Rasmus Olsen arbejder for 800 kollegers vilkår

Under konflikten i 2008 fungerede Rasmus Olsen som talsperson for sine kolleger, og måske derfor endte han for to år siden med at blive valgt som fællestillidsrepræsentant for 800 sygeplejersker på Næstved Sygehus. Selvom det til tider kan være ensomt, overstiger glæden ved den faglige udvikling og sparring timerne alene på kontoret.

SY-2011-07-24-1xxFoto: Hanne Loop

”Schy! Her er nogen, der sover!”

Opfordringen kommer fra et lille, hjemmelavet skilt, der hænger i opgangen, hvor fællestillidsrepræsentanterne har deres kontor.

Den lave, gule bygning, hvor kontoret er, rummer et system af vagtstuer, dagkontorer, sygeplejerske- og lægeboliger, så der kan tages hensyn til forskellige døgnrytmer.

Inde på fællestillidsrepræsentant Rasmus Olsens domæne er stilheden tydelig. Der er ikke meget larm hverken fra telefoner, snakkende kolleger eller fra rummet selv, der er holdt stramt og lavpraktisk med to computere og en lysegrå arkitektlampe.

”Den eneste underholdning, jeg har, er fra radioen,” siger han og slår hånden ud mod en diminutiv ghettoblaster af ældre årgang i vindueskarmen.

Rasmus Olsen deler kontor med to andre fællestillidsrepræsentanter fra HK og FOA. Han ser dem stort set aldrig, for de sidder forskellige dage på pladserne foran delecomputerne.

Arbejdet som fællestillidsrepræsentant for de ca. 800 sygeplejersker på Næstved Sygehus kan trods det kollegiale omfang til tider være lidt for den ensomme ulv.

”Jeg kan godt nogle gange mangle kollegerne. Jeg tror, jeg i snit arbejder alene på mit kontor to dage om ugen. Normalt er vi som sygeplejersker jo vant til, at der er folk rundt om os hele tiden,” smiler han. 

Blå bog

Rasmus Olsen er 38 år, gift med en sygeplejerske og har to børn.
Han er uddannet fra sygeplejeskolen i Hillerød og har tidligere arbejdet på Neurointensiv på Rigshospitalet.
I dag arbejder han 20 timer om ugen som fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Næstved Sygehus. Den resterende tid arbejder han som anæstesisygeplejerske på Anæstesiologisk Afdeling.


Brandslukning og succesoplevelser

I resten af de 20 timer om ugen, han er fællestillidsrepræsentant, arbejder han mest sammen med tillidsrepræsentanterne og Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland. De sidste par års omstruktureringer og nedskæringer har gjort, at Rasmus Olsens primære fokus har været på arbejdsmiljø og kollegernes ve og vel.

”Det har i en periode været regulær brandslukning. Vi er inde i en forandringsproces, hvor kolleger bliver flyttet rundt og pålagt mere ovenfra, som de har svært ved at sige fra over for. Det har skabt panik og frustrationer, og hverdagen er blevet hårdere for medarbejderne,” fortæller han.

Han håber, at han fremover kan sætte mere fokus på samarbejdet med hospitalsledelsen, så han kan bruge mere tid på den faglige udvikling.

Selv landede Rasmus Olsen lige lukt ned i den sundhedspolitiske hvepserede, da han blev fællestillidsrepræsentant, samtidig med at de første omstruktureringer og fyringer begyndte.

Det har været hektisk, men selvom det kan lyde som barske vilkår, har det langtfra skræmt ham væk.

”Det har været en tid, der afspejler vilkårene. Men det kan i høj grad også være positivt. Der ligger en stor udfordring i at løfte opgaverne, og når det lykkes, har man som repræsentant for kollegerne nogle fantastiske plusdage,” fortæller han engageret.

Det giver nemlig en helt særlig fornemmelse at være med til at ændre noget. At gøre noget for kollegerne. At være den, der kan forandre og være med til at gøre deres arbejdsliv bedre.

Overtog rollen som talsperson

Rasmus Olsen havde ellers ikke ambitioner om at blive fællestillidsrepræsentant. Det kom snigende, da han i 2008 var tillidsrepræsentant og under den daværende konflikt pludselig opdagede, at han langsomt havde overtaget rollen som talsperson for sine kolleger.

Den gejst og begejstring, som forbinder sygeplejersker på tværs af fagskel, smittede af, og han blev tovholder på mange af de initiativer, der blev taget i TR-kollegiet.

”Vi havde et rigtig stærkt kollegium, men det var ved at smuldre, fordi der manglede én, der bandt det hele sammen,” husker han.  

Det var dog ikke uden forbehold, han kastede sig over at arbejde for kollegerne.

”Jeg måtte have lidt betænkningstid dengang. Jeg ville rigtig gerne påtage mig opgaverne, men betingelserne skulle være i orden, bl.a. sikkerhed for, at der var tid til at gøre et ordentligt stykke arbejde,” siger han.

I samarbejde med Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland fik Rasmus Olsen forhandlet en aftale, der giver tid og rammer til hans arbejde. Det er grundlæggende, når man skal være tillidsrepræsentant, fortæller han:

”Det vigtigste er at sikre, at vilkårene er på plads, og at TR-kollegiet bakker op. Jeg kunne slet ikke fungere, hvis ikke jeg havde deres opbakning,” understreger han og tænker lidt over, hvilke personlige egenskaber han selv trækker på som fællestillidsrepræsentant:

”Man skal have overblik og kunne uddelegere opgaverne. Jeg ved, at der er noget, jeg er god til, og noget, hvor andre vil være bedre. Man skal kende paletten og kunne bruge den. Og så er det en kæmpefordel, hvis man er en god menneskekender. Det er noget, jeg øver mig på. Jeg synes, jeg er blevet meget bedre til at fornemme folk. Det kommer selvfølgelig også med jobbet,” smiler han.

Får udvikling og indsigt

Da Rasmus Olsen blev valgt som fællestillidsrepræsentant for Næstved Sygehus, var der ikke ligefrem kampvalg om pladsen. Han var selv den eneste, der stillede op. Det ærgrer ham, for han mener, det er vigtigt, at der er et stærkt kollegialt netværk, der værner om og udvikler sygeplejerskernes interesser og faglighed.

”Der er nok mange, der mener, de ikke har tid. Men hvis du vil høres og have medindflydelse på din egen og dine kollegers arbejdsliv, så er det et vigtigt sted at være. Det er her, du kan ændre på tingene og gøre opmærksom på det, der ikke er, som det skal være. Det er også her, du kan udvikle dig bredere og få indsigt i andre områder end dit eget. Jeg sparrer meget med tillidsrepræsentanterne, og det er en fantastisk fornemmelse, når vi mødes og går fra hinanden igen, alle med noget nyt i rygsækken,” siger han og griner lidt, da snakken falder på, om man kan være tillidsrepræsentant for længe:

”Det er muligt. Men så længe jeg har de vilkår og den opbakning, jeg har nu, så bliver jeg ved. Jeg er helt sikker på, jeg også vil stille op næste gang,” smiler han.

Læs også artiklen "Sagfører, samarbejdspartner og sjælesørger"

Kend din repræsentant

De færreste vil undvære, men de fleste vil helst overlade det til andre. Posten som tillidsrepræsentant kan være svær at afsætte, men de, der tager den, ender oftest med at varetage deres kollegers interesser i flere år.
I dette og næste nummer sætter Sygeplejersken fokus på tillidsrepræsentanternes rolle i et forandret sundhedsvæsen.
Læs bl.a. her om anæstesisygeplejersken Rasmus Olsen, der blev fællestillidsrepræsentant ved et tilfælde, og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsens bud på, hvordan tillidsrepræsentanternes rolle bliver med fremtidens ændrede sygehusstruktur.

Emneord: 
Medarbejder
Politik
Arbejdsmiljø