Håndvask er bedre end antibiotika

Spørgsmålene “Hvilke hygiejniske udfordringer har vi i sygeplejen i dag, og hvordan kan man sikre, at håndhygiejne og andre procedurer udføres korrekt?” har dannet rammen om to ugers valgfag. Valgfaget Infektionshygiejne er i uge 39 og 40 afviklet for første gang på Sygeplejerskeuddannelsen UC Syddanmark, Campus Sønderborg (1).

Hensigten har været at øge fokus på infektionshygiejne og de konsekvenser, mangelfuld hygiejne kan få for patienten.
I undervisningen har vi kastet et blik tilbage i tiden for at se, hvorfra infektionshygiejnen udspringer, og set på denne i et globalt perspektiv. Hensigten var at indkredse fremtidens infektionshygiejniske udfordringer. Der har desuden været særligt fokus på resistensproblematikken set i et farmakologisk perspektiv.

Med udgangspunkt i en alment kendt infektionshygiejnisk problemstilling har de studerende, ud over at følge undervisningen, skullet afklare evidensbasering, kvalitetssikring og sygeplejefaglige interventioner i forhold til infektionshygiejne. Grundlæggende sygeplejefagligt kendte områder som mundpleje og sårpleje fik en ny infektionshygiejnisk dimension.

Infektionshygiejne er noget, de studerende stifter bekendtskab med på modul 2 under det centrale fagområde mikrobiologi – herunder bakteriologi, virologi, parasitologi og hygiejne.

Spørgsmålet er bare, om det er nok? Det infektionshygiejniske fokus blegner tilsyneladende ifølge de studerende op igennem uddannelsen. Det var derfor relevant at diskutere deres kliniske praksiserfaringer igennem uddannelsen i et infektionshygiejnisk perspektiv.

Så hvorfor et valgfag om infektionshygiejne? Fordi de studerende i deres kommende arbejde skal forholde sig til infektionshygiejniske procedurer og retningslinjer hver eneste arbejdsdag. Dette er ikke nemt, der er tilsyneladende stadig problemer med komplians i forhold til at følge retningslinjer ved f.eks. håndhygiejne (2,3). Den nationale prævalensundersøgelse fra foråret 2011 påpeger, at der stadig er et potentiale til forbedring af hygiejnen i forhold til hospitalserhvervede infektioner (2).

Mangelfuld hygiejne kan have afgørende betydning for patientens restitution, indlæggelsestid og overlevelse. Manglende infektionshygiejne kan yderligere øge antibiotikaforbruget og derved bakteriernes resistens (3).

Møller skriver f.eks., at håndhygiejne er afgørende for at begrænse smitteoverførsel og derved reducere antallet af hospitalserhvervede infektioner (3). Hvis vi i fremtiden vil have mulighed for, at patienterne kan få et virkninsgsfuldt antibiotikum, bliver vi nødt til at forebygge infektioner.

Derfor skal der fokus på infektionshygiejnen. Med valgfaget i infektionshygiejne håber vi, at de studerende, som har deltaget i kurset, kan gå ud og være rollemodeller. Vi håber, de bliver en slags hygiejneambassadører og kan være med til at øge komplians og kvalitetssikre infektionshygiejniske tiltag.

Valgfagets undervisning har været tilrettelagt med udgangspunkt i valgfagsbeskrivelsen (1) og i samarbejde med lektor cand.pharm. Hanne Rasmussen, UC Syddanmark, Campus Sønderborg. 

Afviklingen af undervisningen er foregået i samarbejde med hygiejnesygeplejerske Kirsten Dittmer, Sygehus Sønderjylland, og bioanalytikerunderviser Lisbet Matthiesen på Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Sygehus Sønderjylland.

Pia Lysdal Veje er lektor på UC Syddanmark Campus Sønderborg.

Læs også artiklen "Nye resistente bakterier forebygges med gamle metoder."

Litteratur

1. UC Syddanmark Campus Sønderborg. Valgfagsbeskrivelse Infektionshygiejne. 
2. Statens Serum Institut. Landsprævalensundersøgelsen foråret 2011. Ssi.dk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne Besøgt d.16.10.11.
3. Møller JK. Bekæmpelse af resistente hospitalsbakterier –  mindre antibiotika og mere infektionsforebyggelse. Ugeskr Læger 2011;173/37:2264-7.