Minister med forebyggelse på sinde

Foto: Søren Svendsen

Astrid Krag sætter sig afslappet til rette og begynder at tale om sin start som frontfigur for et af de vigtigste områder i dansk politik. Hun virker direkte og klar, og taler som én, der har været minister i to år i stedet for to måneder.

Ministeren, der netop har fejret sin 29-års fødselsdag, har endnu ikke flyttet sine møbler ind i kontoret i det nye Forebyggelses- og Sundhedsministerium, og langtfra alle af ministeriets medarbejdere er flyttet på plads. Det har altså taget lidt tid at komme i gang. Men ikke politisk. Med en færdig finanslovsaftale for 2012 og de overordnede aftaler for satspuljen på plads har den nye regering lagt sig fast på, hvordan den nærmeste fremtid ser ud for sundhedsvæsenet. Og den ser godt ud, mener Astrid Krag.

”Der er masser af udfordringer. Men vores velfærdsmodel og dermed også vores sundhedsvæsen er stadig ét, hvor det er sygesikringsbeviset og ikke dankortet, du skal have op af lommen, når du skal behandles,” siger hun og tilføjer, at den nye finanslov er et skridt på vejen for at få et mere lige sundhedsvæsen. Blandt lovens initiativer er fjernelse af fradraget på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, og der er afsat penge til udarbejdelse af kliniske retningslinjer for bedre kvalitet i sundhedsvæsenet.

Væk fra behandlingsgaranti

Det stærke ved den danske velfærdsmodel er ifølge Astrid Krag, at man prioriterer ud fra sundhedsfaglige argumenter om mest sundhed for pengene. God prioritering står derfor højt på hendes liste, når hun tager de langsigtede briller på. Den gode prioritering inkluderer i Astrid Krags øjne ikke en styrkelse af det private marked for sundhed. Derfor mener hun, at den tidligere regerings behandlingsgaranti på en måned er meget problematisk.

”Vi bliver nødt til at komme væk fra den her mekaniske enmåneds grænse, der ikke giver rum for den lægefaglige prioritering. Grænsen er med til at presse vores sundhedsvæsen til at prioritere nogle ting, som i virkeligheden godt kunne vente. Og dermed også nedprioritere noget, som ikke kan,” siger hun.

Men en differentiering af behandlingsgarantien må vente lidt endnu. Netop fordi sundhedsfaglighed – og ikke politik – skal styre garantien, er den ikke klar til dette års finanslov, men vil i stedet ligge klar som lovforslag i løbet af 2012. Sundhedsstyrelsen står for udarbejdelsen i samarbejde med faglige selskaber.

Ulighed skal forebygges væk

Til gengæld understreger Astrid Krag, at højt på hendes politiske dagsorden står der forebyggelse. 

Men når du siger forebyggelse, hvad lægger du så i det? 

”Skal vi for alvor gøre noget ved ulighed i sundhed, så handler det om forebyggelse,” siger hun og forklarer, at danskerne skal leve længere med flere sunde år. Der skal også sættes en stopper for afbrudte patientforløb og genindlæggelser, og ministeren har øje for løsningen.

”Der er utrolig meget musik i at forbedre overgangen mellem det regionale og kommunale sundhedsvæsen,” siger hun, inspireret af tiltag fra kommuner og regioner, hvor man har arbejdet med at have kommunalt sundhedspersonale på hospitalerne eller udgående hospitalsansatte, der samarbejder med sundhedsfaglige i kommunerne.

Men også på andre måder skal der sættes ind med mere forebyggelse.

”Hvis vi vil noget med forebyggelse, og ikke kun i overgangen mellem hospital og eget hjem, så er det klart, at det borgernære sundhedsvæsen, der ligger i kommunerne, skal spille en langt større rolle fremover,” siger Astrid Krag, som dog må erkende, at der kun har været plads til en styrket indsat for enkelte af de nære sundhedstilbud i kommunerne. Der bliver afsat penge på finansloven til den ældre medicinske patient, og særligt psykiatrien får en håndsrækning.

Et af de udeladte områder er sundhedsplejen, men den skal ses på i fremtiden, lover Astrid Krag, som mener, at et vigtigt led i god forebyggelse netop er, at danske familier kommer godt fra start.

Sygeplejefaglighed i kommunerne

Har I tænkt over, hvordan man skal kunne håndtere det stigende antal borgere, der har behov for kompleks sygepleje i kommunerne?

”Behovet for noget mere specialviden i den nære kommunale sygepleje er en vigtig diskussion. Det kunne være specialuddannede sygeplejersker, der har den faglige viden,” siger hun og tilføjer, at flere sygeplejersker i kommunerne også er en af de løsninger, der skal til.

Dansk Sygeplejeråd har bl.a. foreslået kliniske ekspertsygeplejersker. Er det sådan noget, du tænker, når du siger ”specialuddannede”?

”Det vigtigste er, at vi har nogle aktører, der spiller sammen, så der er sammenhængende patientforløb. Men der skal også være en faglighed til stede. Og i takt med, at vi specialiserer mere og mere, når vi snakker sygehuse, så vil der også være flere opgaver, der løber tilbage til kommunerne. Dér ser jeg da sygeplejerskerne spille en vigtig rolle. Både som generalister, men også for at sørge for, at der er en stærk sundhedsfaglighed til stede.”

På trods af behovet for specialisering i kommunerne er Astrid Krag ikke villig til at give specialuddannede sygeplejersker ordinationsret.

”Vi skal gøre tingene med så lidt bøvl som muligt, så måske er der noget, der skal kigges på. Men det er ikke noget, der ligger ligefor. Danskernes øgede medicinforbrug bekymrer mig meget, og derfor vil jeg være meget varsom med at give mere fri med, hvem der kan ordinere.” Hun fortsætter:

”Umiddelbart har jeg ingen planer om at åbne op for, at andre end læger kan ordinere, for det gør det lettere at få kontrolleret, hvorfor medicinforbruget udvikler sig, som det gør, når det kun er lægen, der sidder med receptblokken.”

Alligevel er Astrid Krag en fortaler for opgaveglidning i sundhedsvæsenet: ”Vi går ikke ind for stærk grænsekontrol. Heller ikke, når det kommer til faggrænser. I kommer ikke til at se mig som en minister, der kæmper for stærke faggrænser. Tværtimod. Vi skal kigge på, hvordan faggrupperne kan spille sammen dynamisk.”

Interviewet er ved at være slut, men som det sidste punkt i en travl ministers arbejdsdag deler Astrid Krag sit første minde om sygeplejersker og sit syn på den stærke sygeplejefaglighed.

”Da jeg var fem år, var jeg indlagt alene på et sygehus. Og dem, der sørgede for, at det var trygt og rart, var sygeplejerskerne. Jeg syntes, at lægerne var de der lede nogen, der kom og trykkede på mig, og så kom der altid en sygeplejerske og tog sig af hele mig bagefter. Hvis jeg tænker videre, så er det jo i høj grad det, de kan. En faglighed, hvor man ser på hele mennesket. Det har jeg stor respekt for, og jeg tror, det betyder meget for danskernes møde med sundhedsvæsenet.”