5 faglige minutter: Sygeplejerskernes årshoroskop 2012 lover godt

”Vil du sende mig det vigtigste og det bedste, I har haft i Sygeplejersken om åndelig omsorg fra 1995 og til i dag, da jeg skal bruge det i mit bachelorprojekt?”

Sådan lød anmodningen fra sygeplejestuderende Anine-Bolette for et års tid siden. Hun hører heldigvis til sjældenhederne, de fleste kan selv søge litteratur og gør det også gerne, for sygeplejen er i hastig forandring. Fra totalt fravær af forskning til udbredt aktivitet i forskning og udvikling og tildeling af private fondsmidler til denne. En samtidig bevægelse fra praktisk håndelagssygepleje til samtalesygepleje.

Søren Kierkegaards meget brugte sygeplejecitat: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der,” er samtidig på det nærmeste forsvundet ud af sygeplejen efter 10 års omfattende brug og erstattet af ordet evidens.

I samme periode er filosofien røget hen på sygeplejens fjernlager og erstattet af konkreter som palliation, skizofreni, kræftsygepleje og andre håndgribelige dele af menneskeliv og krop tilsat en god portion interesse for etik i mange afskygninger.

Stadigt flere sygeplejersker får efter tre år på forskervejen og den rituelle forsvarshandling tildelt en ph.d.-grad. Lige nu er der ca. 115 af slagsen. Deres forskning præsenteres på symposier, konferencer, i tidsskrifter og via abstracts.

Vældig godt og nyttigt, hvis forskningen når ud, hvor den skal. For hvorfor forsker sygeplejersker? Det er naturligvis ikke for at få stjerner på skuldrene, men for at gøre det nemmere at være patient.

Forhåbentlig er sygeplejen endnu ikke ramt af klog-, klogere-, ledig- syndromet, som blev beskrevet i Weekend Avisen den 18. november. Artiklen problematiserer den ensidige satsen på ph.d.-uddannelser inden for alle fagområder og benævner bl.a. lægeområdet som vanskeligt.

”Det er svært at forestille sig, at det at holde tre år fri fra den kliniske verden skulle forbedre ens kliniske vurderingsgrundlag,” skriver en medicinstuderende. Men det er ikke en farbar vej til en glorværdig karriere at sige nej tak.

I sygeplejen er der oprettet flere postdocstillinger, så forskerne kan gøre det, de er uddannede til: forske videre. Men spørgsmålet er, om der er postdocstillinger nok?

I artiklen i Weekend Avisen opfordrer en lægelig direktør til, at der bliver tilført færre midler til ph.d.-studerende og flere til postdocstillinger. Den strategi er måske en overvejelse værd i sygeplejen?

Den næste barriere, der skal håndteres, er brugen af forskningsresultater: En svensk undersøgelse fra 2010 viste, at svenske sygeplejersker kun sjældent søgte forskningsresultater, og at den gruppe, der ikke særlig hyppigt søgte efter forskning, blev endnu dårligere til det med årene. Det er med andre ord ikke en del af praksis at søge ny viden, anvende den eller lade sig inspirere til nye tanker af den. I Sverige.

Derfor lover det godt for fremtiden, at danske sygeplejerskers årshoroskop for 2012 lyder:

I vil møde krav om inddragelse af patienterne, brug af kliniske retningslinjer og læsning af forskningslitteratur. Uge 38 bliver en hygiejnisk udfordring, og 42 vil kræve en alvorlig indsats på alkoholområdet.

God jul. 

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.