Her ydes sygepleje med ørerne

Foto: Simon Klein-Knudsen 

Det er fredag formiddag. AMK Vagtcentralen i Skejby ved Århus har fået en melding fra alarmcentralen. En mor har ringet 112. Hendes datter har fået insulinshock. Alarmcentralen har sendt en ambulance af sted, og på AMK Vagtcentralen ringer sygeplejerske Cecilie Petersen op til moderen.

”Goddag, mit navn er Cecilie. Jeg er sygeplejerske og ringer fra AMK Vagtcentralen i Århus. Der er en ambulance på vej ud til jer. Den er der snart, men jeg har lige et par spørgsmål,” indleder Cecilie Petersen med et beroligende stemmeleje.

Cecilie Petersen spørger bl.a. ind til datterens blodsukker og vejrtrækning.

”Hæng lige på et øjeblik,” siger Cecilie Petersen til moderen efter mindre end et minuts samtale. Cecilie Petersen slår telefonen fra og siger henvendt til sin kollega, der sidder ved siden af:

”Bo, der skal en læge derud også.”

Bo nikker og rekvirerer en akut lægebil. Han er teknisk kørselsdisponent og har overblikket over, hvor den nærmeste ambulance og akutbil befinder sig i forhold til borgeren. I alt er der fire sygeplejersker og seks kørselsdisponenter på arbejde. Om natten er antallet lidt mindre. Cecilie Petersen vender tilbage til den bekymrede mor i telefonen og fortæller hende præcist, hvor ambulancen befinder sig.

”Bliver det værre, ringer du 112 med det samme,” siger Cecilie Petersen og runder samtalen af.

Skal høre, hvad der ikke siges

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, er i klinik på AMK (Akut Medicinsk Koordinering) Vagtcentral i Århus. På centralen er der, ud over Cecilie Petersen, som Grete Christensen følger, ansat 19 sygeplejersker og to ambulancereddere. Deres primære opgave er at ringe ud til borgere, der har kontaktet 112. Det fortæller sygeplejerske Jeanett Søndergaard, som er sundhedsfaglig leder på vagtcentralen:

”I samtalen med borgeren vurderer sygeplejerskerne med udgangspunkt i Dansk Indeks (elektronisk opslagsværk, red.), hvilket respons der skal sættes ind. Dermed er det en sundhedsfaglig vurdering, der ligger til grund for, hvilke ressourcer der sættes ind,” forklarer Jeanett Søndergaard.

Og her er ørerne et særdeles vigtigt redskab, påpeger Cecilie Petersen.

”Vi yder sygepleje med ørerne, men vi skal også høre alt det, der ikke bliver sagt,” siger hun og uddyber:

”Der er stor forskel på, hvordan borgerne beskriver deres symptomer. F.eks. er der borgere, som nedtoner deres symptomer. Når vi så går dem på klingen i telefonen, viser det sig, at de har haft ondt i brystet i flere dage, at det snurrer i deres venstre arm, og at de har problemer med vejrtrækningen. Modsat er der andre, som kræver en ambulance med udrykning, fordi de har forstuvet en fod. Derfor hastegradsvurderer vi ud fra et sundhedsfagligt grundlag, så ressourcerne bruges optimalt.”

Stirrer sig ikke blinde på hoveddiagnose

Selve vagtcentralen er ét stort rum, hvor 10 skriveborde er placeret op mod hinanden, så de danner en lang række. Hvert bord er spækket med elektronisk udstyr, skærme og telefoner. På den ene væg hænger en stor fladskærm, der er stillet ind på TV2 News.

Lyden på fladskærmen er skruet helt ned. Til gengæld er der et summende lydtæppe i rummet fra de mange samtaler i telefonerne. Jævnligt skærer en høj sirenelyd igennem rummet. Det sker, hver gang en ambulance et eller andet sted i regionen sendes af sted på enten en A- eller B-kørsel, der er de mest hastende kørselstyper.

”Det er helt tydeligt, at I vurderer ud fra symptomer og ikke ud fra diagnoser,” siger Grete Christensen til Cecilie Petersen. Grete Christensen har i løbet af formiddagen siddet ved siden af Cecilie Petersen og lyttet med på hendes samtaler med borgerne.

”Ja, det går ikke, at vi stirrer os blinde på en hoveddiagnose. Eksempelvis har hjertepatienter ofte fået besked på, at de skal oplyse, at de er hjertepatienter, hvis de ringer 112. Det er fint nok, men vi kigger alligevel efter symptomer. Hjertepatienter kan jo også brække hoften og så er det jo et andet respons, vi sender af sted, end hvis symptomerne relaterer sig til hjertet,” forklarer Cecilie Petersen. 

Uformel tone 

Ud over sygeplejerskerne, kørselsdisponenter og ambulancereddere er der ansat flere på vagtcentralen. Tonen internt blandt medarbejderne er meget uformel.

”Der er en god dynamik på vores arbejdsplads, og arbejdsmiljøet er fortrinligt. Ambulanceredderne arbejder side om side med os sygeplejersker. De har jo en kæmpe erfaring fra skadesteder, som vi andre kan lære meget af. De har prøvet at stå derude. Der er helt sikkert en gensidig sparring mellem os,” fortæller Cecilie Petersen, da hun og Grete Christensen har forladt selve AMK Vagtcentralen og sammen med Jeanett Søndergaard drikker en kop kaffe på centralens kontor.

”Jeg synes, at I skal være meget opmærksomme på, hvordan i dokumenterer jeres arbejde. Det er helt tydeligt, at I gør en stor positiv forskel både menneskeligt og økonomisk. Og der er rigtig mange af jeres erfaringer, som kan bruges andre steder i sundhedsvæsenet. Jeg har fået mange gode argumenter, som jeg vil tage med mig videre og bruge i vores politiske arbejde,” siger Grete Christensen. 

AMK Vagtcentralen i Århus dækker hele Region Midtjylland, der med sine mere end 1,2 millioner borgere fordelt på 13.142 km² arealmæssigt er landets største region.