Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 2011 nr. 7, s. 22-23

Videnskab forenet med lidenskab giver håb

Karin Dyhr

Bag om borderline

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2010
144 sider – 199 kr.

SY-2011-07-bog%20(1)Psykiatrien er rig på symptombeskrivelser og kategoriseringer af mennesker med forskellige psykiske lidelser.

De er alle listet op efter ganske bestemte kriterier i velkendte diagnosesystemer, herunder også borderline-personlighedsforstyrrelse, også kaldet emotionel ustabil personligheds- forstyrrelse.

Impulsivitet, selvdestruktiv adfærd, stridbarhed, hurtige følelsesmæssige svingninger, manglende udholdenhed, ustabilt og lunefuldt humør samt tomhedsfølelse er blot nogle af de karakteristika, som nævnes i ICD-10.

Mennesker med en borderline-forstyrrelse udgør en stor udfordring i behandlingssystemet, fordi de opfattes som uforudsigelige og krævende. De bliver ganske ofte mødt med en afvisende og fordømmende holdning fra de professionelles side, og personalet oplever gang på gang at blive sat skakmat i samværet med dem.

Splitting i personalegruppen er desuden et kendt fænomen mange steder.

Forfatteren til denne bog repræsenterer mennesket bag diagnosen, idet hun selv har mere end 70 indlæggelser bag sig med diagnosen borderline. Hun kender det psykiatriske system til hudløshed.

Hun kom efter 17 år ud på den anden side, godt hjulpet af en tålmodig og rummelig sygeplejerske, som vovede at overskride nogle af de gængse rammer i behandlingsmiljøet.

Efterfølgende har hun via sit forfatterskab og gennem foredragsvirksomhed formidlet sine erfaringer til såvel professionelle som mennesker med en tilsvarende problematik.

Formålet med denne bog er ”at beskrive borderline-forstyrrelsen, som den opleves indefra, og dernæst at forsøge at koble oplevelser, årsager og sammenhænge”.

Formidlingen er klar og præcis, bogen rummer såvel relevant kritik som masser af håb for en gruppe mennesker, som såvel af systemet som af sig selv betragtes som, om ikke håbløse tilfælde, så dog særdeles vanskelige og udmattende.

Karin Dyhr er en skarp iagttager af de mekanismer, der gør sig gældende i mødet med de professionelle, og bogen udgør et nyttigt supplement til de klassiske lærebøger, hvor fænomenologien stort set er ikkeeksisterende. Med forfatterens egne ord kan hverken videnskab eller lidenskab stå alene, men når begge dele forenes, er der håb. For behandlere og for mennesket med borderline-lidelsen. M

an bliver meget klogere efter at have læst denne bog, ikke mindst som fagperson.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, Distriktspsykiatrien i Virum.

patienten som sundhedspolitisk styringsredskab

Peter Kjær og Anne Reff

Ledelse gennem patienten – nye styringsformer i sundhedsvæsenet

Handelshøjskolens Forlag 2010
192 sider – 400 kr. 

SY-2011-07-bog%20(2)Bogen beskriver en række detaljerede casestudier, som giver indblik i, hvordan forventningerne til patienten forskydes, og hvordan patienterne fremstilles i et diskurspolitisk styringsredskab.

Forfatterne diskuterer de nye krav til styring, når patienten sættes i centrum. Bogen stiller især skarpt på organiseringsprocesserne i forbindelse med patientorienteringen.

Det handler bl.a. om følgende spørgsmål:

• Hvordan omsætter sundhedsvæsenet idealerne om patientinddragelse til organisatorisk praksis?
• Hvordan organiseres relationen mellem sundhedsvæsen og patient, når patienten ses som en ressource?
• Hvordan udruster sundhedsvæsenet patienter til at spille rollen som aktive brugere?
• Hvilke ledelsesmæssige dilemmaer følger med patientorienteringen?
• Hvilke nye forståelser af patienten er under dannelse?

Patienter omtales forskelligt gennem tiderne, og der er divergerende forestillinger og diskurser om patienter.

En spændende diskursanalyse tegner billedet af patienter som et sundhedspolitisk styringsredskab, det vil sige, at patienter optræder som aktører gennem den politiske problemløsning.

Allerede i 1970’erne fremstilles patienter i kilderne som ansvarsfulde, økonomisk bevidste og selvhjulpne. Det er tankevækkende, at idealet om ansvarlighed og egenomsorg opstår i tiden, hvor det primære politiske problem er at holde sundhedsudgifterne i ave. Det var måske forklaringen på, at forebyggelse, selvhjulpne patienter og egenomsorg havde en central plads hos de professionelle.

Fra 1990’erne artikuleres en forestilling om patienter som de krævende forbrugere, der vil vide alt, deltage og samtidig være et (særligt) individuelt væsen. Det er også perioden, hvor man politisk begyndte at tale om brugerorientea ring og service, markedsmekanismerne blev moderne i sundhedsvæsenet, og DRG-systemet blev en realitet. I sundhedsvæsenet blev der nu fokus på kvalitet, frit sygehusvalg, og de krævende forbrugere begyndte at se konturerne til patientskoler. Fra de krævende forbrugere blev patienterne professionelle.

Professionel bliver man ved at lære, så begrebet patientskole blev en realitet, nu skulle patienter have handlekompetence. Det undrer mig, hvorfor organisering omkring patienten er et særligt tema, når sundhedsvæsenet er skabt til patienterne, finansieringen kommer fra patienterne, og alle klinikere taler om det gode patientforløb og tid til patienten.

En forsker inden for sundhedsvæsenet, som har været alvorligt syg, fortalte mig engang, at hun aldrig i faglige sammenhænge sagde, at hun havde været patient, for så forsvandt seriøsiteten omkring hendes faglige arbejde blandt klinikerne. Tankevækkende.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri.

Der er forskel på elområdet og sundhedsvæsenet

Keld Thorgaard, Morten Nissen, Uffe juul jensen (red.)

Viden, virkning og virke – forslag til forståelser i sundhedspraksis

Roskilde Universitetsforlag 2010
357 sider – 298 kr. 

SY-2011-07-bog%20(3)Hvad var det, der skete med evidensbegrebet, siden formålet kunne gå fra frit at sikre alle med samme behov en effektiv behandling til pludselig at blive et sundhedspolitisk styringsredskab for planlæggere og administratorer med det formål at skaffe mest mulig sundhed for pengene?

Hvad var det, der skete med samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle og borgere, hvor sundhed blev et spørgsmål om borgerens selvansvarlighed, så man ud fra økonomiske betragtninger kan stille krav om borgerens selvforvaltning?

Hvad betyder det for borgeren, når ikkeobjektive tilstande bliver objektiveret?

Hvem er det, der afgør, om en patients smerter også objektivt set er smerter, og hvilke konsekvenser har denne objektivering for borgerens handlingsmuligheder og identitet?

Er evidens og teknologi de neutrale størrelser, man gerne vil gøre dem til, eller bliver begreberne anvendt i den tiltagende skyttegravskrig mellem det etablerede sundhedsvæsen og planlæggeres og administratorers økonomiske politik?

Hvilke alternative muligheder er der for at håndtere den klassiske modsigelse mellem den videnskabelige neutralitet og objektivitet, og den praksisrelaterede og etiske normativitet?

Kan man, som visse administratorer antager, gå ud fra, at initiativer, der har ført til effektivisering inden for elområdet, også vil virke inden for sundhedsvæsenet og dermed tilgodese en konkurrencestats rationale på trods af de to områders indlysende forskelligheder? Eller vil det føre til et nyt samfund, hvor målet at realisere fælles goder erstattes af et mål, hvor samfundets individuelle aktører ubønhørligt konkurrerer imod hinanden?

Der findes alternativer til nutidens selvretfærdige styringsmekanismer i sundhedsvæsenet, og det er disse alternativer, bogen indkredser ud fra en ambition om at forstå de konfliktfyldte praksisser, der præger nutidens sundhedsvæsen.

I bogen belyses begreber som viden, virkning og virke ud fra mere nuancerede tilgange, end det traditionelt sker i den daglige debat.

Ønsker man at sætte dagens sundhedsdebat i perspektiv, giver denne bog et værdigt modspil, hvor baggrunde belyses, og hvor der sættes spørgsmålstegn ved givne forudsætninger, derfor anbefales bogen varmt af undertegnede.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.