Kan en leder coache sine ansatte?
Tobias Dam Hede
Coaching – samtalekunst og ledelsesdisciplin
Samfundslitteratur 2010
297 sider – 399 kr.
Kaj Holger, direktør på radio- og tv-fabrikken Bella, viser i tv-serien Krøniken, at hans ledelse og kommunikation bærer præg af industrialiseringen, en tid, hvor maskiner er nøglen til produktion.
At der er mennesker med forskellige intelligenser, kompetencer, følelser og behov bag maskinerne, er ikke noget, Kaj Holger beskæftiger sig med. Han er jo direktør.
Lederen skal netop udvise omhu i relationen mellem medarbejderne og sig selv, for der er altid asymmetri til stede i professionelle samtaler. Men lederen må lære at håndtere denne asymmetri. Skismaet mellem symmetri og asymmetri er en central kerne i Tobias Dam Hedes ph.d.- afhandling, som handler om sammenhængen mellem coaching og ledelse.
I indledningen skriver forfatteren, at symmetriproblemet er samtalens væsentligste moment, der afgør, om vi taler eller tier ud af tillid eller mistillid.
Symmetri er som en vellykket dans, hvor to mennesker billedligt talt ikke længere har grænser til hinanden. De er blevet én krop. I asymmetrien er der forskel i relationerne omkring magt og position. I denne sammenhæng er det chefen og medarbejderne.
Hvor meget kan de hver især udveksle, når asymmetrien er til stede? Evner begge parter at stille sig til rådighed for hinanden i samtalen?
Konklusionen er: Det er meget svært.
Det rejser spørgsmålet, om ledere overhovedet kan udøve coaching. Tobias Dam Hede skriver på baggrund af sit empiriske materiale, at lederne bør forholde sig til asymmetrien og være opmærksomme på, at den er til stede i alle samtaler. I større og mindre omfang udøver ledere coaching hver dag – bevidst eller ubevidst og nogle bedre end andre.
Selvom lederen er dygtig til at skabe balance mellem sig selv og medarbejderen, vil der altid være en norm eller erindring, som tipper balancen.
Ph.d.-afhandlingen bliver helt overordnet belyst ud fra filosofisk og psykologisk teori, som knytter organisationer og den historiske kontekst sammen. Beskrivelsen af samfundsudviklingen giver god forståelse for, hvorfor coaching er blevet så omfattende og italesat som meget betydningsfuldt.
Dansk Sygeplejeråd har bidraget aktivt til forskningen i denne ph.d.-afhandling via økonomisk støtte, og medlemmerne har leveret en del af empirien. Sammen med vejledere fra Copenhagen Business School er emnet blevet grundig belyst, og der er kommet et stort fagligt løft på området.
Det er ikke en ”to do”-bog, men et dybt spadestik ned i de faglige teorier. Det empiriske grundlag er bl.a., at omkring 100 sygeplejersker har været med i projektet. De har enten modtaget coaching eller blevet undervist i coaching. Data herfra indgår i projektet. Bogens indhold er ph.d.-afhandlingen, og derfor fortjener formidlingen stor ros. Sjældent ses originale forskningspublikationer formidlet, så andre (ikke forskere) bliver fanget af emnet. Der er vist sprogligt omhu og overskud.
Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol., sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri.
Etisk bevidsthed er afgørende
Jørgen Husted
Etik og værdier i socialt arbejde
Hans Reitzels Forlag 2009
280 sider – 298 kr.
”Etik er hjerteblodet i socialt arbejde”.
Sådan indleder Jørgen Husted, lektor, mag.art. ved Institut for Filosofi ved Aarhus Universitet denne grundbog om etik og værdier i socialt arbejde, der primært henvender sig til socialrådgivere, socialpædagoger og pædagoger.
Læseren føres levende og med stor logik gennem bogens 12 kapitler.
Jørgen Husted gennemgår først de moralfilosofiske problemer og hovedretninger.
Nøglebegreber som selvbestemmelse, lighed og retfærdighed uddybes med gode eksempler. Begreberne indgår sammen med andre centrale grundværdier og principper i ”Det Etiske Hjul”. Et hjul, hvormed Jørgen Husted billedligt viser vores moralske tænkning som tredimensional. Hvor pligt, konsekvenser og idealer skal medtages for at nå frem til etisk forsvarlige valg.
Hjulet illustrerer de hovedpunkter, som indgår i den professionsetiske beslutningsmodel, som forfatteren præsenterer med cases fra praksis.
Hvornår skal man gribe ind, når en svært sindslidende i eget hjem afviser medicinsk behandling og tilbud om pædagogisk støtte? Hvis personens ydre er stærkt forsømt, og hjemmet er tilgroet, kan man da som professionel hjælper overlade vedkommende til sig selv, eller vil det være tegn på omsorgssvigt? Hvordan undgår medarbejdere at overtage den andens ansvar for eget liv? D
en beskrevne beslutningsmodel er, i lighed med andre etiske refleksionsmodeller, karakteriseret ved den professionelles faglige skøn, hvor principper afvejes i forhold til den konkrete situation, så den professionelle finder frem til, hvad der alt taget i betragtning er mest forsvarligt at gøre.
Professionsetik kan, ifølge Jørgen Husted, tjene til både internt og eksternt brug. Internt som det fælles grundlag udøverne forpligter sig selv og hinanden til at efterleve, udvikle og realisere, og som bidrager til professionens identitet.
Eksternt beregnet på at skabe tillid og stå til ansvar ud fra løftet om, ”at man kan, hvad man gør, og gør, hvad man kan”. Efter at have læst grundbogen føler jeg mig bestemt bedre rustet til at drøfte nogle af de etiske dilemmaer, som opstår i det socialpædagogiske felt, uanset om man er pædagog eller sygeplejerske.
Det er tydeligt, at Jørgen Husted har et årelangt kendskab til socialpædagogisk praksis, og at han ved, hvad han taler om. Jørgen Husted (be)viser i denne bog, at etisk bevidsthed er afgørende, når medarbejderen skal bistå den enkelte til at finde sin egen vej gennem livet og opnå magt over tilværelsen.
Af Susanne Ardahl, underviser på Social- og Sundhedsuddannelses Centret i Brøndby, medlem af Sygeplejeetisk Råd.
Den enes helvede, den andens paradis
Thyra Frank
Livsglæde og stjernestunder
Jette Meier Carlsen
288 sider – 299,95 kr.
Gyldendal 2010
Journalisten Jette Meier Carlsen (JMC) har begået en bog om den landskendte plejehjemsleder Thyra Frank.
JMC er tilsyneladende så dybt imponeret over Thyra Franks gerninger, at hun ikke finder det nødvendigt at stille nogle systematiske spørgsmål, der tillader læseren at få svar på de spørgsmål, som melder sig ved læsningen af bogen.
Den efterlader derfor læseren med det indtryk, at Thyra Frank slet ikke bryder sig om spørgsmål om sin måde at gøre tingene på. Og når man kalder sin souschef og udpegede efterfølger for kronprinsesse, er det naturligvis, fordi at man selv er dronning, og dronninger behøver ikke forklare sig, slet ikke når de besværgende holder næstekærligheden foran sig.
Det er 22 år og mindst 80 kilo siden, Thyra Frank overtog ledelsen af Plejehjemmet Lotte, og siden er der vendt op og ned på, hvordan hverdagen former sig for de 23 beboere. Ved overtagelsen blev de dårlige patienter puttet godnat, inden dagvagterne gik kl. 16.00, der blev brugt rigeligt med aktivitetsdæmpende medicin, og efter Thyra Franks mening talte personalet ned til beboerne.
Efter mange års opgør med det, som i biografien beskrives som traditionelle og kritisable holdninger til gamle og demente, efter gennemgående udskiftninger af genstridigt personale og trods konstant rod i regnskaber og afrapportering, er stedet nu præget af vidtgående integration mellem ansatte og beboere, af daglige gæstebud med rigelig vin og dessert, ulovlige rygehjørner og løsgående katte – kort sagt indbegrebet af dansk hygge.
Bogen er, tilsyneladende med Billedbladet som forbillede, polstret med billeder. Bl.a. fra dengang Thyra Frank vejede 50 kg og kunne få alle de mænd, hun pegede på. Hvad hun angiveligt gjorde i tide og utide, indtil hun fik sin Peter, med hvem hun troede, hun skulle stifte familie.
Men Thyra Frank finder ud af, at hun ikke kan få børn og angiver, ifølge JMC, selv, at netop fraværet af børn gør hende i stand til at give så megen kærlighed til andre. Denne læser, der som så mange andre har fået afkom, skulle så i mindre grad være i stand til at øse ud af varme følelser. Jeg vidste ikke, at omsorgsevne og empati kom i så afmålte portioner.
Som det passer sig for en bog, der holder billedbladstilen hele vejen igennem, er der også rigeligt med kongerøgelse i biografien om Thyra Frank. Inklusive billeder af de kjoler, som samkvemmet med de kongelige foranlediger Thyra til at bestille hos en af byens førende designere. Hvis man abstraherer fra alt dette, har der utvivlsomt været behov for et antiautoritært oprør inden for plejehjemssektoren, og det er rimeligt at værdsætte Thyra Frank som en af dem, der er gået nye veje.
Man må huske, at den enes helvede kan være den andens paradis. Så uanset hvordan man har det med Bailey i kasser, tobaksrøg og kattehår, så behøver man jo ikke at modsætte sig, at andre kan nyde den slags udskejelser, men kan glæde sig over, at man ikke kan tvangsindlægges til smøger, småkager på flaske og kælne husdyr.
Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.