhedsadfærd
- Livskvalitet
- "Sundhedisme"
- WHO's definition.
Opfattelserne diskuteres, og forfatterne positionerer sig lettere kritisk, men dog med udgangspunkt i WHO's sundhedsopfattelse og sundhed som ressource. I forlængelse af det syn gennemgås begreberne handlekompetence og handlerum, hvilket tilføjer en god og kritisk dimension til sundhedsdiskurserne, handledimensionerne følges som en rød tråd igennem bogen. Sundhedsformidlingens kompleksitet beskriver forfatterne i afsnittet om handlingens didaktik, hvor det komplicerede bliver forståeligt og håndterbart. Hen imod slutningen af bogen tager forfatterne erfaringens betydning op for at vende og dreje erfaringens dimensioner. I bogen skelnes mellem fem erfaringskategorier. Erfaring som:
- Vidensopsamling
- Opdragelse og handlingsanvisning
- Indøvethed
- Social kunnen
- Følelsesmæssig kompetence.
Det fører frem til en gennemgang af den nyere erfaringspædagogik, mesterlæren og teorierne om situeret læring, hvilket er en gevinst. Bogen har vundet ved en revidering, så gamle og nye læsere kan roligt tage fat på bogen.
Af Marianne Mahler, sygeplejerske, MHP og ansat som sygeplejefaglig konsulent i lokalområde Indre By Østerbro, København.
Relevant afsæt i praksisnære oplevelser
Kari Dyregrov og Atle Dyregrov (red.)
Krisepsykologi i praksis
Dansk Psykologisk Forlag 2009
304 sider - 348 kr.
I 1988 startede Atle Dyregrov og Jakob I. Kristoffersen Senter for Krisepsykologi i Bergen, Norge. Centret har bistået ved alle større nationale katastrofer i de seneste 20 år ved at tage hånd om de overlevende og/eller de pårørende og ved at organisere dette arbejde.
Bogen er skrevet af flere af centrets ansatte, og det er absolut kompetente mennesker, der udtaler sig om det krisepsykologiske felt. Der indledes med en beretning om centrets historie, det arbejde der udføres på centret og fremtidsplaner. Allerede i forordet bliver man fanget af det spændende arbejdsfelt, som krisepsykologien spænder over.
Bogen beskriver de mange områder, Senter for Krisepsykologi arbejder med, og det er forfatternes ønske, at de gennem bogen kan formidle de erfaringer om praktisk krisepsykologi, som centrets medarbejdere har opsamlet gennem mange år. I bogen kommer forfatterne blandt meget andet ind på emner som: at miste et barn, børn som lever med vold i familien, hvordan man støtter en kriseramt familie, hvordan kollegaer kan tage vare på hinanden, organisering af internationale hjælpeprogrammer og traumebehandling.
Man er på centret overbeviste om at have skabt noget, som er unikt i Skandinavien og i Europa, og de mange årlige studiebesøg bekræfter dette. Centret arbejder til stadighed på at få opbygget kriseberedskaber i kommunalt regi, fordi der efterhånden er dokumentation for, at de gavner mennesker, som oplever kriser eller traumer.
Centrets kombination af klinisk arbejde, undervisning og forskning betyder, at man kan bidrage til en god faglig udvikling. På Senter for Krisepsykologi ønsker man at forankre den faglige praksis i det daglige møde med mennesker, som oplever de værst tænkelige situationer og samtidig bidrage til systematisk vidensopbygning.
Krisepsykologi tager ofte afsæt i en teoretisk forståelse, men denne bog tager udgangspunkt i praksisnære oplevelser. Gennem praksisbeskrivelser af det krisepsykologiske arbejdsfelt formidles gode råd til arbejdet med kriseramte personer i alle aldre.
Bogen henvender sig til forskellige grupper af sundhedsprofessionelle, indsatspersonale, præster og andre, som kommer i kontakt med mennesker, der oplever kriser og katastrofer. Dens skelnen mellem børn og voksnes behov gør den absolut interessant for sundhedsplejersker. Desuden vil studerende kunne hente viden, inspiration og ideer i bogen. "Krisepsykologi" er hele vejen igennem en åben og engageret beskrivelse af arbejdet og erfaringerne med kriser. Ikke mindst det afsluttende kapitel om, hvordan fagfolk påvirkes af at arbejde med kriser og katastrofer over tid, vil være en støtte for alle, der på den ene eller anden måde kommer i kontakt med kriseramte personer.
Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske,cand.pæd. i pædagogisk sociolog, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune.
De gamle vulkaner rumler af vrede og sprutter med løsninger
Tage Voss m.fl.
Disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen. En debatbog om de danske sygehuse
Forlaget Vandkunsten 2010
285 sider - 229 kr.
Med en veloplagt Tage Voss i spidsen fremlægger en række af lægestandens markante seniorer deres betænkeligheder ved og indædte modstand mod den udvikling, som efter deres mening har taget livet af drømmen om verdens bedste sygehusvæsen.
De tre hovedårsager, indlæggene langer ud efter som særligt medvirkende til den veldokumenterede nedtur i sygehusvæsenet, er, ud over naturligvis den efter deres mening forfejlede sundhedspolitik, ansættelsen af mange djøf'ere på sygehusene, Dansk Sygeplejeråds bestræbelser på at akademisere sygeplejerskeuddannelsen og den offentlige sektors flittige brug af konsulentfirmaer.
Selv Sundhedsstyrelsen, som skal vejlede regeringen om sundhedsfaglige spørgsmål, er nu ledet af en djøf'er. Det betyder, at ventetiden på svar øges betydeligt.
Disse forhold har, ifølge bogens forfattere, medvirket til at gøre enkle ting meget komplicerede, fordi der er alt for mange ansatte på sygehusene, som ikke har en pind begreb om patientbehandling, og som ikke har skyggen af kontakt til patienterne. Skematyranniet blomstrer på bekostning af kerneydelserne.
Derudover har visse dele af sygehussektoren været særlig hårdt ramt af spareiveren. Således er den psykiatriske sektor svundet ind på baggrund af en uhellig alliance mellem socialromantikere og højrefløjens forkærlighed for store sparegrise. Resultatet er alt for mange ubehandlede psykiatriske patienter.
Lægernes subspecialisering og sygehusenes forældede arkitektur nævnes også som faktorer, der har forringet kvaliteten af behandlingen. Desuden er prioriteringen af behandlingen uigennemsigtig, og klagesystemet giver en sensationslysten presse for mange muligheder for at skabe rav i den.
Bogen er spækket med sygehistorier, som konkret illustrerer baggrunden for kritikken, men der er også rigeligt med statistiske informationer, som underbygger, at der er tale om en rutsjetur, hvor det danske sygehusvæsen fra at være det femtebedste i verden nu er det 30.-bedste. Hvis vi var lige så gode som franskmændene, så ville flere stadig være i live. Og den danske livsstil er ikke værre end andres, selv om det ofte hævdes.
Sproget er sprudlende og smukt båret oppe af harme og engagement. Vi bliver mindet om, at der var engang, hvor man ikke bare lagde ørerne ind og makkede ret, men stod op og sagde fra. Men selvfølgelig betyder det også noget, at mange af bidragyderne ikke er bundet af hensyn til job og arbejdsplads. For de pensionerede er ordet endelig frit. Og det afsnit, som er helliget et forslag om at afhjælpe lægemangelen ved at ophæve den nyindførte regel om aflevering af autorisation, når man fylder 75 år, virker overflødigt på baggrund af de veloplagte indlæg.
Bogen emmer af en ægte følt indignation og bekymring over, at det nødvendige lægefaglige skøn ignoreres af tvetungede og spareivrige politikere, som ikke vil tage ansvaret for konsekvenserne.
Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.
Rolleskiftet fra medarbejder til leder
Ulrik Lange
Førstehjælp til den nye leder - kom godt fra start
Gyldendal Business 2009
131 sider - 200 kr.
Ulrik Lange skriver i en lille let lommebog, som kun vejer omkring 100 gram, hvordan medarbejdere ofte reagerer, når de bliver ledere for første gang.
Som læser bliver man informeret om de typiske forventninger, som strømmer ind over den nye leder, og ligeledes de typiske misforståelser om den nye leder, som kan hvirvles rundt i en organisation.
Hvad skal man gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre"
Hvordan takler man de fejl, man kommer til at begå i forhold til sine medarbejdere"
Hvad skal man gøre, hvis en medarbejder konsekvent obstruerer én"
Forfatteren skriver direkte til læseren, og det betyder, at de personlige reaktioner, den nye leder oplever, bliver meget nærværende.
I forordet benyttes en glimrende analogi på ledelse: Man rejser til et nyt land. En rejse til lederland, hvor denne bog er at sammenligne med en rejseguide, der beskriver det nye lands historie, dets styreform, kultur, dresscode, og hvad man bør vaccineres imod.
At skifte fra medarbejder til leder kan følelsesmæssigt være lige så omskifteligt som vejret på en aprildag. Ligesom man oplever sol og er ved at få fast grund under fødderne, ryger man ind i et mentalt eller emotionelt stormvejr.
Usikkerheden, tvivlen og utilstrækkelighedsfølelsen hos de nye ledere beskrives meget personligt. Og når Bambi er på glatis, er det ikke unormalt, at søvnen forstyrres, appetitten ændres, og stresssymptomerne sætter ind.
Med disse naturlige reaktioner er det vigtigt at støtte den nye leder i hans eller hendes bestræbelser på at erobre den nye jobidentitet. Overgangen fra medarbejder til leder indebærer en række fundamentale forandringer i måden, man skal tænke og handle på. Og de store og nye krav, der stilles til lederen fra dag ét, kan virke overvældende. Derfor kan bogen med fordel også læses af chefer, der har eller får nye ledere under sig. Cheferne har nemlig stor betydning for, hvordan den nye leder møder og oplever sit lederjob.
Tænk på tiden, da du tog kørekort. Der var øvelser i teori og praksis inden køreprøven, så kortet kunne komme i hus. Sådan er det ikke med ledelse. Måske har du en teoretisk lederuddannelse - måske ikke. Men de praktiske øvelser skal først begynde, når du har jobbet, og alle observerer dig. Det kræver styrke.
En lille, god, velskrevet bog, hvor styrken er beskrivelsen af de helt personlige reaktioner hos den nye leder.
Af Gitte Lindermann,cand.scient.pol., sygeplejerske og specialkonsulent i Region Hovedstaden.
Væk med det lette, simple og hurtige
Johannes Andersen
De barnagtige - En ny personlighed i den moderne uoverskuelighed
Hovedland 2009
208 sider - 229 kr.
Johannes Andersen er rigtig god til at beskrive nogle af de forandringer, som præger eller måske ligefrem hærger, nutiden. I hans bog finder man en detaljeret og overbevisende beskrivelse af, hvordan tidligere tiders samfundsmæssige forpligtelser er afløst af valg på alle hylder. Resultatet, som Andersen ser det, er en omsiggribende barnagtighed, hvor opfyldelse af egne behov sættes lig med at have kontrol med verden. Hvor ingen længere føler sig forpligtet til at fundere over konsekvenserne af valg, fordi der allerede er et nyt valg, der skal foretages.
Andersen tager udgangspunkt i udsagn og fænomener, han finder i hverdagen, trivialmedierne og spørgeundersøgelser. Han beskriver, hvordan supermarkeder er indrettet til at servicere de barnagtige, og hvordan politiske ønsker om fornyelse og forandring nu mest finder udtryk i kogebøger og indretningsmanualer. Det æstetiske udtryk må hele tiden ændres, og derfor er formen den drivende kraft i forbrugerismen.
Andersen udbygger Maslows behovspyramide med en særlig version for det moderne samfund, hvor de fysiske behov gøres til genstand for selvudviklingsstrategier. Han udbygger Freuds udviklingsteori ved at opfinde det "overvejende jeg" til afløsning af overjeget og forklarer, at konsekvensen af dette er, at den generaliserede anden fortoner sig og gør det muligt for de angrebne at blæse på de forpligtelser, som kulturens byrde indebar. Endelig føjer han X Factor-loven til janteloven for at illustrere, at det barnlige og selvcentrerede, der ikke er til sinds at udskyde nogle behov, har vundet over sindene og derved barnliggjort samfundets borgere.
Jeg blev revet med langt hen, fordi der er rigtig megen genkendelse at finde på siderne. Men der er også en god snært af den meget velkendte følelse af, at nutidens ungdom som sædvanlig ikke helt kan leve op til datidens. Og endelig mangler man altså lidt flere tilbundsgående undersøgelser, der kan give et mere retvisende billede af omfanget af de fællesskabsskadelige forandringer, som Andersen så indfølt beskriver.
Hvis den strategi om stigende medvirken og indflydelse fra civilsamfundet, som Andersen sluttelig foreslår, vi skal implementere, skal kunne slå igennem, er der nødt til at være en pæn andel tilbage, som ikke helt har druknet sig selv i bevidstløst og selvcentreret forbrug.
Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.
Roman og lærebog i ét
Lisa Genova
Stadig Alice
Forlaget Cicero
318 sider - 299,95 kr.
I romanen møder vi Alice, professor i kognitiv lingvistik ved et af verdens mest anerkendte og prestigefyldte universiteter, Harvard University. Alice bliver i en alder af bare 50 år ramt af en hurtigt fremadskridende Alzheimers demens, der på kort tid tvinger hende til at opgive sit elskede arbejde og give slip på undervisning, forskning og gæsteforelæsninger, kort sagt på hele fundamentet for hendes selvforståelse, status og andres anerkendelse. Romanen opruller familiens, venners og kollegers reaktioner på Alices sygdom, efterhånden som det bliver klart, hvordan det er fat.
Men den helt centrale røde tråd er fortællingen om Alices egen kaotiske reaktion på og refleksion over sygdommen, fra bortforklaring over håb om og forsøg på behandling til vrede, bitterhed og dyb sorg i den smertefulde erkendelse af sygdommen og dens konsekvenser for den fremtid, Alice drømte om. Den tegner et klart og utvetydigt billede af sygdommens konkrete konsekvenser for Alice, hendes tiltagende desorientering og vanskeligheder i hverdagen, det svære samspil med omverdenen og stigende afhængighed af andres forståelse, hjælp og omsorg.
Romanens særlige fokus på Alices indre liv og oplevelse af sygdommen er sjældent. Alice giver sygdommen krop og sjæl, så man beriges af et troværdigt billede af, hvordan sygdommen æder sig ubønhørligt ind på evnen til at magte eget liv og det kaos af følelser og fortvivlelse, der følger i kølvandet for den sygdomsramte. Man bliver næsten flovt bevidst om, hvor hurtigt en demensramt kan opleve sig ekskluderet og mindreværdig, når der tales om og ikke med personen, når beslutninger træffes uden om den syge, og når andres forventninger styres af sygdommen og ikke af personen. Romanen opruller, næsten (lidt for) lærebogsagtigt, de klassiske symptomer på Alzheimers sygdom, efterhånden som sygdommen udvikler sig, men derfor også lærerigt for fagpersoner. Et interessant fokus for læseren er Alices evne til at udvikle en troværdig, humoristisk distance til sig selv og se glæder i nære værdier og kærligt samvær, det kan vi vist alle lære af.
Bogen er amerikansk og tegner dermed et anderledes billede af de professionelle tilbud omkring Alice. Med danske øjne savner man f.eks. stærkt en demenskoordinator, men det forstyrrer ikke oplevelsen af et smukt og vedkommende portræt af Alice og hendes familie. En usædvanlig varm og indlevende roman, der samtidig kan anvendes som lærebog om Alzheimers demens.
Af Birgitte Vølund, sygeplejerske, master i gerontologi.
Tung, letfordøjelig sag
Liv Mette Gulbrandsen (red.)
Opvækst og psykisk udvikling
Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver
Akademisk Forlag 2009
384 sider - 399 kr.
Bøger om udviklingspsykologi har ofte det til fælles, at de vejer og fylder godt i dametasken i den tid, de slår følge med rundt i tog, venteværelser og andre steder, som giver mulighed for en tidslomme til tekstkonsumering. Denne er ingen undtagelse.
Til gengæld adskiller den sig fra de andre, jeg har fulgtes med, ved at have hovedvægten på de nyere udviklingsteorier. De klassiske teorier vies deres plads for at forstå den idehistoriske udvikling på området. Teorierne bearbejdes og holdes op imod hinanden. Eksempelvis sammenlignes J. Piagets teorier med L. Vygotskijs. Piaget tog udgangspunkt i det egocentriske barn, som lidt efter lidt socialiseres, hvorimod Vygotskij byggede på den opfattelse, at barnet er socialt orienteret. Teorierne efter S. Freud har det til fælles, at de alle i højere grad fokuserer på de relationelle perspektiver og antager, at personligheden dannes gennem kontakten med andre mennesker.
Den systemiske familieteori, som er udviklet i opposition til den psykoanalytiske terapiform, har sit eget kapitel. Psykoanalysen betragter traditionelt psykiske problemer som udtryk for tidlige, indre konflikter, hvor systemisk familieterapi ser dem som nutidige, fastlåste samspilsmønstre.
Tilknytningsforskningen er et meget centralt tema i moderne udviklingspsykologi. Fokus og hovedvægten i denne bog hviler på den nuværende viden om det tidlige samspil. D. Stern har selvsagt sin helt specielle plads. Der er også plads til kritikerne af tilknytningsteorierne, som betragter dem som værende for endimensionelle.
For at gøre teorierne håndgribelige og overførbare til daglig praksis præsenteres vi for Anton og Aisha og deres familier. Igennem bogen bliver teorierne relateret til de to børns udvikling.
Målgruppen er studerende på seminarier. Som bruger af hårplejeprodukter, som skjuler de værste grå hår, følte jeg mig flere steder undervejs forstyrret af den vel moderlige og pædagogiske tone. Jeg havde til gengæld ingen forståelsesproblemer. Kapitlerne kan læses hver for sig. I hvert kapitel er bokse, som summerer indholdet op. Der er en fyldig indholdsfortegnelse og en omfattende litteraturliste bagest i bogen og en efter hvert kapitel til videre fordybelse.
Så trods sin tunge vægt i gram er dette en letfordøjelig sag.
Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.