Boganmeldelser

Et kraftigt brøl om døden 

Jørgen L. Thomsen (red.)

Om døden

FADL’s Forlag 2011

340 sider – 349,99 kr.

Døden summer konstant under livets tynde membran, og den øver en enorm indflydelse på vores tanker og handlinger. Under læsning af denne bog om døden bliver denne summen udskiftet med et kraftigt brøl.

Jørgen L. Thomsen er retsmediciner, professor ved Syddansk Universitet, idemand og fagredaktør bag bogen, der er udgivet som en tværfaglig antologi. Mere end 30 kapitler kommer rundt om døden, de er skrevet af det meste af Syddansk Universitet og omegn, forestiller jeg mig, for vi kommer ud i fantastisk mange afkroge.

Fra en historisk vinkel på omsorg for den døde, til døden på og uden for sygehuset, døden inden- og udenlands, på søen, blandt misbrugere og børn, men med hovedvægten på retsmedicinerens arbejde.

”… jeg løb med telefonen i hånden, og det blev voldsomt regnvejr ... i læ under et halvtag, mens regnen blev mere og mere voldsom, ringede min telefon. Det var drabsafdelingen ... de havde fundet en død mand i et rækkehus.”

Bogen er ikke for sarte sjæle, og flere afsnit gengiver makabre historier. Jeg springer let hen over bogens gentagelser og vælger i stedet at fæstne mig ved bogens kolossale spændvidde. Fra praktiske oplysninger om ligsyn, obduktionsregler og dødsattester til retsmedicinerens oplevelse af livets forgængelighed, bekymring for familien, palliation, Martinus kosmologi og religiøse begravelsesskikke.

Rodet? Nej, på forunderlig vis føles det ikke sådan, snarere interessant. I bogens indledning hedder det, at døden ikke er et naturligt samtaleemne, og det vil bogen medvirke til at ændre. Mon ikke det vil lykkes, for her er der rigtig meget at tale om?

Bogen er skrevet i et ensartet, letlæst sprog, den er velredigeret og beriget med talrige cases, der styrker formidlingen.

Bogen kan læses af både læg- og fagfolk. Måske med en advarsel om ikke at læse visse afsnit inden sengetid, det øger risikoen for mareridt.

Af Jorit Tellervo, projektleder på Palliativt Videncenter; jt@pavi.dk

God ledelse kan og skal diskuteres

Eva Zeuthen Bentsen, Morten Knudsen (red.)

Kamp, kommunikation og kompleksitet – ledelse og fortolkninger i sundhedsvæsenet

Handelshøjskolens Forlag 2010

200 sider – 290 kr.

”Den leder, som forsøger at være en pligtopfyldende administrator, som loyalt implementerer organisationens programmer og politikker, hun (eller hendes medarbejdere) vil gå ned med stress i løbet af kort tid.

Ledelse kræver udvælgelse, og ledelse i det komplekse sundhedsvæsen, hvor forandringskrav og omstillingsparathed er blevet idealet, gør fortolkning nødvendig som en tiltrængt bremseklods, der forhindrer forandringen blot for forandringens skyld.

Denne bog handler om ledelsesfortolkninger. Hvorfor lykkes ændringer i sundhedsvæsenet? Hvilke hindringer kan der være for en god patientinvolvering? Hvad betyder fortolkning for en mål/middel-rationel teknik som benchmarking? Hvorfor kom Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet til at se ud, som den gør? Er økonomistyring nu også så rationel, som vi går og forestiller os? Hvorfor skal faglig ledelse kun foregå på afdelingsniveau? Hvordan sikrer man, at en direkte styring ikke kommer til at underminere selvstyrende team? Hvordan italesættes god ledelse, og hvad betyder italesætningen for oplevelsen af god ledelse? Det er alt sammen emner, der tages op i bogen og bearbejdes ud fra praksisnære analyser.

Ledelse er et spørgsmål om valg, men det er ikke entydigt eller på forhånd givet, hvordan der skal vælges. Der er masser af krav til sundhedsvæsenet og dets ledere, krav om økonomisk balance, effektivitet, tilfredshedsundersøgelser, standardisering, dokumentation, registrering og sammenligning, men kravene kan fortolkes, og det er lederens ansvar. Kravene kan prioriteres, og det er lederens ansvar.

Men der er også grænser for disse fortolkninger, lederne kan jo frit fortolke, men de kan ikke tvinge deres medarbejdere til at overtage ledelsens fortolkninger. Derfor er det afgørende for en positiv implementering, at lederen lytter og lader medarbejderne deltage aktivt i meningsskabelsen og på den måde tilnærmer egne fortolkninger til medarbejdernes fortolkninger.

Der gives ingen opskrift på god ledelse, men god ledelse kan diskuteres, og styringsredskaber kan diskuteres, det er det, der lægges op til i denne bog. Derfor vil det være naturligt, at bogen bliver inddraget som oplæg til diskussioner på diverse lederkurser.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.

En opsang til politikere og meningsmagere

Christian Kock

De svarer ikke

Gyldendal 2011

232 sider – 179 kr.

Baggrunden for, at Christian Kock har skrevet denne bog, er, at han er tilhænger af argumentationsdemokrati, dvs. at demokrati ikke bare er lig med, at flertallet får ret. Et rigtigt demokrati er for ham kendetegnet af en offentlig debat, ”hvor parterne giver relevante argumenter for deres standpunkter og svarer på modargumenter”.

Kock stiller også krav til argumenternes kvalitet, de skal være rigtige, relevante og vægtige. Det skal være muligt at afveje det ene argument mod det andet, da der i enhver sag næsten altid er lødige argumenter både for og imod. Kock advarer imod at tro, at borgerne ikke gider høre på lødige argumenter.

Tværtimod er det manglen på ordentlig argumentation, der er baggrunden for den stigende politikerlede.

Bogen kan betragtes som en opsang til politikere og andre meningsmagere, der efter forfatterens mening i stigende grad forsømmer at argumentere for deres synspunkter og derfor kommer til at forsømme deres pligt til at give borgerne et redeligt og sandfærdigt billede af landets og verdens aktuelle situation. I stedet for at debattørerne vægter faktuelle oplysninger og retvisende statistik, bruges debatten til at pudse egne glorier og nedgøre politiske modstandere.

 Medierne får også én på frakken, fordi de ikke graver dybt nok ned i sagerne og derfor kolporterer politikernes talfusk og andre undvigemanøvrer. I samme åndedrag indrømmer Kock dog, at det er utroligt tidskrævende at udrede mange af de måder, forskellige faktuelle oplysninger præsenteres på, og at vurdere de vildledende informationer, som nogle politikere er eksperter i at servere.

Kock gør sig megen umage med ikke at hænge den ene fløj af dansk politik mere ud end den anden. Men i og med at blå stue har siddet på magten de sidste 10 år, er der flere eksempler på vildledende og nedgørende udtalelser fra den side. Kock mener således, at især Thor Pedersen og Hjort Frederiksen har været snilde til at producere misvisende og fejlagtige tal og statistikker, der har gjort det svært at gennemskue påstande, men rød stue citeres for lignende fejl.

Eftersom indvandrerdebatten er blevet udvalgt som et lærestykke i, hvordan den offentlige debat bliver mudret til af person- og talfnidder, kommer Søren Krarup til at fremstå som en særlig uudtømmelig kilde til eksempler på, hvordan man bruger mere tid på at overfuse en eventuel modstander end på at fremlægge sagens rette sammenhæng.

Christian Kock er ikke for ingenting professor i retorik. Hans formuleringer og eksempler er klare, og eksemplerne er taget fra noget, som enhver, der hænger på i den politiske debat, kender. Så hvis man ligesom denne læser ofte bliver forvirret over, hvor forskelligartet tal, der siges at vedrøre samme problematik og periode, kan fremlægges, giver Kocks lille bog nogle gode redskaber til at forstå, hvad der egentlig sker, når man snarere føler sig vildledt end vejledt af den politiske debat.

Jeg har kun et enkelt lille suk: Kommateringen er forstyrrende beskeden.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.