Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Opdag psykiske problemer i barnets første leveår

Sundhedsplejersker deltager i udvikling af en metode til screening for psykiske helbredsproblemer hos børn i 9-10-måneders-alderen. Forskningsprojektet udspringer af databasesamarbejdet ”Børns Sundhed”, og 12 kommuner er p.t. med i projektet.

Sygeplejersken 2011 nr. 14, s. 58-59

Af:

Janni Ammitzbøll, sundhedsplejerske, MPH

Ny forskning tyder på, at det er muligt allerede i 9-10-måneders-alderen at udpege børn, som har risiko for at få psykiske helbredsproblemer i barndommen. Hvis disse børn hjælpes gennem en ekstra indsats fra sundhedsplejen, vil det være muligt at forebygge psykiske trivselsproblemer i småbarnsalderen. Det er baggrunden for et aktuelt forskningsprojekt, hvor sundhedsplejersker i en række kommuner er i gang med at udvikle og afprøve en metode til at screene for psykiske helbredsproblemer i 9-10-måneders-alderen.

Mere end hvert tiende barn i skolealderen rammes af psykiske forstyrrelser, der begrænser deres trivsel og udvikling og medfører en stor risiko for, at de fortsat har psykiske og sociale vanskeligheder i ungdomsår og voksenalder.

Mange psykiske sygdomme har deres oprindelse tidligt i barnets liv, og påvirkninger i barnets første leveår kan have en afgørende indflydelse på, om en psykisk sårbarhed udvikler sig til psykisk sygdom eller ej.

Nyere dansk forskning har vist, at sundhedsplejerskernes rutinemæssige undersøgelser rummer et potentiale for psykisk helbredsscreening. Forudsætningen for tidlig opsporing og intervention er, at der udvikles valide og standardiserede undersøgelsesinstrumenter samt omkostningseffektive indsatser over for børn, der har vanskeligheder.

Forskningsprojektet udspringer af databasesamarbejdet ”Børns Sundhed”, der er et samarbejde mellem 12 kommuner og Region Hovedstaden (se boks 1). I dette regi blev der i 2009 etableret et samarbejde mellem børnepsykiatere, specialpsykologer og sundhedsplejersker mhp. at udvikle en metode til psykisk helbredsscreening ved sundhedsplejerskens hjemmebesøg, når barnet er 9-10 måneder gammelt.

Metoden består af et standardiseret spørgeskema med tilhørende manual og omfatter indikatorer for barnets psykiske og sociale udvikling og funktion. Ud fra skemaet vurderer sundhedsplejersken på baggrund af egne observationer og forældrenes oplysninger, om barnet har eller ikke har vanskeligheder relateret til indikatorerne.

Sundhedsplejersker fra 11 kommuner, der er medlem af databasen, har i en pilottest demonstreret, at skema og manual er nemme at arbejde med og opleves relevante. På baggrund af testen er materialet justeret.

Projektet, som forventes afsluttet i 2014, har til formål at undersøge de psykometriske egenskaber for metoden, og om det ved brug af skema og manual er muligt sikkert og præcist at screene for psykiske forstyrrelser i barnets første leveår.

Projektet er støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Trygfonden og gennemføres i et samarbejde mellem de kommuner, der er medlemmer af databasesamarbejdet ”Børns Sundhed”, Børneklinikken København, Region Hovedstaden og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Janni Ammitzbøll er ansat som videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Fakta om databasen ”Børns Sundhed”

Databasen Børns Sundhed er et samarbejde mellem en række kommuner og Region Hovedstaden, hvor data fra kvalitetsudviklede sundhedsplejerskejournaler indgår i en fælles database.  Hvert år udgives en årsrapport, hvor de deltagende kommuner kan følge udviklingen i børnesundheden lokalt og sammenligne børnesundheden på tværs af kommunerne. Databasen er fra 2010 beliggende på Statens Institut for Folkesundhed. Kommuner i hele landet kan indgå i samarbejdet, hvis sundhedsplejen anvender en elektronisk journal, der er godkendt til at levere data til databasen.

Mere information fås hos formand for styregruppen, Lone Dahlstrøm, Høje-Taastrup Kommune; lonedah@htk.dk