Handel med fupmedicin - et globalt problem

Forfalsket medicin, der kan indeholde bremsevæske, skosværte og rottegift, slår hvert år millioner af mennesker ihjel, især i verdens fattigste lande. Fortjenesten er stor, risikoen lille, og kriminelle bander tjener formuer på handlen.

SY-2011-06-28-1xxxArkivfoto: PhotoAlto

Forestil dig dette scenarie: Du bor i et fattigt land, hvor der ikke er adgang til sundhedsydelser og meget langt mellem lægerne. Dit barn er dødssygt af malaria, og du går på markedet for at købe medicin, som du håber kan redde dets liv.

Pillerne i den fine pakning er i bedste fald virkningsløse, i værste fald kan de være fyldt med rottegift, cement, talkum, knuste mursten, pollen, skosværte, bagepulver eller pesticider. Den flotte farve kan stamme fra blyholdig vejmaling.

Forestil dig det ramaskrig, der ville lyde i den vestlige verden, hvis blot ét sygt barn døde, fordi forældrene havde givet barnet rottegift i stedet for, hvad de troede var livreddende medicin.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er mellem 30 og 60 pct. af al medicin solgt i Afrika og Sydøstasien forfalsket.

Handlen med forfalsket medicin er i stærk stigning verden over, men især i de fattigste lande. Det er et problem, der lever i det skjulte herhjemme, måske fordi det ikke har ramt os i særlig høj grad. Endnu.

Malaria- og tuberkulosemedicin er blandt sællerterne på forbrydernes produktliste. Ofte indeholder medicinen en smule af det aktive stof, men ikke nok til at slå bakterierne ihjel. Det betyder, at parasitter og bakterier kan udvikle resistens, som især er et problem med malaria- og tuberkulosemedicin. I 49 lande over hele verden har man fundet en ekstremt resistent stamme, XDR-TB, som ikke kan behandles med gængse former for antibiotika.

WHO anslår, at forfalsket malaria- og tuberkulosemedicin hvert år koster omkring 700.000 mennesker livet.

Ulandenes apotek

Fupmedicin bliver fremstillet i baghaver, køkkener, garager og kældre. Indien og Kina er de største producenter, og Indien bliver ligefrem kaldt ”ulandenes apotek”.  Det er en guldgrube, fordi produktionsomkostningerne er lave og risikoen lille – en ren foræring til kriminelle bander, som tjener mere på handlen med forfalsket medicin end på kvinder og narkotika.

Ifølge den internationale politiorganisation Interpol får organiseret kriminalitet og terrornetværk i stigende grad finansieret deres aktiviteter gennem handel med forfalsket medicin. Interpol siger, at det er de samme netværk, der smugler våben og narko.

Der er tale om astronomiske profitter. Det amerikanske Center for Medicine in the Public Interest anslår, at handlen med fupmedicin indbragte 75 mia. dollars i 2010. Det er et konservativt tal, og mange mener, det er langt højere, men ingen har det fulde overblik over omfanget, da det er uhyre vanskeligt at skaffe pålidelige tal og meget lidt forskning på området.

Af samme grund ved man heller ikke, hvor mange mennesker der bliver slået ihjel af fupmedicin hvert år, men det løber op i millioner blandt verdens mest sårbare grupper.

Organiseret kriminalitet

Det er verdens mindst udviklede lande, der lider mest under problemet, men ironisk nok begyndte det i den rige verden, da internettet eksploderede i 1990’erne, og livsstilsmedicin blev almindelig. Fluks skød en stribe såkaldte internetapoteker op, som tilbød receptpligtig medicin diskret, billigt og ulovligt.

Salget af Viagra, steroider og slankemidler gik strygende på trods af, at halvdelen af de produkter, kunderne – også danske – købte, var forfalskede. Men idéen om, at det var let og ufarligt at sælge fupmedicin, spredte sig over hele verden, og nu er det kun 1 pct. af forfalsket medicin, der sælges i den vestlige verden, resten havner på markederne i verdens fattigste lande.

SKATs Task Force ”Varemærkeforfalskning” har et godt øje til den ulovlige medicin, som de finder i containere, postforsendelser, flyfragt og folks bagage. I 2009 tilbageholdt task forcen 7.890 medicinpakninger til en værdi af 342.134 euro.

”Endnu har vi ikke set forfalsket medicin i de legale distributionsled i Danmark, men man er naiv, hvis man tror, det ikke vil ske,” siger afdelingsleder Trine Dancygier fra SKATs Task Force.

”Handlen med forfalsket medicin er profitabel, og man kan frygte, at vi vil se mere af den herhjemme. Det er en bekymrende udvikling, fordi det involverer organiseret kriminalitet.”

Medicinalbranchen slår igen

Ikke alene er de menneskelige omkostninger enorme, men forfalsket medicin udgør også en trussel mod den farmaceutiske industri.

Den mest indlysende er tab af indtægter, men det går også ud over tilliden til deres produkter. Men efter en svag start er branchen gået ind i kampen mod falsknerne, og medicinalfirmaerne har forsøgt sig med forseglede pakninger, sikkerhedslabels og hologrammer. Men de har falsknerne lige i hælene, som lynhurtigt kan bestille de samme hologrammer i Kina. Og så er man lige vidt.

Senere er branchen gået over til mere sofistikerede løsninger som at forsyne pakningerne med tags, der kan udsende radiobølger, DNA-strenge, spektroskopi og skrabemærker med koder, der kan tjekkes via en mobiltelefon.

Ingen af disse metoder er 100 pct. sikre, og fremtidens løsning er et system, hvor hver enkelt pakning er forsynet med en unik stregkode, der kan aflæses elektronisk og sendes til en sikker database. Det er Frankrig begyndt at kræve på indført medicin, og andre lande er ved at følge efter.

Mangel på lovgivning

Det er svært at finde frem til bagmændene bag produktionen af fupmedicin, og det er endnu sværere at retsforfølge dem.  Det skyldes, at lovgivningen i de fleste lande ikke er gearet til at forfølge forbrydere, der arbejder internationalt.  Men mange eksperter, bl.a. Lægemiddelindustriforeningen, Lif, mener, at straffen for at sælge forfalskede lægemidler burde følge narkolovgivningen.

Men i Danmark er en forbruger, der er blevet skadet af forfalsket medicin, overladt til civilt søgsmål, og det er svært at finde ud af, hvem man skal anlægge sag imod. Chancen for at finde ud af, hvem der står bag, er minimal.

”Problemet med forfalsket medicin er et område, hvor vi som toldmyndighed har en berettigelse, fordi vi beskytter forbrugernes sundhed og sikkerhed. Vi betragter det som et højrisikoområde,” siger Trine Dancygier.

Kilder: IMPACT, Pharma Security Institute, WHO, Interpol, FDA, Europa-Parlamentet

Emneord: 
Medicinhåndtering
Risiko
Udviklingsland
International sundhed