Ætylenoxidallergi giver problemer ved anæstesi

Ætylenoxid er en gasart, som sterile varer og udstyr til engangsbrug steriliseres med. Udstyret indeholder bl.a. plastik. Gasarten findes i ca. 80 pct. af det sterile sortiment på operationsgangen. Den har tidligere været anvendt som bl.a. skadedyrsbekæmpelse. Indånding af ætylenoxid kan give lungeødem, øjenirritation, lever- og nyreskader kan forekomme, og det er kræftfremkaldende.

Jeg erfarede, at ætylenoxid næsten er umuligt at komme uden om ved brug af sterilt engangsudstyr, og da allergi forekommer uhyre sjældent, er det meget lidt, der er skrevet om denne allergiform. I vores tilfælde var der tale om en patient, der fik anafylaktisk shock ved tidligere anæstesi. Fra allergiklinikken var ætylenoxid beskrevet som udløsende faktor.

Patienten skulle have foretaget et forholdsvis lille og ukompliceret indgreb, men samtidig et indgreb, som ikke kunne udsættes for længe eller helt undgås. Jeg kortlagde, hvad der kunne tænkes at skulle bruges af utensilier under anæstesien og i tilfælde af komplikationer undervejs eller i efterforløbet.

Det var en ny og anderledes opgave, der skulle løses, og alt skulle være i orden, inden patienten kunne indkaldes til operation. Jeg gennemgik alle utensilier for at se efter det lille symbol, der angiver måden, hvorpå det er steriliseret. Jeg erfarede i denne søgen, at utensilier også steriliseres med gammabestråling, altså røntgenstråler eller damp, men at ting, der indeholder plastik, ikke kan tåle dampsterilisering pga. de høje varmegrader. Gammabestråling har den virkning på bl.a. plastik, at det sætter ældningsprocessen i gang, dvs. at materialer, der indeholder plastik, mørnes hurtigere, derved er holdbarheden kortere. Firmaerne vil derfor ikke kunne garantere udløbsdatoen.

Konklusionen blev, at det måtte være gammabestråling, der skulle anvendes til de utensilier, vi skulle bruge. Næste skridt var at finde ud af, hvordan man fremskaffer utensilier, der ikke har været i forbindelse med ætylenoxid, og hvordan disse i stedet bliver steriliseret med gammastråler.

Jeg kontaktede de leverandører, som normalt leverer varer til os, for at undersøge, om deres varer kunne leveres steriliseret med gammastråler. Det var en overraskelse at erfare, at mange firmaer enten slet ikke ville eller kunne være behjælpelige med at løse den opgave. De må ikke sælge deres utensilier usteriliserede, så de ikke lever op til firmaets standarder, fordi firmaerne er bange for at blive sagsøgt, hvis patienten skulle få komplikationer som følge af, at utensilierne er steriliseret ved en anden metode.

Det gjorde, at jeg måtte finde frem til firmaer, der kendte til problematikken, og som vil have mulighed for at hjælpe. I samarbejde med firmaet Codan Deha fandt vi ud af, at det også er muligt at anvende utensilier, der er meget tæt på udløbsdatoen. Ætylenoxidkoncentrationen aftager nemlig over tid. Vi fik leveret varer fra lagre, hvor varerne var så tæt på udløbsdatoen som muligt, resten blev gammabestrålet.

Codan Deha har gammaanlæg, som kan sterilisere utensilier, så ætylenoxid kan undgås. Der er regler om, at alle utensilier, som ikke er blevet brugt under indgrebet eller under indlæggelsen, skal kasseres. Som beskrevet medfører gammabestrålingen, at mørningsprocessen starter tidligere. Det bevirker, at firmaet ikke kan garantere holdbarheden, derfor skal utensilierne kasseres.

Alle varer, som blev steriliseret med gammastråler i stedet for ætylenoxid, blev leveret med patientens navn og cpr-nummer, så der ikke var tvivl om, hvem det skulle anvendes til. Alt indeholdende plastik, som er gammabestrålet, skal kasseres, når patienten udskrives.

Det koster tid, penge og ressourcer at have patienter med denne form for allergi, men arbejdet har givet megen ny viden.
Hvis du/I nogensinde skulle komme i denne situation, så start forberedelserne i god tid, for det tager lang tid at få det hele på plads.

Mette Skriver er specialeansvarlig i neuroanæstesi på Glostrup Hospital; mesk@glo.regionh.dk