Norske sygeplejersker afslørede ulovligheder

Det var to helt forskellige situationer, de norske sygeplejersker befandt sig i. Fælles for dem var dog, at de begge opdagede meget kritisable forhold på deres arbejdsplads og besluttede sig for at gå videre med deres viden.

De benyttede sig begge af den ret, som alle norske arbejdstagere er sikret i arbejdsmiljøloven, nemlig at man har lov til at varsle eller videregive oplysninger om kritisable forhold på arbejdspladsen. Det kan man gøre anonymt eller med navns nævnelse, og man vælger selv, hvem man vil varsle til, f.eks. ledelsen, fagforeningen, politiet, medierne.

Begge sager er endt med, at de kritisable forhold er blevet stoppet, og de to sygeplejersker er af den samlede fagbevægelse blevet fremhævet som rigtig gode eksempler på ”varslere” eller ”whistleblowere” – personer, der vælger at gå videre med kritisable forhold på arbejdspladsen, selvom de måske bryder med f.eks. loyalitetshensynet. De to sygeplejersker blev efterfølgende tildelt en pris for deres ytringer (se boks).

Den ene sygeplejerske, Oline Hesselberg, afslørede en række groteske løn- og arbejdsforhold på Ammerudlunden Sykehjem, hvor hun var ansat, og som på det tidspunkt blev drevet af et privat vikarbureau, Adecco Helse.

Sov i beskyttelsesrummet

Hendes historie starter med, at hun kommer tilbage efter barsel og på førstedagen bliver mødt med en besked om, at ledelsen har glemt, at hun skal starte den dag, hvorefter hun bliver bedt om at gå hjem og holde to ugers ulønnet ferie.

Det nægter hun og får lov at arbejde som ekstravagt.

Efterfølgende oplever hun en lang række groteske forhold: dobbeltvagter, ubetalt overtid og rod med pensionsindbetalingerne. Helt slemt er det, at udenlandske sygeplejerskevikarer er indkvarteret i bygningens beskyttelsesrum.

Oline Hesselberg er tillidsrepræsentant, og på et medietræningskursus hos Norsk Sykepleierforbund (NSF) fortæller hun om sine iagttagelser. Sammen med kommunikationschefen i NSF får hun en tv-station gjort interesseret i sagen og så ruller sagen med en række afsløringer af de kritisable forhold.

Først bliver de kritisable forhold på Ammerudlunden Sykehjem afsløret, senere fortæller medierne om tilsvarende forhold på en række andre plejehjem, hvor det private vikar- og rekrutteringsbureau, Adecco Helse, har overtaget driften efter offentligt udbud.

Oline Hesselberg stiller op til interview om forholdene på sin arbejdsplads, men først flere dage senere vælger hun at stå frem som den, der ”tippede” medierne om de angribelige forhold.

Efterfølgende er det ikke længere Adecco Helse, der driver Ammerudlunden Sykehjem, og der er blevet rettet op på de kritisable forhold. Adecco Helse har trukket sig helt ud af plejehjemsdrift efter afsløringerne.

Fusk med ventelister

Den anden sygeplejerskes afsløringer handler om fusk med ventelister for kræftpatienter. Gjertrud Hannasvik har dokumenteret 100 tilfælde, hvor kræftpatienter er blevet rykket ned ad ventelisterne og derfor har fået for sen behandling og har lidt unødig meget smerte.

Hun begynder at fatte mistanke om, at der foregår noget helt galt på hendes arbejdsplads, Sykehuset Asker, da hun opdager en patient, der har gået et helt år med ubehandlet kræft.

Så begynder hun at lede efter flere eksempler på kritisable forhold og finder hurtigt mange.

Hun vælger i første omgang at ”varsle” internt. Og hun gør det flere gange og til forskellige ledelsesniveauer.

Men der sker først noget, da hun til sidst vælger at gå til områdeledelsen, som har det overordnede ansvar for bl.a. hendes sygehus. Herefter går det hurtigt, og medierne begynder at fortælle om de kritisable forhold. Efterfølgende har sygehuset fået en bod på 5 mio. kr. og er blevet sat under skærpet kontrol.

Ledelse må ikke hævne kritik

De to sygeplejersker benyttede sig af en særlig paragraf i den norske arbejdsmiljølov – varsling-paragraffen – der siden 2007 har sikret alle offentlige og private arbejdstagere, at de anonymt og med loven i hånden kan berette om kritisable forhold på arbejdspladsen og fortælle om det til f.eks. ledelsen, byrådet eller medierne.

Arbejdsmiljøloven angiver også, at ledelsen ikke må gengælde en varsling med repressalier. Det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden, hvis han mener, at en ”varsler” fremsætter en urigtig påstand.

Det norske Storting valgte desuden i 2004 at ændre grundloven, så det klart fremgår, at offentligt ansatte har ytringsfrihed. Begge lovændringer er sket i et forsøg på at motivere offentligt ansatte til at deltage i debatten.

De norske regler har delvist løst problemet med selvcensur og angst for at udtale sig, men ikke helt. Varslingsparagraffen indeholder nemlig en formulering om, at en varsling af kritisable forhold skal ske på en ”forsvarlig” måde. Mange ser gerne, at ordet ”forsvarlig” bliver slettet. Argumentet er, at ordet ”forsvarlig” skaber usikkerhed blandt dem, der overvejer at angive et kritisabelt forhold. Og måske får dem til at undlade at gøre det.