Sygeplejersken
Unge lever i daglig angst for at miste deres syge forældre
Ambivalente følelser. Det kan være sværere at leve med en alvorligt syg mor eller far end at håndtere døden. En stor del af de unge med alvorligt syge forældre går glip af den normale pubertetsproces.
Sygeplejersken 2010 nr. 7, s. 20-22
Af:
Annette Hagerup, journalist
Arkivfoto: iStock
De lægevidenskabelige fremskridt betyder, at mennesker med livstruende sygdomme, som f.eks. kræft, lever længere. Medaljens bagside er, at flere og flere børn og unge risikerer at leve årevis i et utrygt limbo, fordi deres forældre er syge i lang tid. Det øger risikoen for svære psykiske problemer senere i livet, hvis de unge ikke får den fornødne hjælp og støtte. Det mener direktør for Rådgivnings- og Videncentret Unge og Sorg, Preben Engelbrekt.
"Når du lever med en syg forælder, taler vi ikke om sorg, men om angst. Og angst slider. En del unge har svært ved at passe skole og studier pga. koncentrationsbesvær og ender med at droppe ud," fortæller Preben Engelbrekt.
Mange af de unge har været så belastede under hele forælderens sygdomsforløb, at de slet ikke evner at sørge, når forælderen til sidst dør. De oplever tværtimod en stor lettelse, som de samtidig har svært ved at erkende over for sig selv.
Preben Engelbrekt fortæller, at en stor del af de unge helt går glip af den normale pubertetsproces. Frem for at løsrive sig og gøre op med forældrene i en naturligt, fremadskridende proces overtager de nærmest en voksenrolle i forhold til den syge forælder.
"Jeg kan jo ikke sige fuck til min mor, når hun sidder der i stuen med sin paryk og lige er kommet hjem fra kemo," som en pige sagde til Preben Engelbrekt.
Specielt teenagepigerne er i risiko for at havne i forældrerollen. Piger, der bor alene med deres mor, er i stor risiko for at blive mor for deres egen mor. Drengene er langt bedre til at leve deres eget liv på trods af sygdom i familien.
Et liv med alvor og pligter
Børn med syge forældre må typisk påtage sig en masse praktiske opgaver i hverdagen, som ligger langt ud over, hvad deres kammerater har af pligter. Der kommer en alvor ind i deres liv, som vennerne ikke er en del af. Vennerne opfattes tværtimod ofte som barnlige og umodne, og det er yderligere med til at isolere de her børn og unge, fortæller Preben Engelbrekt.
Han og medarbejderne i Unge og Sorg oplever igen og igen unge fortælle, at de dårligt tør sove om natten af angst for, at der skal ske forældrene noget.
"De ligger og lytter efter, om far eller mor nu også trækker vejret. De kan ikke koncentrere sig i skolen, men ringer hjem i frikvarteret for at høre, hvordan det står til derhjemme. Den dag, forældrene dør, har de aldrig løsrevet sig for alvor. Og det gør det endnu sværere for dem at komme videre med deres egen voksentilværelse."
Preben Engelbrekt fortæller, at der heldigvis er kommet stort fokus på børn og sorg. F.eks. har skolerne udarbejdet handleplaner i forhold til børn, der mister et familiemedlem.
"De store børn og unge voksne er derimod ladt mere eller mindre i stikken. De unge forbinder ikke altid deres dårlige humør, mavepine og manglende energi med forældrenes sygdom. Det er vigtigt at få fortalt dem, at deres reaktioner er helt naturlige.
Samtidig er vi i sundhedssystemet nødt til at få en åben diskussion af, hvad det er for problemer, unge med alvorligt syge forældre risikerer at løbe ind i."
Preben Engelbrekt foreslår, at sygeplejerskerne får en mere aktiv rolle i forhold til patienternes børn. Specielt hvis der er tale om enlige forældre.
"Det ville være en god idé, hvis man f.eks. på afdelingsniveau kunne udpege en kontaktsygeplejerske, som har til opgave at spørge ind til patientens børn. Hvor gamle er de" Og er der nogen, der tager hånd om børnene i den her situation, hvor far eller mor lider af en livstruende sygdom, de kan dø af" Vi kunne lave meget forebyggende arbejde, hvis vi fik klædt sygeplejerskerne på til at hjælpe forældrene til at støtte deres børn."
Intensiv støtte
Seks ud af 10 børn og unge, som mister en forælder, klarer sig ved hjælp af det netværk, de allerede har. Tre ud af 10 klarer sig på mange måder fint, men de er alene om deres tab med risiko for, at de isolerer sig. Denne gruppe har stor gavn af at deltage i en samtalegruppe med andre unge i samme situation som dem selv. Grupperne mødes typisk 12 gange.
Hver tiende af de unge har derimod behov for massiv psykologisk støtte, hvis de skal undgå at få et kompliceret voksenliv.
Uden intensiv støtte vil disse 10 pct. have øget risiko for depression, selvskadende adfærd, misbrugsproblemer og problemer med at indgå i nære relationer.
"Vores første resultater viser, at de unge i denne gruppe er langt mindre depressive, når de har gennemgået et forløb hos os," fortæller Preben Engelbrekt. Han skønner, at ca. 7.000 unge har behov for længerevarende hjælp.
"Ca. 70 pct. henvender sig til os, når far eller mor er død. Mens ca. en fjerdedel kommer her, mens forældrene er syge og ofte alvorligt syge eller døende," fortæller Preben Engelbrekt.
Rådgivnings- og Videncentret Unge og Sorg blev stiftet i maj 2000 af cand.scient.soc. og psykoterapeut Preben Engelbrekt sammen med en kollega fra Kræftens Bekæmpelse, hvor han dengang arbejdede.
"Vi oplevede at måtte afvise unge, som havde mistet forældre af andre årsager end kræft. Der var ingen andre steder at henvise til. Vi oplevede også, at nogle ikke havde brug for terapi, men for at møde andre unge, der trods en stor sorg havde fået et godt liv igen. Derfor har vi i dag i Unge og Sorg et stort korps af frivillige unge, der alle har mistet forældre," fortæller Preben Engelbrekt.
Unge og Sorg har i dag afdelinger i København, Odense og Århus, hvor professionelle rådgivere tilbyder telefonisk rådgivning, terapigrupper samt individuelle samtaler.
Herudover samarbejder rådgiverne med unge frivillige, som alle har mistet deres far eller mor, men er kommet godt igennem det. De unge frivillige tilbyder samtalegrupper med ligestillede unge samt landsdækkende støtte i form af brevkassse-chat- og telefonrådgivning.
I 2007 etableredes et regulært videncenter, så man kan nu dokumentere effekten af sin rådgivningsvirksomhed. Derfor bliver stort set alle unge bedt om at udfylde et spørgeskema, både når de starter i Unge og Sorg, og når de afslutter deres forløb. Desuden følger man de unge i en årrække.
Unge og Sorg finansieres dels af satspuljemidler (70 pct.), kommunale bidrag fra København, Frederiksberg, Odense og Århus (10 pct.) samt fondsmidler og private bidrag (20 pct.).
Børn og unge, der lever med syge forældre og søskende, eller som mister forældre eller søskende, får fremover ét fælles sted at søge hjælp. Egmont Fondens psykologiske rådgivning, Løvehjerte, der rådgiver børn, fusionerer med Unge og Sorg, der hjælper unge mellem 16 og 28 år. Det betyder bl.a., at der også kan tilbydes børnerådgivning i både Odense og Århus foruden i København.