Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Studerende i praksis: Et hul i maven, hvor tarmen stikker ud

Da en sygeplejestuderende for første gang blev konfronteret med en patient med stomi, havde hun mest af alt lyst til at løbe langt væk. I stedet blev hun en vigtig erfaring rigere.

Sygeplejersken 2011 nr. 21, s. 10

Af:

Gina Rasmussen, sygeplejestuderende

SY-2011-10Foto: Ole Bo Jensen

Som studerende på modul 6 i hjemmeplejen skulle jeg ud til en borger med kolostomi. Hans kone tog sig som regel af plejen af stomien, men da jeg skulle lære det, havde vi bedt hende om at lade den være.

Det var første gang, jeg selv skulle prøve det efter at have observeret et par gange. Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg på en eller anden måde syntes, det var lidt mere ubehageligt at skulle pleje stomien, end det er at udføre normalt nedre toilette hos en borger eller patient.

Måske var det den blottede tarm og selve tanken om, at det rent faktisk var en tarm, der bare stak ud af maven. Måske var det lugten fra afføringen, eller også var det min egen blufærdighed, jeg følte ubehag ved. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg skulle ende med en stomi. Et hul i maven, hvor tarmen stikker ud. Jeg ville føle det nedværdigende, at jeg ikke kunne gå på toilettet som alle andre normale mennesker. Jeg ville skjule mig, grave mig ned i et hul og aldrig komme ud.

Derfor spurgte jeg min borger, hvordan han oplevede at leve med sin stomi. Han fortalte, at det ikke var noget problem, den generede ham ikke. Men nu havde han også haft den i snart to år, så han havde lært at leve med den. Han hjalp så vidt muligt til med at varme pladen op under blusen, lukkede posen til og klikkede den også gerne selv på.

Samtidig med, at stomien var en smule ubehagelig, var jeg også meget fascineret af den. Det er sært, at man kan gå på toilettet ud af et hul i maven, hvis man kan sige det sådan. Jeg blev fanget af hans måde at håndtere det på. Det er utroligt, at man kan opretholde sit gode humør, selvom man har en stomi.

Det kunne have været interessant at have været med helt fra starten – at have mødt ham, da han fik beskeden om canceren og dermed også stomien. Hvordan tog han det, og hvilken krise havde han gennemlevet? Hvis han da oplevede det som en krise?
Jeg overvejede, hvordan jeg selv ville reagere, hvis jeg kom i en situation, hvor jeg skulle have stomi, ville jeg så kunne håndtere det lige så godt som Bent?

Læs også artiklen "Stomiskolen giver nyt liv" side 78.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.