Studerende i praksis: Vigtigt at være forberedt - også kl. 7.30

"Tanken om, at Hans følte, at han var omgivet af amatører som mig selv, gav mig blod på tanden for at modbevise det."

SY-2011-01-12Som sygeplejestuderende på Modul 12 har jeg store forventninger til mig selv, men der er stadig en masse at lære, forstå og erfare, hvilket jeg blev gjort opmærksom på en helt almindelig morgen.

Da jeg mødte patienten Hans første gang, var han meget frustreret over, at han ikke måtte indtage andet end flydende kost. Jeg havde ikke læst i sygeplejejournalen. Set i bakspejlet var jeg nok ikke velforberedt til mødet med en ny patient. Min metode har altid, helt ubevidst, været at sige godmorgen, præsentere mig selv og derved få et indtryk af patienten og omvendt, før der skal ske andet. Hans havde ikke noget behov for dette.

Da jeg kunne se, at han var ved at forberede sig til en koloskopi, forklarede jeg ham om det. Men Hans var ikke en, som søgte trøst eller en kærlig hånd på skulderen, han ville have nogle konkrete faglige svar, hvilket han uden tvivl også havde ret til. Jeg fornemmede hurtigt, at situationen rakte ud over mine kompetencer, og jeg forklarede Hans, at jeg var studerende, men gerne ville hjælpe ham med at få svar på alle de spørgsmål, jeg følte, han bombarderede mig med.

Nu blev han rigtig sur og fortalte mig, at man sagtens kunne se, at jeg ikke var uddannet, og at det eneste, jeg kunne finde ud af, var at hente noget mad.

Jeg blev meget overrasket og tænkte: ”Har Hans ret?” efterfulgt af: ”Hvad laver jeg her?”

Da jeg kom mig over situationen og min egen selvmedlidenhed, fik jeg fokus tilbage på, hvad der er vigtigt – Hans! Jeg læste i sygeplejejournalen og satte mig ind i koloskopiregimet.

Tanken om, at Hans følte, at han var omgivet af amatører som mig selv, gav mig blod på tanden for at modbevise det. Det slog mig også, at Hans nok må have været meget angst og forvirret over, hvad der skulle ske, siden han reagerede sådan, og det gav mig lyst til at gå ind på stuen igen.

Vi gennemgik regimet, på trods af en noget anspændt stemning, og han faldt lidt til ro. Jeg følte mig meget ydmyg.

Dette første møde resulterede efterfølgende i et godt og respektfuldt samarbejde. Hans mindede mig om, hvor vigtigt det er at have styr på sin viden og være forberedt – også kl. 7.30 om morgenen.

Jeg er glad for, at jeg fik den oplevelse, for nu husker jeg at møde patienterne uden antagelsen om, at min blotte tilstedeværelse altid er nok. Og at jeg er i praktik for at lære!

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

Emneord: 
Sygeplejestuderende