Mødregrupper kan være nøglen til integration

Foto: Søren Svendsen

”Kvinder er nøglen til integration” står der på Integrationsministeriets hjemmeside.

En rapport fra Integrationsministeriet viser nemlig, at i familier, hvor moderen er velintegreret, går det også børnene bedre i skolen og på arbejdsmarkedet. Derfor har Integrationsministeriet i perioden 2007-2011 afsat knap 56 mio. kr. til Kvindeprogrammet, som giver økonomisk støtte til initiativer, som fremmer integration af nydanske kvinder.

Nogle af pengene fra puljen er gået til integrationsprojekter i mødregrupper.

Ifølge integrationsordfører for Radikale Venstre, Marianne Jelved, er det nu på tide, at kommunerne bruger og lærer af de erfaringer, de har gjort sig under bevillingerne fra Kvindeprogrammet.

”Mødregrupper er et godt sted for integration, men det kræver overskud fra de nydanske mødre at deltage, og fra de danske mødre kræver det en helt anden accepterende ramme om nydanskernes tilstedeværelse,” siger Marianne Jelved.

Ifølge Lisbet Vestergaard Hansen og Susanne Uggerly skal mødregruppernes konstruktion ændres for at tiltrække nydanske mødre.

Rummelige Sverige

I den svenske kommune Leksand har man siden 1996 lavet forældregrupper, som afholdes i kommunens lokaler med deltagelse af sundhedsplejersker og fagfolk, som holder oplæg.

Afdelingschef for Familjecentrum i Leksand, Thomas Johansson, fortæller, at grupperne har næsten 100 pct. tilslutning, og at det er meget usædvanligt, når et forældrepar takker nej til tilbuddet, uanset om de er indvandrere eller ej. Konceptet har spredt sig til flere kommuner i Sverige og Finland, som melder om god tilslutning fra indvandrere.

Integrationsforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet, Martin Bak Jørgensen, forklarer, at der er forskel på, hvordan man integrerer i henholdsvis Danmark og Sverige.

”I Danmark forstås integration som det at være på arbejdsmarkedet, mens man i Sverige har en forståelse af, at integration både handler om beskæftigelse og sociale processer. At være i arbejdet gør nødvendigvis ikke, at indvandrere føler sig integreret, og derfor har svenskerne mere fokus på sociale tiltag, som f.eks. integration gennem mødregrupper.”