Lektor i psykologi: Der går rod i relationerne

Foto: Søren Svendsen

Det er en komplicerende faktor at få samme faggruppe i behandling, vurderer Jan Nielsen, der er lektor i psykologi ved Københavns Universitet og bl.a. forsker i psykologien hos behandlere. Han peger på, at man i den typiske behandlingssituation, hvor patienten har en anden faglighed end behandleren, har en asymmetrisk relation til sine patienter, hvorimod det giver uklarhed i relationerne, når behandler og patient er fra samme faggruppe:

”Det asymmetriske ligger i, at mens patienten forventes at svare på spørgsmål og fortælle om sin helbredshistorik, så forventes ingen af de ting af behandleren, for man har ikke samme udgangspunkt i relationen. Den ordning går der rod i, når man står over for en patient fra egen faggruppe, fordi man kan blive nervøs omkring, hvor meget eller hvor lidt man skal behandle,” siger Jan Nielsen og skønner, at den usikkerhed kan være stressende for behandleren.

Det er dog langtfra sikkert, at stress bliver resultatet af den specifikke konstellation:

”Det kan på den anden side også være lettere at forklare, hvad man gør, til en patient fra egen faggruppe, fordi patienten har indsigt i behandlerens faglighed,” tilføjer Jan Nielsen. Han slår dog fast, at relationen ikke er uden udfordringer:

”Der vil altid være et særligt ladet rum mellem patient og behandler, når de tilhører samme faggruppe, og det åbner for mere usikkerhed,” understreger Jan Nielsen.

Højere rang kan give præstationsangst

Når behandler og patient tilhører samme faggruppe, opstår der ifølge Jan Nielsen et ladet felt mellem behandler og patient, hvor både plejer og patient gør sig en masse forestillinger om, hvad den anden tænker.

”Sygeplejersken, der yder plejen, kan både gøre sig tanker om patientens vurdering af hendes individuelle indsats og vidensniveau og om patientens vurdering af organisationen som sådan, hvis patienten selv arbejder på et andet hospital eller en anden afdeling,” fortæller Jan Nielsen.

Han peger også på risikoen for nervøsitet og præstationsangst, når en sygeplejerske behandler sundhedsfagligt personale, der rangerer højere end hende selv.

”Det kan give præstationsangst, når man får et eksternt blik på sin egen faglighed. Især hvis det blik kommer fra f.eks. en ledende sygeplejerske, og man selv er nyuddannet,” siger Jan Nielsen.

Hvis en sygeplejestuderende bliver indlagt, vil det med samme logik ikke være en intimiderende oplevelse for behandleren, men alt afhængigt af alvoren ved sygdommen kan indlæggelsen have et skær af praktikophold for patienten.

Sygeplejersker kan tage hævn

Det kan på samme måde gå flere veje for sygeplejersker, der får en læge som patient, påpeger Jan Nielsen:
”I første omgang kan man forestille sig, at det vil gøre sygeplejersken nervøs, fordi læger ofte har en ledelsesrolle over for sygeplejersker, men man kan også forestille sig, at når lægen bliver patient, kan sygeplejersken vise, hvem der bestemmer.

Når man ligger i sengen, er man afmægtig, og det åbner vejen for pay back, hvis f.eks. en sygeplejerske tidligere har haft dårlige erfaringer med læger.”