Hun er uvurderlig for Lyø

På de danske småøer er fastboende sygeplejersker efterhånden et særsyn, og mange øboere må vænne sig til nye tider uden de vigtige samfundsfunktioner. Men på Lyø er de heldige, for de har stadig en sygeplejerske, og hendes bidrag er uvurderligt for øen.

SY-2011-14-30-1b
Engang havde sygeplejerske Hanne Windeleff og hendes mand deres eget landbrug med køer. Men Hanne Windeleff skadede sit ben i arbejdet, og de måtte sælge landbruget. På Lyø hjælper hun af og til bondemanden med at passe hans jerseykøer. Foto: Søren Skarby

Yndig som et postkort dukker Lyø op en halv times sejlads fra Faaborg på Sydfyn. Den tunge, brummende færge vugger en smule, da den lægger til ved den lille ø, som har 98 beboere. Om sommeren er befolkningstallet fordoblet, og det ses tydeligt i lystbådehavnen ved siden af færgelejet, hvor sejlskibe og yachter farter ind og ud.

I midten af byen, lige ved gadekæret, ligger Damgården. Den er nu indrettet som bibliotek og sundhedsklinik. Her holder øens sygeplejerske Hanne Windeleff til. Hun flyttede hertil for at arbejde for seks år siden, og selvom hun har rundet de 66, har hun ingen planer om at trække sig tilbage foreløbig. Med faste 20 timer og otte patienter lyder det som en let tjans. Alligevel ligger der langt mere i at være sygeplejerske på en ø. Hanne Windeleff er involveret i alt fra akutfunktioner til tilkaldelse af lægevagt og arbejdet på sundhedsklinikken, når et sår skal renses, eller en flåt har efterladt sig et mistænkeligt rødt mærke.

Men øsygeplejersker som Hanne Windeleff er en uddøende race. Ikke fordi, det er et særligt farligt job at udføre, men fordi stillingerne bliver nedlagt på mange øer. På 10 år har mindst seks danske småøer mistet deres sygeplejerske, viser en rundspørge, som Sygeplejersken har lavet. Det gør øerne mindre attraktive for nye tilflyttere, og ældre borgere må flytte til fastlandet for at være sikret den nødvendige pleje.

”Så brugte vi kassebilen som ambulance”

Lyøboerne er altså nogle af de få, der stadig har en fastboende sygeplejerske. Hanne Windeleff skynder sig ned ad trappen på Damgården, da hun hører, at der kommer gæster. Hun og husbonden, som hun kalder ham, bor i lejligheden oven på sundhedsklinikken. Hun nyder at fortælle om sine opgaver på øen og glemmer helt kaffen, hun har sat over, da hun først har taget hul på den ene anekdote efter den anden, kun afbrudt af hjertelige grineanfald.

Der var jo f.eks. dengang, en turist på øen havde fået en tår over tørsten, væltede på cykel og slog hovedet. Sygeplejersken blev tilkaldt og mente, at han skulle til observation for hjerterystelse.

”Jeg vidste, at færgen var nede i havnen på det tidspunkt, så jeg fik en af de andre beboere til at holde færgen tilbage, mens en anden læssede klinikkens båre ind bag i vores gamle kassevogn, og så blev patienten kørt til færgen, som var det en ambulance,” fortæller hun med et stolt smil.

Patienten lå bag i Hanne Windeleffs bil på overfarten og blev hentet af en ambulance i Faaborg.

SY-2011-14-30-1c
I sundhedsklinikken på Lyø kommer beboere og turister forbi og får hjælp til småskader af sygeplejerske Hanne Windeleff. Et fjernstyret medicinskab i klinikken sikrer, at hvis det bliver nødvendigt, kan øboerne med hjælp fra en læge på fastlandet få udskrevet medicin. Foto: Søren Skarby
 

Turisterne er mere ømskindede
Men at køre turister om bord på færgen er ikke hendes hovedopgave. Hanne Windeleff er hjemmesygeplejerske under Faaborg-Midtfyn Kommune og har otte patienter, som hun jævnligt besøger. Derudover har hun sundhedsklinikken, hvor folk kan få hjælp til småskader. ”Det er især turisterne her om sommeren, vi får besøg af. Øboerne er ikke nær så ømskindede,” siger hun.

Denne uge har bl.a. stået på flåtbid og rensning af sår på to knægte, der var kørt sammen på skateboard.  Øboerne kommer dog ikke bare med småskader, og Hanne Windeleff fortsætter med historien om dengang, Johannes fra øen havde hugget sig i hånden med en økse, men godt mente, at han kunne vente med at få den lappet, til han alligevel skulle til fastlandet dagen efter.

Hun tager selv turen til Faaborg en gang om ugen for at arbejde i hjemmesygeplejen på fastlandet. De otte beboere og arbejdet i sundhedsklinikken kan nemlig ikke udfylde alle 20 timer.
”Det er rart at få lidt faglig sparring, og så har jeg nærmest også faste patienter derovre, så det er meget godt,” mener hun.

Læger er et sjældent syn

Sker der alvorlige ting hjemme på Lyø, bliver Hanne Windeleff også tilkaldt. Når beboere skal have fat i vagtlægen fra fastlandet, eller hvis der skal ringes 112, er det ofte hende, som tager beslutningen. Som regel må hun bruge alle sine overtalelsesevner for at kalde hjælp til øen. Og det er ikke engang altid nok:

”Lægerne kommer jo nærmest kun herover for at skrive dødsattester,” bemærker hun og tilføjer alligevel, at læge Lars Kennsmark fra Faaborg jævnligt kommer for at vedligeholde et fjernstyret medicinskab, han har opfundet, og som står i sundhedsklinikken.

Det indeholder de mest almindelige medicinske præparater og kan åbnes af lægen fra fastlandet, så beboerne kan få f.eks. antibiotika og antihistaminer, hvis det skulle blive nødvendigt.

Selvom opgaverne indebærer stort ansvar og natlige opkald, er det ikke noget, der generer Hanne Windeleff:
”Generelt gør øboerne meget for ikke at misbruge mig,” pointerer hun. Kaffen har været klar længe, men er stadig rygende varm, da den bliver serveret.

”Og her er Lyø-mælk fra vores jerseykøer,” annoncerer hun stolt, sætter en lille mælkekande på bordet og fortæller om, at når bondemanden er på ferie, så malker hun hans køer. Sammen med husbonden har hun nemlig selv drevet et landbrug engang med malkekøer, og hun er vild med jerseykøer.

Sygeplejersken er et tryghedsmoment

Hanne Windeleff er bare én af de ildsjæle, som får det hele til at køre rundt i det lille samfund på øen. En anden hedder Rasmus Andersen. Han er for nylig blevet valgt som formand for beboerforeningen på Lyø og er en del af øudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hans gård, der ligger et stenkast fra sundhedsklinikken, har været i familiens varetægt siden 1600-tallet. Rasmus Andersen var i sin tid med til at ansætte Hanne Windeleff, og han mener, at hendes funktion er meget vigtig for øen:

”Der er et tryghedsmoment i at have en fagligt uddannet sygeplejerske bosiddende på øen. Især fordi en stor del af beboerne er ved at være oppe i årene,” siger han.

Efter at skolen lukkede for et par år siden, har det været svært at trække børnefamilier til øen. Derfor er målet nu at gøre øen attraktiv for ældre borgere, som drømmer om at trække sig tilbage på en idyllisk ø.

Indlæggelser æder besparelser

Endnu vil Faaborg-Midtfyn Kommune ikke sige noget om, hvorvidt Hanne Windeleffs stilling bliver opslået igen, når hun på et tidspunkt holder op. Men både hun og Rasmus Andersen frygter, at der ikke vil være nogen øsygeplejerske på længere sigt. Det bygger de bl.a. på, at stillingen på naboøen Avernakø, der ligeledes har omkring 100 beboere, ikke blev genbesat, da sygeplejersken forlod jobbet i 2006. Og det kan blive et problem i forhold til planerne om at tiltrække ældre:

”Er der ingen sundhedstilbud, vil de ældre heller ikke bo her, og så bliver øen affolket,” påpeger Rasmus Andersen.
Hvis det bliver et økonomisk spørgsmål, om sygeplejerskestillingen skal bevares eller spares væk på sigt, er Hanne Windeleff ikke bleg for at gå ind i diskussionen:

”Det vil koste både menneskeligt og økonomisk at spare os (øsygeplejerskerne, red.) væk. Der vil komme en omkostning i flere indlæggelser. Jeg har f.eks. været med under tre forløb med cancerpatienter, og de ville ikke have kunnet blive i eget hjem, hvis ikke jeg havde været her som sygeplejerske,” siger hun og fortsætter:

”I det hele taget handler det jo om, at hvis folk er trygge, som de jo er i eget hjem, så kræver de pleje i kortere tid.”
Hun lægger ikke skjul på, at usikkerheden om, hvorvidt stillingen kan fortsætte eller ej, betyder, at hun nok bliver lidt længere på posten, end hun ellers ville have gjort.

Rasmus Andersen mener, at de har mange gode argumenter for at beholde sygeplejersken på øen. ”Men selvom vi kan overbevise kommunen, kan det blive et problem at finde én, der vil,” siger han og henviser til, at stillingen kun er på 20 timer, og det kan være noget af en overvindelse at flytte til en lille ø.”

På trods af, at Hanne Windeleff og husbonden Mogens Windeleff er tilflyttere, er de begge dybt engageret i fællesskabet på Lyø. Ud over at malke køer og hjælpe til med oprydningen på øens picnicsteder er Hanne Windeleff også kirketjener:
”En enkelt gang er jeg blevet hentet under en gudstjeneste, fordi der var én, der var blevet syg, så måtte jeg jo smutte ud og kigge til patienten,” siger hun og flækker i det efterhånden velkendte grin.

Måske er der ikke nogen sygeplejerske på øen, når Hanne Windeleff selv engang bliver gammel, men hun har ingen planer om at flytte derfra, understreger hun.

Emneord: 
Primær sundhedssektor
Hjemmesygepleje