”Vi troede, vi gjorde det så godt”

Det var en øjenåbner for sygeplejerskerne på sengeafdeling K1 at erfare, at der var patienter, som havde trykspor. Den viden blev omsat i en fokuseret indsats mod trykspor og tryksår, der har resulteret i en bedre behandling og større faglig stolthed.

SY-2011-21-32-1aFoto: Søren Palmelund

Kirurgisk sengeafsnit K1 har fungeret som pilotafdeling for implementering af tryksårspakken på Sygehus Thy-Mors. Arbejdet med pakken begyndte i sensommeren 2010, og egentlig valgte afdelingen at sætte fokus på tryksår før andre områder, fordi der var en forventning om, at de slet ikke havde den slags.

”Vi tænkte, det ville være nemt klaret. Det var det så ikke,” fortæller Bente Margrethe Ringgaard, afdelingssygeplejerske på K1.
Arbejdet begyndte bogstaveligt talt med dyneløfteri, for der skulle etableres et udgangspunkt. Det viste sig, at ud af 22 patienter havde fem trykspor.

”Det var et chok. Vi troede, at vi gjorde det så godt, og at vi gjorde alt, hvad vi havde lært, men så havde flere af patienterne trykspor. Det gjorde ondt at opdage,” siger Anna Marie Clausen, sygeplejerske og en del af tryksårsteamet på afdelingen. Optællinger viste også, at kun 40 pct. af patienterne blev tryksårsscreenet inden for 24 timer.

Chokket var god motivation for at sætte fokus på arbejdet med at forebygge tryksår. ”Når der bliver rykket ved folks faglighed på den måde, så vil de jo gerne gøre noget ved det,” siger Bente Margrethe Ringgaard.

Isvaffel er indikator

I dag bliver alle patienters risiko for tryksår vurderet, når de kommer til afdelingen. Patienternes mobilitet, ernæringstilstand, og følsomhed samt fugttilstande vurderes, og den samlede score angiver, hvor høj risiko patienten har for at udvikle tryksår. Den score revurderes hver dag.

Patienter i højrisikogruppen skal minimum stillingsændres hver anden time, og på afdelingens kontor er der urskiver, som sygeplejerskerne løbende indstiller til at vise, hvornår de patienter sidst er blevet vendt, så der hele tiden er tjek på, hvor lang tid der er gået siden sidst. Har patienterne den mindste risiko for tryksår, får de et lamineret print hængt op over sengen, hvor alle kan se det. Printet viser en hospitalsseng og en vaffelis.

Det fungerer som en reminder for personalet om, at her er en patient i øget risiko for at udvikle tryksår, derfor skal personalet være ekstra opmærksomme på mobilisering og ernæring.´

”Det kan virke fjollet, men det virker, for alle ved, hvad den betyder,” fortæller Anna Marie Clausen og understreger, at de visuelle elementer har været vigtige for implementeringen af tryksårspakken på K1.

”Der skal både være noget for øjet og øret. Det visuelle og kreative er vigtigt, har vi erfaret, fordi vi bliver husket på, hvad vi skal gøre, når vi ser os omkring,” fortæller Anna Marie Clausen, som også peger på vigtigheden af, at ledelsen har prioriteret tiltagene på området. 

”Hvis jeg ikke giver dem tid, så får vi ikke resultaterne,” byder Bente Margrethe Ringgaard ind og tilføjer, at hun som afdelingssygeplejerske oplever, at den ledelsesmæssige prioritering af projektet også giver en respekt omkring indsatsen.

Det skal være simpelt

Implementeringen af tryksårspakken er i overensstemmelse med de anbefalinger, der ligger i projekt ”Patientsikkert Sygehus”, sket i små trin. Sygeplejerskerne Sara Hove, Anna Louise Pedersen og Anna Marie Clausen, der sammen med Bente Margrethe Ringgaard udgør afdelingens tryksårsteam, begyndte med at udfordre hinandens arbejdsrutiner. De demonstrerede for hinanden, hvordan de plejede at forflytte, og det viste sig, at de gjorde selv basale ting lidt forskelligt. Netop den fælles og ensartede viden og tilgang til pleje og forebyggelse af tryksår har haft afgørende betydning for de gode resultater, vurderer Anna Marie Clausen.

”Det handler ikke om at gøre noget helt nyt, men om at systematisere det, man gør, så patienten får den bedste behandling hver gang.  Og det skal være så simpelt, at man ikke kan lade være med at gøre det,” siger Anna Marie Clausen og understreger, at det ikke er muligt at indføre nogen ændringer uden stor åbenhed fra hele personalegruppen på afdelingen.

”Det er jo dem, der udfører det her. Vi har tænkt over, hvordan de her arbejdsgange kunne blive rutine, men det er jo hele afdelingens indsats, der skaber resultaterne.”  Arbejdet med og mod tryksår har skabt en kulturændring på arbejdspladsen.
”Vi kan kigge hinanden over skulderen, uden at det bliver at overskride hinandens grænser, fordi vi gør det som led i et fælles projekt, der er i patientens interesse,” fortæller Anna Marie Clausen.

Bevidstheden om, at alle patienter nu får samme gode behandling, betyder meget for teammedlemmernes hverdag.
”Det giver en anden stolthed at gå på arbejde. Den fornemste opgave som sygeplejerske er jo at behandle patienten godt, og nu gør vi det endnu bedre,” siger Anna Louise Pedersen. Også Sara Hove mærker en forskel: ”Man bliver gladere for at gå på arbejde, når man ved, at man gør sit job ordentligt.”

Emneord: 
Sår
Patientsikkerhed
Patientskade
Kvalitet