Studerende i praksis: Når psykiatrien kalder

Foto: Scanpix

Når vi som sygeplejerskestuderende står foran et praktikophold, ved vi som regel godt, hvad der venter, men når det kommer til psykiatrien, føler vi ofte en stor uvished og oplever at mangle kendskab til et psykiatrisk hospital. Min opfattelse er, at vi har en vis frygt for psykiatrien, fordi den er så ukendt. Det er en gråzone, vi ikke har berørt på uddannelsen, før praktikopholdet banker på døren. Når vi sendes ud på medicinske og kirurgiske afdelinger, har vi ofte en idé om, hvilke opgaver der venter os.

Da jeg fik en plads i psykiatrien, følte jeg mig utrolig magtesløs. Jeg havde ingen forestilling om det arbejde, jeg skulle ud og udføre på afdelingen. Jeg havde svært ved at forstå, hvad mit specifikke arbejdsområde som sygeplejerskestuderende var ift. patientgruppen, hvilket førte til frygt for praktikken.

Efter 10 ugers ophold i psykiatrien var jeg ikke til at hive ud fra afdelingen. Det er et af de bedste praktikophold, jeg hidtil har haft. Jeg lærte utrolig mange nye sygeplejefaglige metoder, som også kan anvendes generelt i sygeplejen. Ydermere lærte jeg mig selv og mine egne grænser at kende på en ny måde, og i sidste ende fandt jeg nok mit kald som kommende sygeplejerske.

Når sygeplejeteoretikere taler om, at sygeplejefaget er et kald, har jeg altid tænkt mere på det som et valg. For mig var det et valg, ligesom så mange andre uddannelser, men i min psykiatripraktik fik jeg en særlig følelse, som jeg sidenhen har betragtet som det kald, teoretikerne snakker om. Jeg følte, jeg fandt min plads i sygeplejen.

Måske kan man først tro på kaldet, når man selv har fundet det, og måske er kaldet ikke selve det at være sygeplejerske, men det at finde sin plads i sygeplejen. Det var den følelse, jeg gik fra praktikopholdet med. Det var en utrolig bekræftende følelse, og jeg håber, mange andre sygeplejestuderende får lov at opleve den.

Den frygt og uvished, jeg kom med i begyndelsen af praktikopholdet, blev erstattet af en utrolig glæde og lykkefølelse af at have fundet min rette hylde som sygeplejerske.

Min generelle opfattelse af praktikopholdet ift. mine medstuderende er, at de fleste var både nervøse og skeptiske over for psykiatrien, men at rigtig mange gik derfra med en god følelse. Jeg håber derfor, at denne artikel kan hjælpe fremtidige studerende, der skal opleve psykiatrien som arbejdsområde. Praktik i psykiatrien er en oplevelse, jeg vil råde alle til at glæde sig til. 

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.