Boganmeldelser

Diskuter de screeningstiltag, der skyller ind over landet

Peter Gøtzsche

Mammography screening – truth, lies and controversy

Radcliffe Publishing Ltd 2012

400 sider – 24,99 £

Det er ikke hver dag, ordet løgn indgår i en titel, men det gør det i denne bog, som Peter Gøtzsche er forfatter af. Bogen sætter fokus på den evidens, der efter sigende ligger til grund for at tilbyde mammografiscreening til kvinder. Spørgsmålet er, om denne screening gavner eller skader.

Bogen giver også indblik i den akademiske verden, hvor der desværre ikke altid er fokus på sagen, men mere på egen vinding og prestige.

Jeg kan ikke vurdere kvaliteten af de fremlagte undersøgelser, men kan konstatere, at der som i alle andre forhold er mange interesser på spil. Det skal man altid tænke på, når man ser anbefalinger for det ene eller det andet.

Der er flere almene kapitler om screening, som det er værd at beskæftige sig med, og som kan give indsigt i tankegangen bag screening. Forhåbentlig kan de også være med til at vække debat. En debat, der også er behov for i sygeplejekredse. F.eks. skal alle patienter, der indlægges med en hoftenær fraktur, ernæringsscreenes. Hvorfor?

Al forskning peger på, at patienter med hoftenær fraktur skal have ernæring fra dag ét. Det fremgår også af den forskning, der er benyttet til at udvikle det screeningsinstrument, vi benytter i Danmark. Alle patienter med hoftenær fraktur har gavn af ernæring, uanset om de er blevet vurderet som værende i ernæringsmæssig risiko. Dette står helt klart i ”Referenceprogram for Hoftenær Fraktur”.

Hvorfor skal personalet så bruge tid på at foretage og dokumentere en screening frem for at udarbejde individuelle planer for patienternes ernæring? Måske fordi hospitalet ellers ikke kan blive akkrediteret? Screening skal foretages, hvor det giver mening at dele grupper op i en eller flere undergrupper, og hvor denne opdeling fører til, at patienterne får relevante, differentierede behandlingstilbud. I eksemplet med ernæring til patienter med hoftenær fraktur opstår der en undergruppe, som ved indlæggelsen ikke er i ernæringsrisiko, hvilket kan føre til, at disse patienter ikke ernæres sufficient. Det var vel ikke formålet med screeningen?

Så en diskussion inden for sygeplejen om alle de screeningstiltag, der skyller ind over landet, er tiltrængt. Vedrørende ”løgn” i titlen, er der et spændende afsnit om, hvordan forfatteren mener, at data er fordrejede, og hvordan man reagerer ”på bjerget”, når man bliver talt midt imod. Tankevækkende.

Hermed siger jeg ikke, at Peter Gøtzsche har ret, men det virker, som om der er hold i dokumentationen, da forlaget vel ellers ville få en injuriesag på halsen. Læs bogen, begynd at stille kritiske spørgsmål ved, hvorfor der skal screenes i den udstrækning, der lægges op til, spørg hvad det tjener til. Men sæt ikke mindst spørgsmålstegn ved, om de personer, der træffer beslutninger om screeninger, baserer beslutningerne på relevante begrundelser.

Af Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d., leder af Center for Kliniske Retningslinjer. 

En indbydende opfordring til systematik

Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen

Den gode opgave. Handbog i opgaveskrivning pa videregående uddannelser

Samfundslitteratur 2012

384 sider – 288 kr.

”Den gode opgave” har været en tro følgesvend i mange år. Hver gang, jeg har skullet skrive en opgave eller måske læse en, har den været en uundværlig hjælp, nem at slå op i, nem at anvende.

En opskriftsbog, der, hvis man bruger den omhyggeligt, medfører, at det er forbundet med et særligt talent at glemme vitale dele i opgaveskrivningen. Nu er bogen kommet i 4. udgave. Det betyder ændringer bl.a. i form af nye skemaer, der kan findes og anvendes på forlagets hjemmeside, www.samfundslitteratur.dk. I forordet forklares udviklingen således: Bogen er blevet til en aktivitetsbog.

Det lyder måske lidt som en digital malebog for toårige, men de 65 skemaer er meget overskuelige og anvendelige. Når de bliver udfyldt af den studerende, giver de overblik over alt fra metode og vejledning til teorivalg og begrundelse.

Der er mere fokus på professions- og masteruddannelser i 4.-udgaven i form af konkrete eksempler fra opgaver på disse uddannelser. Særlige fif til dem, der skriver speciale, er fjernet, og der henvises i stedet til specifik litteratur om specialeskrivning. For dem, der er vant til at bruge ”Den gode opgave” i en tidligere udgave, er forordet en god indføring i de forandringer, den nye udgave rummer.

Bogens udgangspunkt er fortsat pentagonmodellen med fem pinde: problemformulering, formål, empiri, teori/metoder og fremgangsmåde. Grundtesen er, at den selvstændige opgave er en genre, der går på tværs af fag. Systematik og grundige overvejelser er nødvendige elementer i opgaveskrivning, og læseren opfordres desuden til at tænke over, hvornår og hvordan hun lærer og skriver bedst. Er hun natmenneske, skal der være andre omkring hende, skal der være larm eller musestille? Det er værd at finde ud af, inden skrivningen går i gang, så forløbet kan tilrettelægges med behørig respekt for den person, som skriver, den person man er.

Når jeg læser bogen, får jeg lyst til at skrive en opgave igen, og hvor mange bøger har lige den effekt på sin læser?

Bogen er forsynet med en hjælpsom litteraturliste og et stikordsregister. Det eneste, der kommer tæt på at irritere mig, er kommateringen. Der er mange, lange sætninger, som ved brug af grammatisk komma ville være mere læsevenlige.

Af Jette Bagh, fagredaktør, Sygeplejersken.

Overvægt som tro følgesvend

Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd

Dvd. Filmen kan ses på adipositasforeningen.dk/film og kan rekvireres hos info@filmcomp.dk – den koster 400 kr.

”Når folk vender sig om, når man er en tur på McDonald’s sammen med vennerne – det er ikke så sjovt,” fortæller Rico. Rico og Line er to unge på henholdsvis 14 og 15 år og hovedpersoner i denne film om de fordomme, som unge overvægtige føler, de er udsat for. Rico og Line lever et liv som de fleste andre unge i deres alder med venner og fritidsaktiviteter. De er begge overvægtige og har været det hele livet, og overvægten er en smertelig følgesvend.

Rico, som er svømmetræner, ifører sig T-shirt i bassinet for at skjule bulerne på kroppen. Filmens tema er det tabu og den tavshed, som omgærder overvægt. Vi følger de to unge i deres forsøg på at få brudt denne tavshed. De skal hver især i skolen lave en projektopgave og vælger temaet overvægt og tavshed. I den efterfølgende mundtlige fremlæggelse i klassen inddrager de deres egen personlige oplevelse af at være overvægtig. De modtager begge efter fremlæggelsen bragende applaus fra deres respektive klassekammerater.

Filmens hensigt er utvivlsomt at give unge overvægtige mod og inspiration til at stå ved sig selv, som dem de er, uafhængigt af det ydre hylster. Filmen lykkes i de portrætter, der tegnes af Rico og Line. De fremstår begge meget ærlige, og man fornemmer deres sårbarhed omkring bemeldte hylster.

Det er dog tilsyneladende ikke noget, der hæmmer deres udfoldelse. De er begge særdeles aktive i fritiden og har gode venner og drømme for fremtiden. Filmens bud på, hvordan tavshed og tabu kan brydes ved offentligt at bekende, hvordan det er at være overvægtig, virker noget fortænkt. Jeg er ikke sikker på, at alle tykke piger og drenge ad den vej vil finde deres indre svane. Nogle vil sandsynligvis vågne op i et løvebur. Inspirationen findes i den måde, som Rico og Line håndterer deres liv på.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.