Den ældre medicinske patient mellem hospital og hjemmepleje

Artiklen er baseret på et kandidatspeciale fra afdeling for sygeplejevidenskab og gengiver interview med tre ældre medicinske patienter. Patienterne giver bl.a. udtryk for, at et tillidsfuldt forhold til medarbejdere i sundhedssektoren er væsentligt for en vellykket overgang mellem medicinsk afdeling og hjemmepleje. Desuden er medinddragelse i egen udskrivelse en vigtig faktor for de ældre patienter.

SY-2011-11-50-1
Foto: Anne-Li Engstrøm

International forskning viser, at planlægning af udskrivelsen har stor betydning for, hvordan ældre patienter oplever overgangen fra hospital til eget hjem. Det er vigtigt at inddrage patienterne i planlgningen, for at de kan opleve et positivt forløb, og patientens psykosociale og følelsesmæssige behov er vigtige. Også kommunikation, koordination og samarbejde mellem de involverede sundhedsprofessionelle og mellem hospital og hjemmesygepleje er væsentligt for kvaliteten i udskrivelsesprocessen (1,2).

I et lille pilotprojekt har vi på baggrund af denne forskning undersøgt, hvilke faktorer der kan have betydning for, hvordan ældre medicinske patienter oplever overgangen fra hospitalsindlæggelse til eget hjem, se boks 1. Vi interviewede tre patienter og var især interesserede i faktorer, der kan have indflydelse på patienternes oplevelse af tryghed i overgangen til eget hjem med vægt på betydningen af inddragelse i planlægning og beslutningstagning samt kommunikation og samarbejde med sundhedsprofessionelle, se boks 2.

Til analysen af interviewene brugte vi metoden meningskondensering, se boks 3.

Boks 1. Baggrund for undersøgelsen

Øget specialisering i sundhedsvæsenet medfører ændrede krav til hjemmesygeplejen. Accelererede patientforløb, hurtigere udredning og behandling og nye pleje- og behandlingsmetoder betyder, at hjemmesygeplejen forventes at løse komplekse og specialiserede opgaver i samarbejde med hospitaler og almen praksis. Når den gennemsnitlige indlæggelsestid på medicinske afdelinger samtidig falder, betyder det, at overgangen mellem sekundær og primær sektor er meget væsentlig for den ældre medicinske patients forløb.

Boks 2. Interview

De seks temaer, der er beskrevet i artiklen, er fremkommet ved semistrukturerede kvalitative interviews med tre kvindelige patienter mellem 74 og 81 år. Patienterne havde været indlagt på tre forskellige medicinske afsnit og blev valgt, fordi de efter udskrivelsen havde behov for daglig kontakt med hjemmesygeplejen. Da vi ønskede at undersøge patienternes oplevelser af overgangen, valgte vi at udføre semistrukturerede kvalitative interviews som beskrevet i (5). Denne metode er velegnet, når man vil fokusere på interviewpersonernes livsverden og på deres erfaringer med at blive udskrevet fra hospital til eget hjem.

Boks 3. Analyse

Til analyse af interviewene brugte vi metoden meningskondensering (6) for at opfange og beskrive den mening, patienterne udtrykte, frem for at fortolke det usagte og derigennem frembringe skjulte og ubevidste meninger.
Først gennemlæste vi interviewene for at opnå en fornemmelse af den overordnede betydning i beskrivelserne, og derefter blev de dominerende temaer formuleret. Derved blev patienternes udsagn tematiseret ud fra deres synspunkter, men sådan som vi som forskere forstod det. Herefter stillede vi spørgsmål til temaerne ud fra undersøgelsens forskningsspørgsmål, og de væsentligste temaer blev sammenfattet i en sammenhængende beskrivelse (5).


Patienternes oplevelser
De væsentligste fund i patienternes beskrivelser af deres oplevelser er samlet under overskrifterne: at føle sig klar, at være tryg, familie og venner, at kunne klare sig hjemme, at føle sig forstået og taget alvorligt samt at forsvare systemet, se figur 1.

SY-2011-11-52
Figuren viser, at patientens fornemmelse af at være klar til at komme hjem øges, hvis hun føler sig forstået og taget alvorligt, tryg, har et stærkt netværk og et stort behov for at klare sig hjemme. Der er en gensidig påvirkning mellem patientens oplevelse af tryghed, sammenhæng i forløbet, hensigtsmæssig udskrivelsesplanlægning, kommunikation og koordination og gode relationer til de sundhedsprofessionelle.

At føle sig klar

Det viste sig at være helt centralt for patienternes oplevelser af overgangen til eget hjem, om de følte sig klar eller ikke klar til at komme hjem. Når patienterne i vores undersøgelse følte sig klar til at komme hjem igen, var det dét, der fyldte allermest for dem i overgangen, og følelsen styrkede trygheden ved at komme hjem.

Familie og venner

I forhold til følelsen af at være klar beskrev patienterne det som en følelse af glæde og forventning over at komme hjem frem for bekymring. Her viste patientens netværk sig at være betydningsfuldt. En 76-årig kvinde sagde f.eks.: ”Jeg havde glædet mig sådan til at komme hjem, og min bror havde været forbi for at slå græs og sørge for det hele. Det var så dejligt.”

Denne kvinde oplevede, at det personlige netværk bidrog til oplevelsen af at være klar til at komme hjem. Men patienterne kan også opleve negativ afhængighed af de pårørende og bekymring for, om de pårørende bliver belastede af praktiske opgaver, som det træder frem i det følgende citat: ”De havde jo så ikke (informeret hjemmeplejen) det var jo sådan set blevet smuttet af listen. Så min mand han måtte hjælpe mig, både i bad og toilet og hvad (…)  Systemet er sådan, at hvis man er gift, så skal manden bare gøre det, så skal han tage sig af det. De spørger ikke, hvordan han har det, med sin arm og det, efter blodproppen.”

Denne 81-årige kvinde følte, at ægtemandens ressourcer blev brugt på praktiske opgaver frem for på den følelsesmæssige støtte og opbakning, hun havde brug for, ligesom hendes bekymring for hans velbefindende fyldte meget.

At være tryg

Vores undersøgelse peger på, at planlægning af og sammenhæng i forløbet samt kommunikation og samarbejde mellem involverede sektorer og sundhedsprofessionelle er centralt for patienternes oplevelser af tryghed i overgangen fra hospital til eget hjem.

En 74-årig kvinde oplevede utryghed og frustration ved at blive udskrevet, uden at hun følte sig klar til det, og hun understregede, hvor stor betydning dette havde for hendes oplevelse: ”Jeg havde ikke forventet det, fordi jeg stadig har så mange smerter. Jeg fik bare pludselig besked om, at nu skulle jeg hjem. Jeg var ked af, at de ikke kunne gøre mere for mig, inden de sendte mig hjem, (…) men det havde de åbenbart ikke tid til. Det er jo vigtigt, at man føler sig rask nok til at komme hjem.”

Kvinden følte, at hun blev udskrevet, fordi der ikke var tid til at tage sig af hende på hospitalet.

At kunne klare sig hjemme

Følelsen af at være klar så ud til at blive påvirket af en grundlæggende vilje til at kunne klare sig selv, til at kunne bevare de vanlige omgivelser og så vidt muligt at være uafhængig af andres hjælp. Denne vilje kunne, kombineret med flere andre faktorer, styrke patienternes tro på, at det kunne lade sig gøre at klare sig selv. For de patienter, der følte sig klar til at komme hjem, var beskrivelserne af deres oplevelser præget af fortrøstningsfuldhed og en stærk tro på, at ”det skal nok gå”, og de beskrev et stort behov for at komme hjem og få det til at fungere. To kvinder på 81 og 74 år udtrykte det således: ”Jeg var lidt i syv sind, da jeg skulle hjem, men jeg var klar over, at det nok skulle gå herhjemme. Det sagde min mand også – det skal nok gå!”

”Det skal nok gå, sagde jeg til mig selv … det har det jo gjort før.”

Alle patienterne gav udtryk for dette, og sætningerne ”det skal nok gå,” eller ”det skal nok komme til at fungere,” blev gentaget i løbet af interviewene. Dette kan dog også opfattes som en slags besværgelse, der ved at blive gentaget kan påvirke situationen positivt.

Owen og Batchelors (3) undersøgelse af, hvordan ældre patienter evaluerer sundhedsvæsenet, viser netop, at behovet for at kunne klare sig selv er centralt, og at et stærkt ønske om at bevare uafhængigheden ved at forblive i eget hjem længst muligt kan medføre en afhængighed af hjemmesygeplejen, som kan gøre det vanskeligt for patienterne at evaluere de sundhedsydelser, de modtager.

At føle sig forstået og taget alvorligt

Om patienterne følte sig forstået og taget alvorligt, havde betydning for følelsen af at være klar/ikke klar, og betydningen af gode relationer til de sundhedsprofessionelle blev af en 74-årig kvinde beskrevet således: ”Sidst jeg var indlagt, var der en læge på hospitalet, der var utroligt sød. Han var venlig og forstående, og han følte ikke bare med mig ... man kunne mærke, at han havde følelse for det, han havde med at gøre.”

Patienterne beskrev også det at blive inddraget i planlægningen som vigtigt. Hvis de ikke blev inddraget i planlægning og beslutningstagning, oplevede de sig uforberedte på overgangene. Dette kunne vække frustration og utryghed og give patienterne en følelse af ikke at blive respekteret og taget alvorligt, som illustreret i følgende citat: ”Jeg opdagede slet ikke, at de planlagde, at jeg skulle udskrives. De gjorde det bare hen over hovedet på mig uden at spørge mig, hvordan jeg havde det, hvordan det gik eller noget som helst.”

Patienternes følelse af at blive forstået og taget alvorligt så således ud til at afhænge både af deres relationer til de sundhedsprofessionelle og af, om de følte sig inddraget i planlægning og beslutningstagning.

Når patienterne forsvarer systemet

Et interessant fund i vores undersøgelse var, at patienterne uopfordret forsvarede de sundhedsprofessionelle. I modellen viser vi derfor dette som et fund uden forbindelser til de øvrige.

På trods af eksempler på manglende hjælp, planlægning, der ikke fungerede, uheldige oplevelser af relationer til sundhedsprofessionelle og resignation over for systemet forsikrede patienterne intervieweren om, at de intet havde at klage over. En 76-årig kvinde, som havde været hjemme fra hospitalet i seks dage og endnu ikke vidste, hvilken hjælp hun ville få, beskrev det således: Interviewer: ”Kan du fortælle, hvad der har betydet mest for dig efter udskrivelsen?”

”Hvad mener du? Jeg har ikke noget at beklage mig over.”

Interviewer: ”Nej, det kan også sagtens være gode ting.”

”Ja, jeg ved ikke. Jeg har jo ikke mødt dem endnu, dem der skal hjælpe mig, så jeg ved ikke ... men det kan jo være svært. De har jo så travlt. Men de kommer nok fra næste uge.”

Patienterne var altså utilbøjelige til at udtale sig kritisk om sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenets ydelser. Owen og Batchelors undersøgelse af ældre patienters evne og vilje til at evaluere sundhedsvæsenets og de sundhedsprofessionelles ydelser sætter spørgsmålstegn ved validiteten og anvendeligheden af patienttilfredshedsundersøgelser.

De fandt, at ældre patienter virkede uvillige til at evaluere servicen i hjemmeplejen, at de var bemærkelsesværdigt beskyttende over for denne og ofte kun ville kritisere faktorer, der lå uden for de sundhedsprofessionelles ansvarsområder. I vores undersøgelse fandt vi ligeledes en modsætning mellem, at patienterne forsvarede de sundhedsprofessionelle, samtidig med at de beskrev både utilfredshed, bekymringer og problemer med uindfriede forventninger og behov.

Owens og Batchelor konkluderede, at patienters udtryk for tilfredshed med sundhedsvæsenets ydelser ikke nødvendigvis var et direkte resultat af indfriede forventninger og værdier, men derimod kunne være udtryk for, at patienterne ikke vidste, hvad de kunne forvente eller forlange. Dette kunne også være en mulig forklaring på, at patienterne i vores undersøgelse umiddelbart forsvarede de sundhedsprofessionelle og gav udtryk for tilfredshed, samtidig med at de kunne berette om uheldige oplevelser i overgangen mellem hospital og eget hjem.

Den gode udskrivelse

Hvis man ser på oplevelsen af at føle sig klar eller ikke klar ud fra Benner og Wrubels arbejde med stress og mestring (4), kan de interviewede patienters oplevelser fortolkes som et resultat af deres vurdering af situationen samt af deres evne til at tilpasse sig den. Patienternes vurdering påvirkes både af den aktuelle situation, herunder oplevelsen af sammenhæng og tryghed i forløbet, men også af den centrale støtte fra det personlige netværk. Oplevelsen af at være klar/ikke klar hænger desuden sammen med patienternes tidligere erfaringer med sygdom og rekonvalescens samt af deres evne til at tilpasse sig den nye hverdagskontekst efter eventuelle funktionstab.

Vores model viser, at følelsen af at være klar øges, hvis patienten føler sig forstået og taget alvorligt, føler sig tryg, selv oplever et stort behov for at klare sig derhjemme og har et stærkt netværk af familie og/eller venner. Modsat kan følelsen af at være klar blive reduceret, hvis patienten ikke føler sig forstået og taget alvorligt, hvis han eller hun har et svagt netværk, føler sig utryg eller ikke oplever et stort behov for at kunne klare sig selv hjemme.

Om patienter oplever tryghed i overgangen, ser ud til at afhænge af oplevelsen af sammenhæng, hensigtsmæssig og rettidig planlægning af udskrivelsen, kommunikation og koordination samt oplevelsen af gode og hensigtsmæssige relationer til de sundhedsprofessionelle.

Patienternes oplevelse af at blive respekteret og taget alvorligt afhænger primært af, om de bliver inddraget i planlægning og beslutningstagning, samt af deres oplevelse af gode og hensigtsmæssige relationer til de sundhedsprofessionelle. Disse to faktorer er nært forbundne, og manglende inddragelse i planlægning og beslutningstagning har i vores undersøgelse vist sig at kunne medføre frustration og utryghed.

Da undersøgelsen var begrænset til at omfatte tre patienter, kan vi ikke konkludere, at vores fund er generelle for ældre patienters oplevelser af overgangen til eget hjem. Men vi mener alligevel, at vores undersøgelse kan være med til at pege på områder, der er betydningsfulde for ældre medicinske patienters oplevelser af overgangen. Her vil vi især pege på vigtigheden af at inddrage patienterne i planlægning af overgangen og på betydningen af, at der skabes hensigtsmæssige og tillidsfulde relationer mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Maria Haahr Uhd er p.t. jobsøgende.

Kirsten Norup Frederiksen er lektor ved Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Kandidatspecialet ”Den ældre medicinske patients overgang fra hospital til eget hjem – et indblik i patienters oplevelse” kan downloades her

Litteratur

  1. LeClerc CM, Wells DL, Craig D & Wilson JL. Falling short of the mark: tales of life after hospital discharge. Clinical nursing research, 2002; vol. 11, no. 3, 242-63; discussion 264-6.
  2. Efraimsson E, Rasmussen BH, Gilje F & Sandman P. 2003, Expressions of power and powerlessness in discharge planning: a case study of an older woman on her way home, Journal of clinical nursing, 2003; vol. 12, no. 5, 707-16.
  3. Owens D, Batchelor C. Patient satisfaction and the elderly. Social Science & Medicine 1996; vol. 42. no. 11, 1483-91.
  4. Benner P & Wrubel, J. Omsorgens betydning i sygepleje: stress og mestring ved sundhed og sygdom, 1. København: Munksgaard Danmark; 2001.
  5. Kvale S, Brinkmann S. Interview. Introduktion til et håndværk. København: Gyldendal Akademisk; 2009.
  6. Giorgi A. The theory, practice, and evaluation of the phenomenological method as a qualitative research, Journal of Phenomenological Psychology 1997; vol. 28, no. 2, 235-61.
English abstract

Haahr Udh M, Norup Frederiksen K. The elderly medical patient between hospital and district nursing. Sygeplejersken 2011;(11):50-3.

A small, qualitative pilot project investigated what was of significance concerning elderly medicinal patients' experience of the transfer from the hospital to home. Three women between the ages of 74 and 81 were interviewed, and the collected data was analysed based on meaning condensation by A. Giorgi. The study shows that the feeling of being ready to go home increased if the patient feels that she is understood and taken seriously, feels secure, has a strong network and a considerable need to manage by herself at home. The experience of security appears to depend on the patient's experience of connectedness throughout the course of treatment, a suitable discharge plan, communication and coordination, as well as good relationships with the healthcare professionals. The experience of being respected and taken seriously primarily appears to depend on being involved in the planning and decision-making, as well as good relationships with health care professionals. 

Keywords: Elderly medical patients, discharge plan, transition.

Emneord: 
Primær sundhedssektor
Sekundært sundhedsvæsen
Ældre