Studerende i praksis: to tilgange til borgere i hjemmeplejen

Arkivfoto: Polfoto

Jeg er i hjemmeplejen og skal køre med sygeplejersken Asta den første dag. Første besøg er et akut opkald fra en dårlig borger. Med det samme er Asta inde ved borgeren, hun sætter sig ned i højde med hende, tager hende i hånden og er meget nærværende, trods den pressede situation. Dette er meget sigende for resten af dagen. Asta er nærværende og giver enormt meget af sig selv i sine møder med borgerne. Hun bliver i alle hjem mødt med smil og til tider varme knus.

Mens hun udfører sit arbejde, spørger hun interesseret ind til borgeren. Hun lader også de borgere, hvor det er passende, vide, hvordan det går i hendes liv, og på den måde oplever jeg en meget åben og tillidsfuld dialog mellem borger og sygeplejerske.

Jeg cykler hjem med en tanke om, at til trods for, at man altid hører, hvor pressede alle sygeplejersker er, også i hjemmeplejen, så er det muligt at skabe et godt forhold, hvis man giver en del af sig selv.

Næste dag skal jeg køre med sygeplejersken Birgit. Hun hilser høfligt i alle hjem og går ind og udfører sit arbejde. Hun forklarer mig undervejs, mens hun skifter forbindinger på sårene, om procedurerne, og jeg kan se og mærke, at hun virkelig har styr på det kliniske. Samtale er der ikke meget af i hjemmene. Alle steder er borgerne tilfredse og roser Birgit, fordi hun er så god til at udføre arbejdet.

Det er forskellige borgere, vi er ude hos, men det er tydeligt at se, at Asta og Birgit har vidt forskellige indgangsvinkler til at være sygeplejerske. Asta føler, at det giver hende de bedste forudsætninger for god pleje, at hun giver noget af sig selv og dermed får oprettet en god relation. Birgit træder mere i baggrunden som person og kommer ind som den kliniske sygeplejerske.

Jeg kan se, at borgerne er glade for både Asta og Birgit, de har bare forskellige forhold til dem. Hvad der er bedst, må være op til den enkelte at bedømme.  Begge sygeplejersker er virkelig kompetente, og jeg ser mig selv som meget heldig, fordi jeg har to modsætninger at lære af. Jeg kan få lov til at udvikle mig til den sygeplejerske, jeg gerne vil være.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.