Forbavsende let at få arbejdsro

Helle Andersen: ”Ret hurtigt syntes folk, at det faktisk var rart at kunne arbejde i fred.” Foto: Simon Knudsen

Souschef Helle Andersen har før været tovholder og nøgleperson, når der skulle gennemføres større eller mindre ændringer i kirurgisk afsnit A1, Køge Sygehus. Hun er overrasket over, hvor let det har været at få respekteret de aftaler, personalet har indgået for at skabe ro om medicingivningen.

"Der er næsten altid en vis modstand, når man skal have noget nyt implementeret. Så jeg havde regnet med, at jeg skulle være den sure kollega, der var efter de andre med den løftede pegefinger," siger hun.

"Sådan har det slet ikke været. Ret hurtigt syntes folk, at det faktisk også var rart at kunne arbejde i fred. De kunne jo godt se, at der var noget om det. Vi blev meget forstyrret, og der var ikke tilstrækkelig respekt for dem, der stod i medicinrummet."

I sengeafsnit A1 sidder der en gul advarselstrekant på hver side af døren til medicinrummet med teksten: "Medicinrum. Forstyr ikke".

De skilte har aldrig forhindret patienter, pårørende og kolleger i at henvende sig til sygeplejerskerne, mens de doserer medicin, for når døren står åben, er det et andet signal, man sender ud, mener Helle Andersen: "Vi står til rådighed hele tiden, og vi vil meget gerne lade os forstyrre."

Som nøgleperson i afdelingens projekt Sikker Medicinering tog hun problemet op på et personalemøde, med udgangspunkt i de utilsigtede hændelser, der havde været i afdelingen.

I fællesskab fik man identificeret nogle arbejdsgange, der gav unødvendige forstyrrelser, f.eks. at iv-væsker blev opbevaret sammen med medicinen, så afdelingens assistenter var nødt til at forstyrre for at hente dem. Og at rengøringspersonalet meget ofte gik i gang med medicinrummet samtidig med, at der skulle doseres.

Der blev indrettet et skab på gangen til iv-væskerne, og der blev lavet en aftale med rengøringspersonalet om, at de først tager medicinrummet efter kl. 8.30. Ligesom der blev lavet aftaler om sygeplejerskernes adfærd.

"Døren skal være lukket, men hvis man synes, det er meget voldsomt - fordi det er et lille rum - må man lade den stå på klem," fortæller Helle Andersen.

"Sekretærerne tager imod besked i stedet for at hente os til telefonen, når vi hælder op, og vi har givet hinanden hånden på, at vi vil lade være med at sludre derude."

Det sværeste?

"At man ikke skal lade sig forstyrre, hvis en kollega glemmer aftalerne. Så må man sige: Det må vi lige vente med."