Manglende diagnoser skyld i unødvendige førtidspensioner

Samfundet kunne spare 600-800 førtidspensioner om året, hvis diagnosen funktionel lidelse blev stillet på et tidligere tidspunkt, og hvis behandlingsindsatsen blev optrappet.

Funktionel sygdom er hvert år skyld i, at 10.000-15.000 danskere modtager sygedagpenge i mere end otte uger. Blandt modtagere af førtidspension er der ca. 20.000-30.000 med funktionel sygdom.

Seniorspecialist hos rådgivningsvirksomheden Cowi, Lars Iversen, er forfatter til rapporten ”Syg – men ingen diagnose? Funktionel sygdom og reform af førtidspensionen”. Han har i den forbindelse gennemgået den eksisterende videnskabelige litteratur om funktionelle lidelser og skønner på den baggrund, at mellem 40.000-50.000 voksne danskere har en svær funktionel sygdom, mens op mod 250.000-300.000 voksne danskere lider af en let til svær funktionel sygdom.
Samfundet kunne spare 600-800 førtidspensioner om året, hvis diagnosen funktionel lidelse blev stillet på et tidligere tidspunkt, og hvis behandlingsindsatsen blev optrappet, mener han. Udfordringen består i at fange den funktionelle lidelse uden at overse andre former for somatisk eller psykiatrisk sygdom.

“Hvis diagnosen funktionel sygdom stilles som en udelukkelsesdiagnose efter en lang række ”resultatløse” undersøgelser, risikerer man at fastlåse patienten i en sygdomsrolle, som det kan være svært at komme ud af,” siger Lars Iversen. Han foreslår, at der satses på de såkaldte udviklingsforløb, som Arbejdsmarkedskommissionen tidligere har foreslået. Det indebærer, at langtidssygemeldte får en periode på fem år til at genvinde deres helbred og arbejdsevne.
 

Patienten bliver kastebold

Lars Iversen mener, at sundhedsvæsenet har svært ved at håndtere patienter med funktionelle lidelser i et system, der bliver stadigt mere specialiseret og optaget af at jagte sine egne diagnoser inden for diverse subspecialer.

“Patienten med den funktionelle lidelse passer ikke ned i nogen af kasserne, og derfor bliver patienten ofte kastebold mellem forskellige afdelinger,” fortæller Lars Iversen.

I dag eksisterer der ikke noget formaliseret behandlingstilbud til mennesker med funktionel sygdom. Langt de fleste patienter, selv de sværeste, behandles i almen praksis.

Ifølge professor Lars Iversen burde hver region i Danmark have en specialistenhed, som de praktiserende læger kunne trække på. I øjeblikket findes kun to specialklinikker på landsplan. Én i Århus og én i Vordingborg.

“Endvidere skal praktiserende læger uddannes, så de bliver i stand til at stille diagnosen på et tidligere tidspunkt.”

Kilde: 0. H. U. Wittchen and F. Jacobi. Size and burden of mental disorders in Europe – a critical review and appraisal of 27 studies.  Eur. Neuropsychopharmacol. 15 (4):357-76, 2005.

Emneord: 
Behandling
Diagnostik
Funktionshæmning