Forebyggelse, velfærdsteknologi og det nære sundhedsvæsen er alle temaer, der kommer til at præge den sundhedspolitiske dagsorden i 2012, mener Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen. I det kommende år vil hun fortsætte sit arbejde med at trække Dansk Sygeplejeråd endnu tættere på medlemmerne.
Patienten er hovedpersonen og eneste gennemgående aktør i et kronisk sygdomsforløb. Sundhedsprofessionelle erkender, at patientdeltagelse er betydningsfuldt og nødvendigt for at imødekomme patienters forventninger om informationer. Det kan i praksis kompliceres af professionelles manglende viden og kommunikative kompetencer, som er nødvendige i dialogen om sygdommens betydning og individuelle behov.
Sygeplejerskerne finder det væsentligt at tale med patienterne om seksuelle problemstillinger i forbindelse med sygdom eller behandling, men det er ikke ensbetydende med, at de rent faktisk gør det. Udtalelser fra sygeplejersker viser, at forskellige barrierer forhindrer samtalen om seksualitet. Udtalelserne stammer fra en mindre spørgeskemaundersøgelse med 20 informanter. Artiklen er baseret på et bachelorprojekt.
En kvalitativ undersøgelse af sygeplejerskers håndtering af plejehjemsbeboeres seksualitet viser, at det er vanskeligt for sygeplejersker at tale om emnet med de gamle. De fire interviewede sygeplejersker anerkendte, at beboerne havde en seksualitet, men fandt det af forskellige årsager vanskeligt at tale om emnet. Artiklen er baseret på et bachelorprojekt.
Artiklen er baseret på oplevelser med undervisning på rehabiliteringskurser for borgere med kræft, KOL, diabetes og hjerteproblemer. Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som arbejder på hospitaler, klinikker eller i hjemmeplejen og til ledende sygeplejersker. Hovedbudskabet er, at det er vigtigt at inkludere seksualiteten i plejen og at give konkrete eksempler og anvisninger på, hvad man kan gøre i sundheds- og behandlingssystemet og i sin egen personalegruppe for at opprioritere dette emne.
Når unge mennesker får kræft og skal igennem et forløb med langvarig, barsk og belastende kræftbehandling, bliver de særligt sårbare og har brug for, at deres normale ungdomsliv ikke falder fra hinanden. Den sundhedsfaglige indsats må derfor også koncentrere sig om at ruste de pårørende og det øvrige sociale netværk, og netværksfokuseret sygepleje er et bud på, hvordan det kan gøres. Artiklen er baseret på et ph.d.-studie.
Et par hundrede kliniske undersøgelser har vist positiv effekt af den motiverende samtale, som 420 sundhedsfaglige medarbejdere i Region Syddanmark for øjeblikket lærer at anvende. Samtalen skal opkvalificere dem til at katalysere ændringer hos kronisk syge.
FREMTIDENS SYGEPLEJE. Velfærdsinnovation ses af mange som en redningsplanke for et sundhedsvæsen, der i en årrække har skrantet sig gennem kriser, besparelser og nedskæringer. Forventningerne er, at de kommende år vil bringe endnu mere omtænkning af sundhedsvæsenets sektorer og flere nye opgaver til sygeplejerskerne. Det stiller krav til uddannelserne, til sygeplejerskernes roller i forhold til patienterne og til de mange nye teknologier, der er - og kommer til at være - en større del af det sygeplejefaglige arbejde i fremtiden. Sygeplejersken tegner et billede af de vigtigste tendenser.
I Fredensborg Kommune skal det være slut med at udskrive ældre fra hospitalet til ældreplejen med et telefonopkald, hvor patienten ikke bliver hørt. Udskrivningskonferencer over tv-skærme betyder, at flere patienter selv kan være med i udskrivningsprocessen og fortælle ældreplejen om deres behov og forestillinger.
Det er så tæt på virkeligheden som muligt, når Dansk Institut for Medicinsk Simulation afholder kurser. Gennem simulationsøvelser og refleksion har et traumeteam mulighed for at træne deres kommunikations- og samarbejdsevner.
Internationalt er Danmark berømt for at bruge færdighedstræning og virkelighedstro scenarier i sygeplejerskeuddannelserne. Metoderne skal for fremtiden spille en større rolle og bl.a. lære de studerende gode arbejdsvaner, mener institutlederen fra Dansk Institut for Medicinsk Simulation.
Fremtidens sundhedsvæsen vil kræve sygeplejersker, der er uddannet på et højt teoretisk grundlag, mener formanden for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.
Studieordningen bliver ændret, velfærdsteknologi kommer på skoleskemaet, og flere bliver kandidater i sygeplejevidenskab. Tre fagpersoner fra sygeplejens uddannelsesverden har spået om, hvad fremtiden vil bringe for uddannelserne.
Patienter med flere diagnoser er ikke spor besværlige. I Randers pendulerer ekspertsygeplejerskerne på gangene for at tilse de patienter, som er indlagt med flere lidelser, der tidligere krævede, at de blev rykket rundt på afdelingerne. Det har givet en bedre pleje af patienterne og en øget faglighed hos sygeplejerskerne.
Det er slut med at tænke, at patienter er komplekse eller besværlige på Regionshospitalet Randers. Hospitalet valgte forrige år at kigge indad og se, om ikke en ændring af arbejdsgangene kunne være til gavn for både personale og patienter.
Antiautoritær og bedrevidende. Fremtidens patient kræver respekt. Hun ved, hvilken sygdom hun har, og hvordan den skal behandles. Hun er en af den slags vanskelige kunder, alle kender til, og som ingen kan lide, ifølge en fremtidsforsker. Sygeplejersken har bedt ph.d. i Statskundskab og fremtidsforsker fra Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen, om en karakteristik af næste generation af patienter i det danske sundhedsvæsen.
Velfærdsinnovation og kronisk syge bliver nævnt i flæng i debatten om fremtiden i det danske sundhedsvæsen. Sygeplejersken har talt med formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen og innovationsminister Morten Østergaard (R) om, hvordan fremtiden ser ud, og hvad det betyder for sygeplejersker.
