Det murstensløse sundhedsvæsen

Kollegerne på Akut Modtageafsnit ved, hvilke patienter det vil være relevant, at Susanne Frantsen snakker med. I somatikken findes mange, der  ar brug for en snak med en psykiatrisk sygeplejerske. Foto: Lars Horn

Danskerne bliver ældre og ældre, og vi vil alle uundgåeligt blive ramt af én eller flere aldersrelaterede lidelser. Hvis vi ikke alle skal være patienter, må vi lære at leve med vores sygdomme og selv tage aktivt del i behandlingen.

Står det til telemedicineren og lungespecialisten Klaus Phanareth, må vi gøre op med vanetænkningen og få et nyt syn på kroniske sygdomme. Vi befinder os midt i et paradigmeskifte, hvor vi langsomt, men sikkert er på vej mod det murstensløse sundhedsvæsen. Vi vil i fremtiden opleve, at færre patienter bliver indlagt, men i stedet ”udlagt” i eget hjem. Vi vil få færre, men mere specialiserede behandlinger, som er forbeholdt de få, der har behov for indlæggelse og behandling på specialistniveau.
Vi bør holde op med at betragte borgere med kroniske sygdomme som patienter og i stedet betragte dem som aktører i et liv, der også omfatter håndteringen af en kronisk sygdom. Med alderen vil vi alle få en eller flere kroniske sygdomme som KOL, diabetes, forhøjet blodtryk, åreforkalkning eller muskel-skeletlidelser,” siger Klaus Phanareth, som er initiativtager til projekt Epitalet og tillige formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin.

Danmark er foregangsland

Klaus Phanareth fortæller, at Danmark, som det første sted i verden, har gennemført forsøg med KOL-patienter, som har vist, at patienter, der udlægges i eget hjem, klarer sig lige så godt som de patienter, der får den traditionelle behandling.

”Traditionel behandling af KOL-patienter indebærer, at de jævnligt går til kontrol på sygehuset eller hos den praktiserende læge, men i hverdagen passer sig selv. De reagerer ofte for sent og venter for længe, når deres lungefunktion og tilstand forværres, og det fører typisk til indlæggelser pga. eksacerbationer.

I forsøget blev 60 patienter ved lodtrækning fordelt, så 30 KOL-patienter blev udlagt i eget hjem og forsynet med telemedicinsk udstyr i form af bl.a. en tablet med touchskærm. Andre 30 KOL-patienter blev behandlet traditionelt. Resultatet viste, at der ikke er forskel på de to grupper hverken med hensyn til medicinforbrug, antal indlæggelser, dødelighed eller livskvalitet,” fortæller Klaus Phanareth.

Han mener, at hvis der skal være indhold bag alle de flotte ord om, at patienten skal sættes i centrum, er det nødvendigt at tage et opgør med den nuværende sektortænkning, hvor regionerne driver sygehusene og kommunerne tager sig af den borgernære forebyggelse og rehabilitering.

”Hvis vi skal have gevinsten af alt, hvad der er teknologisk muligt, kræver det nytænkning. Det vil på en lang række områder være muligt at lave telekonsultationer mellem en læge på et sygehus/klinik og patienten i eget hjem. Første skridt er at se på patienten som en borger, som selv skal være med til at tage ansvar for sit helbred og sin behandling,” siger Klaus Phanareth.

Satser på Epitalet

Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet at tage udfordringen op og satse på Epitalet.
Centerchef i Lyngby-Taarbæk Kommune, Jakob Sylvest Nielsen, forventer, at Epitalet med tiden bliver et permanent tilbud til de KOL-patienter, der ønsker at deltage, og som er så velfungerende, at de uden problemer kan betjene den lille bærbare computer.

Og KOL-projektet er bare starten. Jakob Sylvest Nielsen forestiller sig, at også borgere med diabetes og hjerte-/karlidelser med fordel på lidt længere sigt vil kunne indgå i Epitalet.

”Den teknologiske udvikling vil gøre det muligt for kommunerne at give stadigt flere grupper af kronikere mulighed for at monitorere sig selv og blive klogere på egen sygdom. Grundtanken i projekt Epitalet er, at sundhed er et ansvar, man også skal påtage sig som borger. De selvkørende borgere må selv deltage aktivt, mens vi stadig skal sikre ordentlig omsorg for de svageste, som ikke kan mestre teknologien. I fremtidens kommunale sundhedsvæsen vil indlæggelse af kronikere måske høre til sjældenhederne,” fortæller Jakob Sylvest Nielsen.

Han er i øjeblikket på jagt efter nye lægefaglige samarbejdspartnere, efter at Frederiksberg Hospital har nedlagt sin telemedicinske enhed.

”Sygeplejepersonalet på vores kommunale vagtcentral holder løbende øje med de enkelte borgere, der deltager i Epitalet og kontrollerer deres værdier. De skal til enhver tid kunne trække på en fagligt kompetent læge, som kan give bistand på stedet og være med til at forebygge, at borgeren bliver indlagt.”