Sparerunder truer ytringsfriheden

Foto: Søren Svendsen

Sygeplejersker er ikke kendt for at være dem, der råber højest eller er mest flittige til at blande sig i den offentlige debat. Og flere år med store nedskæringer og mange afskedigelser har kun gjort den tendens værre. Derfor holder mange sygeplejersker deres holdninger og kritik af f.eks. konsekvenser af nedskæringer for sig selv. At andre faggrupper har samme tilbøjelighed, er kun en ringe trøst.

”Nedskæringer og afskedigelser har tydeligvis påvirket mange sygeplejerskers lyst til at blande sig i den offentlige debat. Jeg oplever, at færre end tidligere har lyst til at stikke hovedet frem og kommentere en konkret sag i medierne. De er bange for at skabe fokus på deres egen person i en tid, hvor ingen ved, hvem der bliver den næste, som skal afskediges,” fortæller Jette Nørr Møllebjerg, som er tillidsrepræsentant på Anæstesi, Operation, Steril Centralen på Holbæk Sygehus.
Henrik Ørskov Larsen, fællestillidsrepræsentant for Psykiatri og Social i Region Midtjylland, har også erfaret, at det er meget svært at få sygeplejersker til at ytre sig i den offentlige debat.

”Det har altid været meget få, der har ønsket at være med i den offentlige debat og turdet komme med deres kritik af f.eks. nedskæringer. Og det ser ud, som om der er blevet endnu færre de seneste år.”

Bekymret for debatkultur

Under den seneste sparerunde i Region Midtjylland oplevede Henrik Ørskov Larsen, at politikerne påtalte, at nogle arbejdspladser henvendte sig direkte til regionsrådet og gik i medierne med deres bekymringer for nedskæringerne.
Med en høringsperiode på kun 10 dage til rigtig mange spareforslag er det fristende og i orden at bruge medierne til at sætte ekstra fokus på steder, hvor nedskæringerne rammer særlig hårdt, mener han.

”De arbejdspladser, der bliver hårdest ramt, er nødt til at bruge medierne. Når dette så efterfølgende bliver påtalt af politikerne over for Regions-MEDudvalget, mener jeg, der er grund til at være bekymret.” Han frygter, at det vil afskrække andre fra at udtale sig en anden gang.

Henrik Ørskov Larsen har også kendskab til en sag, hvor nogle sygeplejersker blev kaldt til ”kammeratlig samtale”, fordi de havde skrevet et brev til Folketinget om Den Danske Kvalitetsmodel.

”Det er en ubehagelig oplevelse at blive kaldt til møde hos ledelsen, selvom det måske kun er en samtale om, hvorfor man har udtalt sig. Den slags episoder foregår desværre jævnligt og er klart med til at svække lysten til at udtale sig næste gang. Tilsvarende skræmmer det andre kolleger, der hører om disse samtaler.”

Kæmp for faglighed

Selvom det kan være forståeligt, at mange sygeplejersker holder sig langt væk fra medierne og læserbrevsspalterne, opfordrer Jette Nørr Møllebjerg alligevel til, at sygeplejerskerne ikke forsvinder ud af den offentlige debat.

”Det er vigtigt, at vi kæmper for vores faglighed og fortæller omverdenen, når politiske beslutninger har faglige konsekvenser for den pleje og behandling, som vi yder de ældre og patienterne,” forklarer hun og påpeger samtidig, at det kan være en udfordring at finde det rette niveau for, hvad man kan fortælle om, når man samtidig skal respektere tavshedspligten og ud fra et etisk perspektiv udvise hensyn over for patienter og pårørende.

”Måske skal vi blive bedre til at kommunikere vores budskaber og holdninger til medierne. De følelsesmæssige argumenter skal vi nok nedtone. I stedet bør vi sætte fokus på fakta og de faglige konsekvenser.”

Jette Nørr Møllebjerg opfordrer til – som hun selv har gjort i en række konkrete sager – at bruge Dansk Sygeplejeråd som faglig organisation langt mere, når man ønsker at gå i medierne.

”Jo tidligere man blander sig, jo større chance er der for at påvirke. Her er det f.eks. en god idé at få Dansk Sygeplejeråd til at hjælpe med at tjekke sine debatindlæg for ”fodfejl”.”

Hun opfordrer samtidig til at udnytte MED-systemet. Dels til at blive informeret, dels til at forsøge at påvirke internt.
”Hvis man i første omgang har forsøgt at påvirke via MED, bliver det efterfølgende mere reelt at forsøge at påvirke via medierne,” siger Jette Nørr Møllebjerg.

Chok afføder tavshed

En af de arbejdspladser, som de seneste nedskæringer har ramt hårdest, er Viborg Sygehus. Her oplever fællestillidsrepræsentant Helle Engelsen, at mange sygeplejersker nærmest er gået i chok over at være blevet fyret eller over at have set, at kolleger er blevet det.

”Mange af de berørte sygeplejersker overvejer slet ikke, om de skal gå ind i debatten om nedskæringerne. De har svært nok ved at skulle rumme den for dem helt nye situation, at de har mistet deres job eller risikerer at gøre det,” forklarer Helle Engelsen.

De fleste sygeplejersker har aldrig oplevet eller haft store fyringsrunder tæt inde på livet og har været vant til, at de var sikret job i al evighed.

”At de pludselig må erkende, at de har mistet jobbet eller måske gør det, samtidig med at de ikke lige kan finde et nyt job, fylder alt. Det giver en masse bekymring og fremmer på ingen måde lysten til at ytre sig i debatten.”
Helle Engelsen er selv meget bekymret for konsekvenserne af de store nedskæringer, fordi de både vil reducere serviceniveauet og få alvorlige følger for sygeplejerskernes arbejdsmiljø.