Spørg ham, hvordan det går med vandladningen

​

Han render ind og ud af soveværelset hele natten og tilbringer lange stunder på toilettet i forgæves forsøg på at vride de sidste dråber ud. Du har sikkert mødt ham som patient mange gange i anden sammenhæng og uden at kende hans særlige problem. Medmindre den direkte årsag er vandladningsproblemer, bliver der sandsynligvis ikke sat ord på emnet.

I Danmark har knap en kvart million mænd problemer med deres vandladning. Fælles for dem er, at der i mange tilfælde kan gøres noget ved problemerne, især hvis de bliver fanget tidligt. Men vandladningsproblemer er forbundet med røde ører, og for mænd kan det tage lang tid, før de søger hjælp.

”Mændene synes, det er noget af det mest pinlige, de kan forestille sig. Det hører helt små børn til ikke at kunne holde på sine kropsvæsker, og derfor synes man som voksen, det er utroligt grænseoverskridende. Rigtig mange har ikke engang fortalt deres nærmeste, at de har problemet,” fortæller formand for Fagligt Selskab for Urologiske Sygeplejersker og kontinenssygeplejerske Ulla Kabbelgaard, som har oplevet patienter, der har ventet op mod 10 år, før de henvendte sig til en læge eller sygeplejerske med problemerne.

”De patienter, vi snakker med, har det dårligt med det og går meget lang tid, før de gør noget ved det. De ved ikke, hvordan de skal håndtere det, og vi kan mærke, at det er frygtelig tabubelagt,” forklarer hun.

Formand for Selskab for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen har i mange år forsket i mænds sundhed og rolle som patienter, og han oplever også, at mændene skubber problemerne foran sig i stedet for at tage fat i dem.
”Mange mænd har en evne til at ignorere problemerne og tænke, at det nok går over af sig selv. Samtidig er deres tilgang ofte, at de selv må klare deres skavanker,” siger han.

Kom hurtigt i behandling

Både Ulla Kabbelgaard og Svend Aage Madsen opfordrer sygeplejersker til generelt at være mere opsøgende, når det omhandler patienternes eventuelle vandladningsproblemer.

”Vi møder i vores arbejdsliv rigtig mange mænd, som har problemer med vandladningen, men som med rimelig sandsynlighed ikke fortæller det, før de bliver spurgt. Vi spørger om rygning, kost og alt muligt andet. Vi kunne også sagtens spørge om, hvordan patientens vandladning fungerer. Hvis ikke der er et link til den sygdom, patienten kommer med, tænker man måske ikke over det, men vi ved, at netop dette område er noget, mange døjer med,” siger Ulla Kabbelgaard, som mener, at flere mænd ville komme hurtigere i behandling, hvis sundhedspersonalet var bedre til at gøre opmærksom på tilbud og muligheder.

Det er Svend Aage Madsen enig i.
”Det er helt oplagt at spørge. For især ældre mænd er det et udbredt fænomen at have problemer med vandladningen, og man kan sagtens præsentere det for dem, selvom de måske er i kontakt med sygeplejersken om noget helt andet,” siger han og giver et eksempel på en konkret tilgang, som samtidig ikke går patienten for nær: ”Der er rigtig mange mænd i din alder, som drypper eller ikke kan blive færdige. Det har vi mange gode løsninger på. Er det noget, der kan interessere dig?”

Kaffeposer og cykelsadler

Selvom hjælpemidlerne til mænd af nogle producenter har fået så opfindsomme navne som ”kaffeposen” og ”cykelsadlen”, er det stadig svært at forholde sig til, at man som mand har brug for, hvad der i bund og grund er en ble.

”Mændene er ikke vant til at bruge hjælpemidler, som kvinder er. Kvinder er vant til bind, og det gør ikke oplevelsen af at bruge hjælpemidler meget værre for dem. Men mænd døjer med det, for de er ikke vant til at bruge hjælpemidler til at afbøde problemer. Det har de det rigtig skidt med,” forklarer Ulla Kabbelgaard, og Svend Aage Madsen supplerer:

”Mænd har brug for noget meget konkret viden. De skal have fortalt, at der er hjælp at hente, uden at de f.eks. skal gå i støttegrupper for mænd med bleer. De skal have kontante oplysninger, som de kan handle ud fra, og klare spørgsmål, de kan svare på,” siger Svend Aage Madsen.