Boganmeldelser

Planlægning er nøglen til ro

Jens Moberg i samarbejde med

Trine Beckett

Mission Ledelse

L&R Business 2010

240 sider – 475 kr.

Bogen handler om ledelse i den offentlige sektor. Fokus er ledelse på en skole, i en børnehave, på et hospital (akut modtageafdeling, AMA), i DSB og i brandvæsenet.

Bogen bør læses, mens man ser DR2’s udsendelsesrække ”Mission Ledelse”. I bogens første del er det klare budskab, at ledere skal kunne bede om hjælp, og i anden del beder lederne om hjælp til at håndtere stress, højt sygefravær, anerkendelse og motivation, og de får hjælp fra ledelseskonsulenter.

Sammen finder lederne og konsulenterne frem til nye måder, hvorpå lederne og deres medarbejdere kan nå deres fælles mål. Den udvikling, lederne og organisationerne gennemgår, er dokumenteret i en udsendelsesrække på DR2 i efteråret 2010. Udsendelserne kan også ses på www.dr.dk > mission ledelse.

DR2 dykker her ned i hver enkelt organisation og illustrerer, hvordan man med få og enkle værktøjer kan bygge et holdbart fundament for organisationernes udvikling. Casen om AMA er interessant. Problemet er travlhed og et tårnhøjt sygefravær i plejegruppen.

En af de konkrete løsninger var rød – gul – grøn. Klik ind på dr.dk og se klippet om AMA på Odense Universitetshospital. Det er meget interessant og lærerigt. Rød, gul og grøn er et klassisk greb inden for driftsledelse. De tre kategorier hjælper både den daglige leder og plejegruppen. Lederen giver vagten en farve. Den grønne betyder: Normalt. Alle er på arbejde, og der er overensstemmelse mellem ressourcer og kapacitet.

Den gule betyder: Vi er lidt pressede, og det hele strammer til. Rød er akut, man arbejder akut og gør det allermest nødvendige. Hver farve er nøje beskrevet. Denne type driftsledelse gav medarbejderne ro. Nu vidste de, hvad der blev forventet af dem i en normal vagt i modsætning til i en akut og travl periode.

Lederen og konsulenten arbejdede sig gennem analyser med lommeregner og kurver for at skabe en robust og effektiv organisation, så ledelsen kunne have det fulde overblik over ressourcer og kapacitet. Stressniveauet faldt, sygefraværet faldt, og medarbejderne fik ro. Anderledes planlægning var nøglen.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol., sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri.

Læs også artiklen ”Prioriteringstrappen giver styr på travlheden”.

Kan det vigtige gøres målbart, eller bliver det målbare det vigtige?

Redigeret af Mari Holen,

Jane Rohde Voigt og Lene Sørensen

Kliniske metoder i sygeplejepraksis

– perspektiver og positioner

Munksgaard Danmark 2011

208 sider – 249 kr.

Skønt kliniske metoder optræder i bekendtgørelsessammenhæng i 2001 og 2008, er der ikke skrevet meget om begrebet. Denne bog udfylder dermed et tomrum, samtidig med at den viser, hvordan kliniske metoder kan forstås i et større billede, så sygeplejestuderende og sygeplejersker kan forholde sig kritisk til fagets begreber.

Og billedet er stort, for bogen ønsker at vise potentialet i at tænke, praktisere og udvikle kliniske metoder både på et ideologisk, begrebsmæssigt og klinisk niveau; så det betaler sig at læse introduktionen.

Bogen kaster lys over sammenhængen mellem kliniske metoder og forskellige perspektiver. I et professionssociologisk perspektiv vises, at kliniske metoder ikke er neutrale, men repræsenterer bærende værdier, som det er nødvendigt at forholde sig til, hvis sygeplejen skal være en moralsk praksis funderet i fagligt skøn og dømmekraft. I et sundhedspolitisk og samfundsmæssigt perspektiv diskuteres kliniske metoder inden for rammerne af Den Danske Kvalitetsmodel.

Her vises, at kvalitetsmodellens ontologi præger udviklingen af sygeplejen. Kan det vigtige gøres målbart, eller bliver det målbare det vigtige? I et læringsperspektiv diskuteres kompetencebegrebet, uddannelsestænkning og kritisk refleksion. Hvornår er kritisk refleksion en læringsmetode, og hvornår er det en klinisk metode i sygeplejen?

I et professionsperspektiv diskuteres kliniske metoder som et synligt resultat af de tendenser, som uddannelsen af sygeplejersker og sygeplejefaget er under påvirkning af. Er der tale om faglig afvikling eller udvikling?

Efterfølgende peges på udvalgte kliniske metoder og den position, de er en del af. Metoderne diskuteres i forhold til deres rækkevidde, kundskabsgrundlag, fordele og ulemper samt udbredelse. Med denne bog har startskuddet lydt til faglig diskussion om kliniske metoder i sygeplejepraksis.

Målgruppen er primært sygeplejerskestuderende, og bogen har format til at indgå i uddannelsen, men jeg vil mene, at specielt studerende på de første moduler vil finde dele af bogen skrevet på et noget højt niveau. Måske skyldes det bogens intention om også at være anvendelig for sygeplejersker og studerende på efter- og videreuddannelsesniveau, og det er den bestemt også.

Af Anne Garcia Colina, sygeplejerske og cand.cur., adjunkt i Via University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg.  

Undlad madmetaforer i afsnittet om obstipation, tak

Nina Beyer, Ingrid Poulsen (red.)

Inaktivitet & immobilitet – i et tværfagligt perspektiv

Munksgaard Danmark 2010

230 sider – 258 kr.

”Inaktivitet og immobilitet” udkom i forsommeren 2010 i et tværfagligt perspektiv, den tidligere udgave var skrevet i et sygeplejeperspektiv. Den primære målgruppe er stadigvæk sygeplejestuderende, men bogen vil også kunne interessere fysio- og ergoterapeutstuderende.

De enkelte kapitler, der har forskellige forfattere, rammes ind af bogens redaktører, som er Poulsen og Beyer. Fysisk aktivitet og især manglende fysisk aktivitet, immobilitet og risikofaktorer er bogens omdrejningspunkt. Suzanne Forsyth Herling, der er sygeplejerske og cand.scient.san., har skrevet et kapitel om forebyggelse af tryksår, der har rigtig mange fine facetter med. Tryksårsprævalens og incidens præsenteres relevant, forfatteren tager udgangspunkt i en definition og uddyber tryksår med en overskuelig stadieinddeling.

Risikofaktorer for tryksår gøres tilgængelige for læserne med henvisning til den kliniske retningslinje for tryksårsforebyggelse. Betingelser for rehabilitering af patienter med tryksår inddrages, og deres livskvalitet dokumenteres med reference til et fænomenologisk studie om tryksårs virkning på patienters smerteoplevelse og body image. I modsætning til flere af de andre kapitler kombinerer forfatteren referencer til kvantitative undersøgelser med kvalitative, hvilket giver et sammenhængende og helstøbt resultat.

Desuden lægger forfatteren vægt på, at risikovurderingssystemer aldrig må anvendes alene, men altid skal ledsages af en klinisk vurdering. Den vanskelige opgave med at finde egnet forebyggelse og behandling af tryksår perspektiveres også med beskrivelse af uklarhed om produkternes effektivitet, som forfatteren begrunder med ”at mange af de undersøgelser, der udføres, finansieres af producenterne selv, hvilket kan gøre konklusionerne tvivlsomme.”

Patienterne bliver i de fleste af bogens kapitler beskrevet ud fra, hvad de ikke gør, nogle gange defineret i forhold til alder som kategori, f.eks.: ”Hos ældre mennesker bør der være særligt fokus på at minimere tabet af muskelmasse, muskelstyrke og muskeleffekt.” Hvor bliver differentiering mellem køn, etnicitet og de socioøkonomiske faktorer af? I kapitlet om obstipation er der et rigt varieret sprogbrug, der spænder fra den medicinske terminologi med defækation over afføring til en nøjere beskrivelse af pølsernes beskaffenhed.

Det ville klæde bogen, at der ikke blev anvendt madmetaforer. Der kommer mange aspekter med i forhold til den manglende fysiske aktivitet, og ingen kan efter endt læsning sidde mageligt tilbagelænet.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, MPH, ansat som sygeplejefaglig konsulent i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indre By/Østerbro i København.