Oplevelse af værdighed hos mennesker med hjerneskade
Slettebø Å, Caspari S, Lohne V, Aasgaard T og Nåden D. (2009). Dignity in the life of people with head injuries. Journal of Advanced Nursing 65(11,2426-33).
Formålet med dette studie var dobbelt: Dels ønskede forskerne at undersøge, hvordan mennesker med hjerneskade oplever respekt for deres værdighed, dels ville de belyse, hvad disse mennesker forstår ved begrebet værdighed.
Fjorten mennesker med hjerneskade indlagt til rehabilitering på et norsk specialhospital deltog i undersøgelsen. De havde alle milde eller moderate hjerneskader og var i sidste del af deres rehabilitering, som varede mellem seks og tolv måneder. Deltagerne blev interviewet én gang. Det transskriberede materiale blev analyseret vha. Kvales (1997) tre fortolkningsniveauer og derefter sammenholdt med en teoretisk definition af værdighed.
Resultaterne viser, at deltagerne generelt er glade for at være indlagt på det pågældende rehabiliteringshospital. De oplever at blive taget alvorligt og modtage god information. Men der er også eksempler på, at deltagerne bliver ignoreret eller mødes af mistillid, og det krænker deres værdighed. At blive beskyldt for at simulere beskrives som særlig byrdefuldt. Nogle af deltagerne fortæller, hvordan de forsøger at skjule følgerne af deres hjerneskade. Én deltager beretter f.eks., hvordan hun bliver mere og mere bevidst om, hvad hun har mistet, efterhånden som rehabiliteringen skrider frem. Andre understreger, at hjerneskader ikke nødvendigvis kan ses på folk, og at mennesker med hjerneskade ikke har høj status i samfundet.
Endelig viser undersøgelsen, at mennesker med hjerneskade forbinder værdighed med selvforvaltning. Kompetent plejepersonale, der støtter deltagernes egne mestringsstrategier, har stor betydning for oplevelsen af værdighed.
Forfatterne konkluderer, at det er vigtigt, at plejepersonale uddyber kendskabet til de forskelligartede konsekvenser, en hjerneskade kan have for menneskers liv. Både patienter og deres pårørende skal lære strategier, der gør det muligt for patienterne at leve et værdigt liv.
Af Bente Martinsen, klinisk sygeplejeforsker, ph.d.,Epilepsihospitalet.
Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og visitation til plejehjem
Thygesen E, Saevareid HI, Lindstrom TC, Nygaard HA, Engedal K. Predicting needs for nursing home admission - does sense of coherence delay nursing home admission in care dependent older people" A longitudinal study. International Journal of Older People Nursing. 2009, volume 4, number 1, March: 12-22.
Formål: At undersøge og måle, hvorvidt ældres mestringsevne og oplevelse af sammenhæng i hverdagen havde indflydelse på behov for visitation til plejehjem for ældre i Norge, som modtog hjemmepleje.
Metode: Et toårigt followup-studie blev gennemført med deltagelse af 208 ældre 75+. Målingerne blev udført med validerede testredskaber med fokus på alder, køn, uddannelse, behov for hjemmepleje, selvvurderet helbredsstatus, demenstest, ADL og mestringsevne.
Resultater: Det blev dokumenteret, at de ældres egen, subjektive vurdering af såvel deres helbredsstatus som deres oplevede sociale støtte var vigtige faktorer, der seriøst bør inddrages sammen med objektive målinger, når behov for visitation til plejehjem er aktuel.
Bemærkninger: Det er interessant at få belyst, hvilken indikator måling af selvvurderet helbredsstatus og mestringsevne hos ældre kan være forud for visitation til plejehjem.
Af Britta Hørdam, sygeplejerske, ph.d. Projektleder ved University College Sjælland, ekstern lektor ved Aarhus Universitet, Afd. for Sygeplejevidenskab.