Dilemma: Hjem til mor

Hvis en plejefamilie gerne vil beholde et barn i pleje, kan familien blive nødt til bevidst at gøre barnet mere skrøbeligt, end det i virkeligheden er.

SY-2011-13-13-1aAsta og Åge har i seks år været plejeforældre for en dreng med lettere skader som følge af moderens alkoholforbrug under graviditeten.

Drengen kom til familien, da han var et halvt år gammel, og han trives rigtig godt sammen med familiens to biologiske børn på otte og ni år. Men nu mener kommunen, at drengen kan komme tilbage til sin mor, som er ude af sit alkoholmisbrug og har været det i otte måneder.

Plejeforældrene synes derimod fortsat, at drengen har brug for speciel støtte, og de har det rigtig skidt med, at han eventuelt skal forlade familien, for de betragter ham som deres eget barn. Drengen vil helst selv blive i sin plejefamilie, hvor han føler sig hjemme. Han har i varierende omfang haft kontakt med sin mor, men kontakten har været ustabil.

Asta og Åge ved, at hvis de skal gøre sig håb om at beholde drengen, skal de sandsynliggøre, at han stadigvæk har brug for hjælp. Derfor lægger de i samtalen med kommunens ansatte vægt på, at han har lettere indlæringsvanskeligheder, og at han er sent udviklet motorisk.

Hvad tænker du om sagen?  Læs nedenfor, hvad vores panelmedlemmer mener. 

Svar 1

I casen påføres drengen urigtige diagnoser, hvilket begrundes i at være en hjælp for drengen. Etisk kan det forsvares at lyve i særlige tilfælde, når det er for at beskytte enkeltpersoner i en aktuel, tilspidset sag, men disse oplysninger vil kunne findes livslangt i sagsmappen. Hvad vil drengen sige til denne løgn, når han bliver teenager? Etisk finder jeg ikke løsningen acceptabel.

Den syvårige dreng vælger at være ved sin plejefamilie. En isoleret etisk vurdering kan være, at drengens ønske bør følges, men skal det tidligere alkoholproblem forfølge moderen livslangt? Skal plejefamilien ikke være en hjælp i forhold til at få drengen resocialiseret og dermed arbejde på at få mor-barn-forholdet til at fungere?

I et samfundsmæssigt perspektiv kan sagen etisk set få en anden vinkel. Kommunen kan være i et dilemma i forhold til at ville hjælpe flere børn, end der er ressourcer til, og et naturligt valg vil her være at tilgodese den svageste, som ikke nødvendigvis er den omtalte dreng. Ønsker plejefamilien at hjælpe drengen uden plejevederlaget, kan dette måske være en hjælp i det videre forløb.  

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.

Svar 2

Dilemmaet ligger ikke specifikt inden for sygeplejeetik, det er snarere et dilemma med et økonomisk, samfundsmæssigt, plejeforældre- og forældreperspektiv, altså et kompliceret dilemma, hvor der må vælges perspektiv.

Udgangspunktet er, at alle vil barnets bedste. I den aktuelle situation kan plejeforældrenes bevidste ønske om barnets vel og måske ubevidste ønske om at beholde barnet i egen familie sløre dialogen med de kommunale myndigheder om barnets fremtidige bosted.

Barnet selv vil gerne blive i plejefamilien, men hvordan skal barnet kunne sige andet?

Hvilke spørgsmål og valg stiller vi børn over for, og hvordan bliver deres udsagn anvendt i det videre arbejde frem mod en permanent løsning?

Her er valgt plejeforældre over for økonomisk perspektiv, men moderens perspektiv er overhovedet ikke beskrevet. Samfundet bør være garant for, at børns tarv varetages bedst muligt, og derfor mangler vi en beskrivelse af, hvilke forhold moderen vil kunne tilbyde barnet både på kort og på langt sigt, og hvilken støtte moderen i givet fald vil kunne blive tilbudt.

Af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef, formand for Sygeplejeetisk Råd.

Emneord: 
Alkohol
Barn
Dilemma
Etik