Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: Tag fat i teten

Det er nemt at gøre sig lystig over andre menneskers fortalelser. I den vadmelsfarvede hverdag er der mange andre sproglige udtryk, der bare fremkalder en svag undren.

Sygeplejersken 2011 nr. 12, s. 28

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

”Har patienten arterioskelrose, er det en anden sag,” sagde sygeplejersken, mens hun skiftede slide. Jeg overvejede kortvarigt, hvordan de skæl mon så ud, men blev så optaget af hendes foredragsmakker, som med sikkerhed og fasthed i stemmen pointerede: ”Vi ved, hvad boldgaden handler om.”

En tredje skrev i en artikel: Studegang uden medpatienter er at foretrække.”

Ja, der foregår mange ting på et hospital, det er sikkert og vist. Men at der skulle være plads til et kobbel kastrerede tyre, lyder usandsynligt.

Det er nemt at gøre sig lystig over andre menneskers fortalelser. I den vadmelsfarvede hverdag er der mange andre sproglige udtryk, der bare fremkalder en svag undren. Hvad med navne på plejecentre f.eks.? ”Aftensol” eksisterer, det gør ”Sengeløse” også, hvilket må være hårdt for de gamle. ”Endestationen” er endnu ikke set, men vil nok også blive kategoriseret som krænkende, selv om det egentlig er i overensstemmelse med realiteterne.

Pigenavne er flittigt brugt, Margrethe og Lotte f.eks. Endnu er jeg ikke stødt på plejecentret ”Arne” eller plejecentret ”Peter”, men det kommer nok en dag i ligestillingens hellige navn.

Sygeplejeskolerne udgør et kapitel for sig. University College, Professionshøjskole, VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole. Og som et glimt fra 70’erne, hvor alle sygeplejeskoler var tilknyttet et hospital: Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole. Et mærkeligt sammensurium af navne, som ikke just er entydige. Hvad stiller en ansøger op, når han eller hun konfronteres med den palet på sygeplejeskolernes hjemmeside?

Offentlige og private institutioner har også navne så alenlange, at man mister overblikket under læsningen.
En test: Hvad betyder f.eks. DSI eller FCFS? AKF? Jeg kan røbe, at der bliver forsket i sundhed de tre nævnte steder, men forkortelserne er kun for særligt indviede. Dansk Sundhedsinstitut, forkortet DSI og tidligere Institut for Sundhedsvæsen blev grundlagt i 1975 som Dansk Sygehus Institut. Medarbejderne på DSI forsker og rådgiver inden for: økonomi og styring, organisation og ledelse, sundhedspersonale, patienter og pårørende.

Aktuelt for sygeplejersker er rapporten ”Arbejdsglæde i fremtidens sygeplejerskearbejde på hospitalerne”. En undersøgelse af arbejdsglæde på en privat og en offentlig hospitalsafdeling af Christina Holm-Petersen og Naja Vyberg fra april 2011.
Så er der Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS), som er en forskningsinstitution i Region Hovedstaden ved Glostrup Hospital.

AKF betyder anvendt kommunal forskning. Her forskes i, hvordan kommuner og regioner kan kvalificere og effektivisere deres indsatser, og hvordan organisering og styring af den offentlige sektor kan udvikles, så ressourcerne udnyttes optimalt.

De nævnte institutter eller centre udgiver enten et nyhedsbrev, man kan abonnere på, eller for FCFS’ vedkommende et tidsskrift ”Nyt om forskning”, der udkommer to gange årligt og handler om forskning på centret.

Tjek hjemmesiderne, her kan hentes inspiration til bachelorprojektet eller ny viden til afdeling eller arbejdsplads.
Sygeplejersker har sådan set en forpligtelse til at søge ny viden. I de sygeplejeetiske retningslinjer hedder det: Sygeplejersken skal medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed.

En god formulering, så jeg vil gentage en entusiastisk sygeplejerskes udmærkede opfordring: ”Tag fat i teten”. Der er mange gode steder at finde det, der medvirker til at udvikle faget, komplicerede navne eller ej.