På de unges præmisser

Lise Baadsgaard Jensen får sin kemobehandling i hjemlige omgivelser i dagligstuens ungdomshjørne. Senere på dagen er behandlingen færdig i denne omgang. Foto: Kissen Møller Hansen

Nuka Hove er ungdomssygeplejerske på Onkologisk Afdeling D1 på Aarhus Sygehus. Afdelingen har landsdelsfunktion for patienter med knoglesarkomer, og ungdomsafsnittet behandler kræftpatienter mellem 15 og 22 år.

”Inden for rimelighederne er det de unge, som sætter dagsordenen her på afdelingen. Det handler om at gøre indlæggelsen så spiselig for dem som muligt,” siger hun.

Den holdning afspejler sig i indretningen. Mellem stue 10 og 11 hænger et neonblåt skilt med teksten ”ungdomsstuer”, og inde på stuerne er der farver og fladskærme på væggene, højt til loftet og en afslappet tone mellem sygeplejersker og patienter.

Som regel kommer de unge patienter ind hver tredje uge og får kemoterapi i tre til fem dage. Denne onsdag er afsnittets fire senge fyldt op, og i dagligstuen sidder de patienter, som foretrækker at få deres behandling i det afslappede ungdomshjørne, der er omsluttet af rumdelere fyldt med film, blade og spil.

18-årige Lise Baadsgaard Jensen fylder ikke meget i den mørkerøde sofa. Hun smiler til Nuka Hove hen over den bærbare, hvor Facebook dagen lang forbinder hende med vennerne. Ved siden af sofaen står dropstativet og sørger for, at hun i løbet af 10 timer får den nødvendige dosis kemo ind i kroppen. Nuka Hove sætter en ny portion op.

”Hvad er det nu, du skal, når du er færdig med behandlingen i eftermiddag?” spørger hun.

Lise Baadsgaard Jensen fortæller glad, at hun bliver hentet af sine kusiner, og så skal de ind og spise inde i byen. Kort efter springer Nuka Hove videre til stue 10, hvor endnu en patient skal sættes i gang med kemo.

Det er Nuka Hoves ambition, at de unge skal have det så godt som muligt, mens de er indlagt.

”Vores sygeplejemæssige fokus er, at patienterne er unge. Vi ved jo godt, at de har kræft, og vi ved, hvordan vi skal håndtere det, så udfordringen er at finde ud af, hvor patienterne er i deres ungdomsliv,” forklarer hun.

Derfor får patienterne på Ungdomsafsnit D1 lov til at sove længe, lov at spise, når de har lyst, adgang til tv, dvd, internet, computerspil og plads til at have venner og kærester på besøg.

Jesper Slott Jørgensen på 24 år blev første gang indlagt på ungdomsafsnittet for seks år siden. Nu kommer han hver ottende uge for at få opfølgende ambulant behandling for sin kræftsygdom. Foto: Kissen Møller Hansen

Ungdomssygeplejerskerne har desuden en helt særlig opgave i form af netværksbaseret sygepleje. Når en ny patient bliver indlagt, er det deres opgave at arrangere et netværksmøde, hvor hele den unges formelle og uformelle netværk deltager og kan lære mere om sygdommen. Det er typisk mellem 25 og 35 personer, som spænder over alt fra familie og tætte venner og til skolelærere, egen læge og socialrådgiver.

”Det betyder alt at skabe en atmosfære omkring den unge, hvor man ikke er bange for at snakke om kræft, kvalme, træthed, tristhed og også om, at man kan dø af sygdommen,” pointerer Nuka Hove.  

Hun har arbejdet med ungdomssygepleje siden 1997 og var med til at starte Ungdomsafsnit D1 op som et toårigt pilotprojekt i år 2000.